116 episodes

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet.
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark?
Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle.
vildtnaturligt@dr.dk

Vildt Naturligt DR LYD Viden & Historie

    • Science
    • 4.7 • 580 Ratings

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet.
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark?
Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle.
vildtnaturligt@dr.dk

    Vildt Naturligt: Sommersjov og lyttermysterier

    Vildt Naturligt: Sommersjov og lyttermysterier

    30 døde fugle i et sommerhus, svindel med falsk næsehornspulver og en skamfuld haveejer med hækkesaks, som søger tilgivelse for at have dummet sig. Der er masser af drama og mystik, når biologerne Vicky og Johan dykker ned i posen med lytterhenvendelser. De korte nyheder fra videnskabens verden handler om delfin-urin, blå stjerner, fossile træer, forsvundne soldaterknogler og insektrester i te.
    Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen.
    Producer: Carsten Nielsen.
    vildtnaturligt@dr.dk

    • 56 min
    Vildt Naturligt: Hvad koster en elg? Hvor skaffer vi en bison?

    Vildt Naturligt: Hvad koster en elg? Hvor skaffer vi en bison?

    Efter en hidsig debat er Danmark 15 nye nationale naturparker på vej. Men selv om de skal rumme mere urørt natur, opstår de ikke på magisk vis af sig selv. For hvor skaffer man elge og bisoner, der kan slippes fri bag hegnet? Hvordan leder man mere vand ind, uden at naboerne får fugtige kældre? Hvordan gør man træer "gamle" før tid? Og kan populære friluftsaktiviteter bevares i de udpegede områder? Udskældte ansatte i Naturstyrelsen skal løse de praktiske udfordringer og forvandle politiske planer til indvielsesparate parker.
    Gæst: Signe Nepper Larsen, biolog og vicedirektør i Naturstyrelsen.
    Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen.
    Studiehund: Gunnar.
    Producer: Carsten Nielsen.
    vildtnaturligt@dr.dk

    • 56 min
    Vildt Naturligt: Lyssky panserbasse med sej forhistorie

    Vildt Naturligt: Lyssky panserbasse med sej forhistorie

    De skjuler sig under sten og i mørke kældre, og vi regner dem ikke for noget særligt. Men bænkebidere er hårdføre efterkommere af krebsdyr, der for millioner af år siden forlod havet og søgte på land. Nu findes der tusindvis af forskellige slags, og 30 af dem inklusive flere af de sjældne kan ses i Danmark. Faktisk er den helt almindelige grå nærmest ikke til at undgå, hvis der er råddent træ i sigte. Alligevel er der mange ubesvarede spørgsmål om bænkebiderne, men zoolog Lars Thomas har rettet sin nørdede opmærksomhed mod de pansrede små væsner.
    Værter: Biologerne Johan Olsen & Vicky Knudsen.
    Gæst: Lars Thomas, zoolog, artsjæger og bænkebider-ekspert.
    Producer: Carsten Nielsen.
    vildtnaturligt@dr.dk

    • 56 min
    Vildt Naturligt: Banebrydende og besynderlige nyheder

    Vildt Naturligt: Banebrydende og besynderlige nyheder

    Biologerne Johan & Vicky kommer vidt omkring i en særudgave med nyt fra videnskabens verden. Hormonbehandlede løver i fangenskab er sødere ved hinanden, men burde vi så også selv sniffe kærlighedshormon? Genterapi ser ud til at kunne hjælpe patienter med sjælden lidelse, men skal vi ud ad den vej? Bliver man dårligere til at finde vej, hvis man vokser op i en storby med firkantet byplanlægning? Vicky og Johan er skeptiske over for ny forskning på området, men til gengæld begejstrede over spor af "kryovulkaner" på pivkolde Pluto. Desuden sidste nyt om Vickys vandrende pinde, der har fået klonede babyer, og svar på flere spørgsmål om fugle og evolution. Hvorfor lægger de fx æg i en rede i stedet for at beholde dem i kroppen, til ungerne er klar til at møde verden?
    Værter: Biologerne Johan Olsen & Vicky Knudsen.
    Medvirkende: Knud Andreas Jønsson, fugle- og evolutionsekspert, Statens Naturhistoriske Museum
    Producer: Carsten Nielsen.
    vildtnaturligt@dr.dk

    • 56 min
    Vildt Naturligt: Hvad blev der af flyveøglerne?

