72 episodes

Work.flow handler om HVAD vi arbejder med og HVORDAN vi arbejder - og ikke mindst hvilke værktøjer vi bruger.

I podcasten følger jeg min nørdede nysgerrighed for håndværk, viden og ekspertise, og taler hver uge med en gæst, der fortæller om sit arbejde, sine rutiner, sine ambitioner og sin hverdag.

Der er fokus på arbejde i bred forstand, men i work.flow er jeg særligt interesseret i de digitale værktøjer, der fylder stadig mere i mange menneskers professionelle liv, hvadenten det handler om kirurgen, journalisten, forskeren, musikeren, fotografen, mekanikeren eller juristen.

Work.flow er et samtale-baseret program, hvor jeg nogle gange har folk på besøg i studiet, andre gange selv er på besøg hos gæsten.

work.flow bliver produceret af podLAB

work.flow - med Anders Høeg Nissen Anders Høeg Nissen

    • Technology
    • 4.7 • 35 Ratings

Work.flow handler om HVAD vi arbejder med og HVORDAN vi arbejder - og ikke mindst hvilke værktøjer vi bruger.

I podcasten følger jeg min nørdede nysgerrighed for håndværk, viden og ekspertise, og taler hver uge med en gæst, der fortæller om sit arbejde, sine rutiner, sine ambitioner og sin hverdag.

Der er fokus på arbejde i bred forstand, men i work.flow er jeg særligt interesseret i de digitale værktøjer, der fylder stadig mere i mange menneskers professionelle liv, hvadenten det handler om kirurgen, journalisten, forskeren, musikeren, fotografen, mekanikeren eller juristen.

Work.flow er et samtale-baseret program, hvor jeg nogle gange har folk på besøg i studiet, andre gange selv er på besøg hos gæsten.

work.flow bliver produceret af podLAB

    Episode 72: Whisky på speed

    Episode 72: Whisky på speed

    I denne bonus-episode af work.flow/whisky.flow er jeg taget på besøg hos Tobias Emil Jensen på ETOH Spirits i København.


    Anledningen er episode 71, hvor Københavns WhiskysmagerPanel smagte på et udvalg af danske flasker, og dykkede ned i hvordan dansk whisky har udviklet sig de sidste 10-15 års tid.


    En af de flasker vi smagte på kom netop fra ETOH på Østerbro.


    ETOH er en mildest talt speciel "spiritus-fabrik" , hvor man i en særlig hjemmeopfundet reaktor modner rå spiritus, så en få dage gammel "whisky" kan smage som om den havde ligget 8-10-12 år på fad.


    ETOH skriver selv:


    Ved at bruge ultralyd og en række andre teknikker er vi i stand til at accelerere modningen af spiritus fra år til blot dage i vores skræddersyede reaktor. Vi kombinerer flere højteknologiske accelerationsteknikker, såsom ultralyd, varme og ilt, og omdanner rå spiritus til modne, komplekse og smagsrige mesterværker.


    Kom med på rundtur hos ETOH, hvor vi både ser reaktoren, hører om processen og besøger lageret i kælderen, hvor der blandt andet ligger gamle sherry-tønder, som måske en dag havner i en ETOH-dram.


    LINKS
    KWP - Københavns WhiskysmagerPanels midlertidige hjem


    ETOH Spirits


    Den første episode af whisky.flow fra 2019


    KWP drikker dansk – episode 71 fra 2024

    • 23 min
    Episode 71: Whiskybrødrene drikker dansk

    Episode 71: Whiskybrødrene drikker dansk

    Denne episode er (igen) en ganske særlig udgave af work.flow, hvor jeg bryder en lillebitte smule med konceptet. Det skal nemlig (igen) handle om whisky - mere specifikt whisky-smagning.


    Tilbage i april 2019 rullede den sidste regulære episode af work.flow ud i feedet, i form af en whiskysmagning med besøg af hele TO gæster, nemlig Jens Hjerrild Poder og Morten Mølgaard, som sammen med undertegnede dannede KWP - Københavns WhiskysmagerPanel – tilbage i slut-90'erne.


    Her fem år efter gentager vi så succesen, denne gang dog med det særlige twist, at vi udelukkende drikker whisky fra danske destillerier.


    Inden selve smagningen har vi besøg i studiet af Mads Bangert Struwe fra den legendariske butik Juul's Vin og Spiritus på Værnedamsvej på Frederiksberg, hvor KWP har kigget på mange flasker og lagt mange penge gennem årene.


