118 episodes

I dette feed finder du alle podcasts fra Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast Videnskab.dk

    • Science
    • 4.3 • 109 Ratings

I dette feed finder du alle podcasts fra Videnskab.dk

    63: Vild super-sans: Sådan jager tandhvaler fisk på meget store afstande - kun ved hjælp af lyd

    63: Vild super-sans: Sådan jager tandhvaler fisk på meget store afstande - kun ved hjælp af lyd

    Dette er tolvte og sidste afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages hvalforsker Peter Teglberg Madsen.Der er bred enighed om, at mennesker har syv sanser, men tandhvaler - for eksempel marsvin, der lever i havene omkring Danmark - har en super-sans, som mennesker ikke besidder, nemlig ekkolokalisering. Sansen gør dem i stand til at lokalisere føde på op mod 200 meters afstand, og hvordan hvalerne bærer sig ad med det, er netop det Peter Teglberg Madsen forsker i. Hør alt om hvalernes fantastiske ekkolokalisering i denne episode af Vidensselskabet, hvor Peter Teglberg Madsen også fortæller om, hvordan en strandet finhval i Vejle tog fusen på ham.Gæst: Peter Teglberg Madsen, professor i sansefysiologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og leder af Marine Bioacoustics Lab på Aarhus Universitet

    Vært og research: Anette LilleøreProduktion: Jais Baggestrøm Koch

    62: Derfor har din krop brug for kolesterol

    62: Derfor har din krop brug for kolesterol

    Dette er elvte afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Bjørn Panyella Pedersen, der forsker i kolesterol.For meget kolesterol er sundhedsskadeligt, men i de rigtige mængder er stoffet en fuldstændig nødvendig byggeklods for din krop. Det forklarer Bjørn Panyella Pedersen, som forsker i, hvordan kolesterol optages i kroppens celler, i denne episode af Vidensselskabet. I samtale med Vidensselskabet’s vært, Anette Lilleøre, fortæller Bjørn Panyella Pedersen, hvad kroppen bruger kolesterol til, hvad der sker med kroppen, hvis den får for meget, og hvordan man undgår at få for forhøjet kolesterol.En anekdote fra gæsten er en fast bestanddel af Vidensselskabet, og i denne episode omfatter den en lufthavn, flydende nitrogen og science fiction-filmen ’12 Monkeys’.Alt dette og meget mere får du i denne episode af Vidensselskabet.Gæst: Bjørn Panyella Pedersen, lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet

    Vært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

    61: Fra Berlinmurens fald til coronakrisen: Store samfundsforandringer ændrer, hvad der forskes i

    61: Fra Berlinmurens fald til coronakrisen: Store samfundsforandringer ændrer, hvad der forskes i

    Dette er tiende afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Kristoffer Kropp, der forsker i videnskabssociologi.Samfundsforskning har stor betydning for, hvordan vi indretter vores samfund - et klart eksempel er politiske reformer, der bygger på økonomers analyser af fremtidenMen det er ikke kun en envejs påvirkning - samfundsforandringer som for eksempel Berlinmurens fald ændrer også på samfundsvidenskaberne forskning.Kristoffer Kropp forsker netop i den vekselvirkning, hvor coronakrisen er et aktuelt eksempel på en stor begivenhed, der vil påvirke forskningen i mange år fremover. Hør om samfundsvidenskabernes historie og meget mere i denne episode af Vidensselskabet.Gæst: Kristoffer Kropp, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde UniversitetVært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

    60: Andreas er både biolog og antropolog: Tværfaglig forskning kan forklare menneskelig adfærd

    60: Andreas er både biolog og antropolog: Tværfaglig forskning kan forklare menneskelig adfærd

    Dette er niende afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Andreas Roepstorff, der er leder af Interacting Minds Center på Aarhus Universitet.Hvad forbinder kunstnere, psykologer, fysikere og kognitionsforskere? Svaret er forskningscenteret 'Interacting Minds Center', som undersøger, hvordan mennesker samarbejder ved hjælp af tværfaglig forskning. Typisk undersøger forskere fænomener set fra forskellige discipliner, og der opstår ofte en intern kamp om, hvem der har ret - biologien eller humanvidenskaben, for eksempel.Andreas Roepstorff er uddannet både biolog og antropolog, så for ham er det naturligt at undersøge verden tværfagligt. Hør alt om tværfaglighedens gevinster og faldgruber i denne episode af Vidensselskabet, som sædvanen tro byder på en anekdote fra gæsten, der i denne podcast handler om en grønlandsk fiskekrog. Gæst: Andreas Roepstorff, professor i kognition, kommunikation og kultur og leder af Interacting Minds Center på Aarhus UniversitetVært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

    59: Hvad kan spurvefugle lære os om evolutionshistorien?

    59: Hvad kan spurvefugle lære os om evolutionshistorien?

    Dette er ottende afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Knud Jønsson, der forsker i fugle-evolution. Vidste du, at over halvdelen af alle eksisterende fuglearter tilhører én bestemt gruppe, nemlig spurvefuglene?Fra et evolutionært perspektiv gør det dem enormt succesfulde.Hvordan de har opnået deres evolutionære succes, er et af de spørgsmål, Knud Jønsson, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, rejser Jorden rundt for at få svar på.I dette afsnit af Vidensselskabet følger vi i Darwins – og Alfred Wallaces – fodspor, når Knud Jønsson fortæller, hvad spurvefugle kan fortælle os om evolutionshistorien, hvordan arter spreder sig, og hvordan man fanger fugle i Papua Ny Guinea.Gæst: Knud Jønsson, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum

    Vært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

    58: Fra fuglefjer til sæbebobler: Hør alt om naturens ‘minimalflader’

    58: Fra fuglefjer til sæbebobler: Hør alt om naturens ‘minimalflader’

    Dette er syvende afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Niels Martin Møller, der forsker i teoretisk matematik.Hvad har naturen og forretningsfolk til fælles? Det kan måske lyde som en joke, men det er det ikke.

    Svaret er: De forsøger begge at optimere produktionen, så den er så billig og effektiv som muligt. Det er netop, hvad naturen gør ved hjælp af såkaldte 'minimalflader'.De findes for eksempel i fuglefjer, sæbebobler og i DNA-strenge, og de er udtryk for naturens evne til at finde de mest hensigtsmæssige geometriske former. Udover naturens og dens mange geometriske former fortæller Niels Martin Møller også om et fænomen, matematikere og fysikere tit bliver spurgt til: hvorfor skvulper kaffe mere end øl?Alt dette og meget mere får du i denne episode af Vidensselskabet. Gæst: Niels Martin Møller, tenure-track adjunkt ved Institut for Matematiske Fag på Københavns UniversitetVært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

Customer Reviews

4.3 out of 5
109 Ratings

109 Ratings

Elsesommer ,

ESB

Herlig (let) måde at snuse til hvad der rør sig på der videnskabelige felt

jbbt1 ,

Hvad vi har brug for!

Virkeligt god podcast. Superinteressant information fra alle dele af forskningens verden serveret i mundrette bider så alle kan følge med uden selv at være forsker på de konkrete områder.

Ryan Grisling ,

Yndlingspodcast!

Jeg elsker simpelthen denne podcast - den er perfekt til cykelturen, og man bliver altid klogere, også på de mærkeligste emner! Virkelig lytteværdig - og super mix mellem ultranørdede, ultra-vigtige og ultra-kuriøse emner!

Top Podcasts In Science

Listeners Also Subscribed To