    Vildt Naturligt: Hvad blev der af flyveøglerne?

    Forestil dig skyggen fra en flyvende øgle med 12 meters vingefang, som svæver hen over hovedet på dig. Timingen er skæv, for flyveøglerne forsvandt, længe før der kom mennesker på jorden. Men hvad var de for nogle krabater? Hvordan kunne de største af dem overhovedet lette? Og hvad blev der af dem? Johan får sin vilje med et helt program om fantastiske flyveøgler, og Vicky får tips til, hvor hun måske kan finde fossile rester af dem. Desuden er der ikke-helt-kort-nyt om fotos af sorte huller og om en stor bille, der er genfundet i Danmark.
    Gæst: Jesper Milàn, palæontolog og museumsinspektør på Geomuseum Faxe ved Østsjællands Museum.
    Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen.
    Producer: Carsten Nielsen.
    vildtnaturligt@dr.dk

    • 56 min
    Vildt Naturligt: Hvordan opstår nye arter?

    Vildt Naturligt: Hvordan opstår nye arter?

    Fugle har fløjet på jorden i millioner af år, og der findes tusindvis af forskellige slags. Men hvordan er variationen opstået? Og hvorfor bor der ikke vilde pelikaner i Danmark? Feltstudier af spurvefugle i Australien og Ny Guinea giver nye svar på de store spørgsmål. Måske kan detektivarbejdet med fuglene også give os en generel idé om, hvordan arter skabes, udvikles eller forsvinder?
    Gæst: Knud Andreas Jønsson, fuglenørd og feltbiolog fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet. Han er også molekylær systematiker, biogeograf og evolutionær økolog.
    Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen.
    Producer: Carsten Nielsen.
    vildtnaturligt@dr.dk

    • 56 min

Customer Reviews

4.7 out of 5
580 Ratings

580 Ratings

Marc3812 ,

Vidunderligt nysgerrig!

Jeg har altid været interesseret i naturvidenskab, men mere mat, kem, fys, datalogi - ikke rigtigt gummistøvle-biologi - før nu! Jeres entusiasme, glæde, viden og interessante gæster har smittet mig :) Jeg har for nyligt øvet fuglelyde og artsbestemt fugle i Assistens Kirkegård med stor fornøjelse! (Jeg fandt en flagspætte!!! :D)
Tusind tak for en herlig podcast!

Fancy😸 ,

Vildt fed og god

Den får virkelig en til at blive nysgerrig, og der er mange sjove emner. Lige fra dyr, biologi og magi! Der måtte gerne være flere emner om overtro.

Ymersmølf ,

Venter spændt ;-)

Elsker jeres umiddelbare fascination af naturen og sjove formidling. Nu hvor i har være mikrofonholder (igen DR) for “kultur”nationalparkernes idehistoriske messias og varme kartoffel kunne man forvente at de 1-2 millioner brugere af de danske statsskove der ikke ønsker NNP’er bliver repræsenteret.
Der er MASSER af brugere og biologer der gerne vil udfordre det temmelig ekstreme og dårligt evidensbaserede eksperiment som i øvrigt sikkert står til at falde med den evt. næste borgerlige regering i populismens tegn :(

Vi skal have en vægtet løsning der kan holde i mange år fremover og ikke en “mennesket er syndigt og urent - fingrene væk” løsning tak :)

SÅ…. Find et talerør for “den anden side” og gerne en der ikke kalder en rapsmark for natur!

SÅ… får i jeres stjerner tilbage ;-)

Tusind tak for de mange fede timer i jeres selvskab.

Hilsen biologi læreren. Søn af biologen. Ven af mange biologer der ryster slemt på hovedet af idehistorikeren :0

SÆT I GANG!
PUBLIC SERVICE!
:D

Mvh. Hasse

Top Podcasts In Science

Weekendavisen Podcast
Christian Fuhlendorff
DR
DR
DR
Christine Stabell Benn

You Might Also Like

DR
Weekendavisen Podcast
DR
DR
DR
DR

More by DR

DR
DR
DR
DR
DR
DR