    Mads fortæller om opblomstringen af de danske destillerier, om interessen for dansk whisky, og om sit bud på dansk whiskys særlige karakter.


    Derefter går vi igang med at smage på seks udvalgte flasker – for selvom den oprindelige idé var at komme hele Danmark rundt, så viste det sig at der findes over 30 destillerier som laver whisky her i landet, og dét var alligevel i overkanten.


    Feltet endte med at bestå af disse dramme:



    Ærø Single Malt Whisky Batch 21
    Northfunen Distillers Bårdesø Corn Whisky
    Nyborg Isle of Fionie Little Isle
    Braunstein Library Collection 24:1
    ETOH …Livet
    Stauning Rye


    Vi deler noter, oplevelser, tips og ratings undervejs – og så håber vi at I hygger jer ligeså meget som vi gjorde 🥃 😃


    God fornøjelse!


    PS. Stor tak til Lasse fra Northfunen Distillers for at give os ideen til at lave en dansk whiskysmagning, og for at sende os en flaske til test 😃


    PPS. Hvis du vil tyvstarte på vores vurdering, så ligger oversigten med vores ratings af de seks danske whiskyer nederst i disse shownotes...


    LINKS
    KWP - Københavns WhiskysmagerPanels midlertidige hjem


    Juul's Vin og Spiritus


    Whiskyfeltet:



    Ærø Single Malt Whisky Batch 21
    Northfunen Distillers Bårdesø Corn Whisky
    Nyborg Isle of Fionie Little Isle
    Braunstein Library Collection 24:1
    ETOH …Livet
    Stauning Rye


    Jens på LinkedIn


    Morten på LinkedIn


    Den første episode af whisky.flow fra 2019


    RATINGS
    1: Ærø Single Malt Whisky Batch 21
    J: 81
    M: 79
    A: 77


    2: Northfunen Bårdesø Corn Whisky
    J: 79
    M:78
    A: 78


    3: Nyborg Isle of Fionie
    J: 77
    M:78
    A: 77


    4: Braunstein Library Collection 24:1
    J: 81
    M:80
    A: 80


    5: ETOH …Livet
    J: 86
    M:83
    A: 85


    6: Stauning Rye
    J: 88
    M:87
    A: 84

    • 1 hr 20 min
    Episode 70: Farvel og tak.

    Episode 70: Farvel og tak.

    Velkommen til Workflow - en podcast om HVAD vi arbejder med og HVORDAN vi arbejder - og ikke mindst hvilke værktøjer vi bruger.


    Sådan har det lydt i 69 episoder, men nu er det slut. For i denne episode skal det ikke rigtig handle om at arbejde, men i virkeligheden om at holde op og sige farvel.


    Lad mig lige dog med det samme sige, at jeg altså ikke er ved at gå på pension – jeg arbejder fortsat videre med masser af spændende og sjove projekter, og det skal jeg nok vende tilbage til!


    Men først det med at sige farvel. I dag vil jeg nemlig sige et vemodigt farvel til work.flow-podcasten her, med denne sidste, korte episode.


    Og det er vemodigt. Da jeg blev selvstændig for over 4-et-halvt år siden, var work.flow det første projekt jeg for alvor lancerede som mit eget, og jeg havde fantastisk mange gode oplevelser med at producere de i alt 69 episoder, og jeg mødte masser af kloge, søde og dygtige mennesker.


    Jeg er dybt taknemmelig for alle de mange, som sagde ja til at være med og til at dele deres oplevelser og erfaringer og tips om arbejde og arbejdsprocesser og apps og gadgets og alt mulig andet nørderi.


    Og jeg er selvfølgelig også virkelig glad for, at så mange valgte at lytte med gennem tiden – tusind tak også til jer.


    Work.flow er død, Workflow længe leve!
    Men! Det er selvfølgelig ikke helt slut endnu. Work.flow kommer som en anden Fugl Føniks nu i en version 2.0!


    Den 15. september lancerede vi nemlig en ny podcast med navnet Workflow.


    Denne spritnye udgave sætter fokus på fremtidens arbejdsliv, fra hybridmøder og innovation til todo-lister og seniorpolitik, og meget, meget mere.


    Og når jeg siger at 'vi lancerer en ny podcast', så er det fordi Workflow (2.0) bliver udgivet af IDA – Ingeniørforeningen i Danmark, og ikke mindst fordi jeg ikke er alene som vært.


    Jeg får selskab bag mikrofonerne af Nana Wesley Hansen, der er lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Hun kan især tage sig af de store, samfundsmæssige spørgsmål og emner, mens jeg fortsat får lov til at nørde mere igennem med teknologi, digitalisering og den slags.


    De første par episoder handler om flow-begrebet og om STEM-fag, og jeg synes i al ubeskedenhed at det er en god start. Det er også supersjovt at lave, og Nana og jeg har masser af gode emner linet op.


    Det er IDA der udgiver, men Workflow kan lyttes af alle, der er bare den mindste smule interesserede i, hvordan vores arbejdsliv kommer til at udvikle sig de kommende år. Og vi håber selvfølgelig at du vil give vores nye podcast en chance 😄


    Du kan finde Workflow i enhver velassorteret podcast-app.


    Så igen: tak for nu – og på genhør!

    • 6 min
    Episode 69: work.flow tager en pause

    Episode 69: work.flow tager en pause

    I denne episode skal det handle om…ja, om workflow. Altså denne her podcast.


    Sagen er nemlig den, at jeg har taget den tunge beslutning at sætte work.flow på pause et stykke tid.
    Det er forhåbentlig netop en pause, og jeg satser helt bestemt på at reboote og starte igen senere, men lige nu ryger work.flow altså i dvale på ubestemt tid.


    Jeg er stadig rigtig glad for konceptet, men har lidt meget om ørerne for tiden, og kan ikke give podcasten nok fokus og kærlighed. Og så tænker jeg det er bedre at holde pause.


    Samtidig er det her den 1. maj faktisk også 2 år siden jeg sendte den første episode, og jeg syntes jubilæet var en passende anledning til at gøre status.


    Det er i mellemtiden blevet til 68 episoder - om alt fra iOS-automatisering over kafferistning til musikproduktion - og jeg har haft timevis af spændende samtaler med fantastiske mennesker.


    Det har været an absolut fornøjelse at lave podcasten, og jeg er enormt taknemmelig for at så mange har været søde at stille op - og ikke mindst at så mange har gidet lytte med!


    (Og hvis jeg lige må være lidt flabet - hvis du er kommet til for nylig, så er der mange af episoderne, der sagtens kan lyttes nu, selvom de altså har nogle måneder på bagen.


    Så her afslutningsvis:


    Jeg har valgt at lade work.flow gå i dvale, mens legen er god. Men der er ingen tvivl om, at ideen stadig lever for mig, og jeg regner afgjort med at kunne trykke ‘play’ igen en dag, og finde nye, spændende folk at tale med om deres arbejde, processer og værktøj.


    (Så lad endelig bare abonnementet blive i din afspiller).


    Stay tuned - og på genhør! 😀🎧

    • 3 min
    Episode 68: Whiskyflow med de gamle maltbrødre

    Episode 68: Whiskyflow med de gamle maltbrødre

    Denne episode er en helt special udgave, hvor jeg bryder en lillebitte smule med konceptet. I dag skal det nemlig handle om whisky - mere specifikt whisky-smagning.


    Der er også helt ekstraordinært TO gæster med i work.flow - nemlig Jens Hjerrild Poder og Morten Mølgaard, som sammen med undertegnede dannede KWP - Københavns WhiskysmagerPanel tilbage i slut–90’erne.


    Det har dog været lidt sløjt med at mødes og nørde whisky de senere år, men det forsøger vi at råde bod på.


    Vi har genforenet Københavns WhiskysmagerPanel for at tale om vores yndlingswhiskyer og konkurrere om hvem der kan lave den bedste samling.


    Vi skiftes til at vælge hver en yndlingsdram, der skal være i almindelig handel og koste under 1000 kr. Og når én har valgt en whisky, så er det pågældende destilleri off limits for de andre. Så det er bare med at få lavet den rigtige plan og vælge de absolut bedste whiskier.


    Så det bliver afgjort anderledes, men forhåbentlig hyggeligt - og hvis du har lyst, så skænk et lille glas derude og sæt dig godt til rette og lyt med.


    (PS. I denne særudgave springer vi tiprunden over - hele episoden er jo én lang snak med gode råd 😃🥃).


    Links

    KWP - Københavns WhiskysmagerPanels minimalistiske website


    Jens på Twitter


    Morten på LinkedIn

    • 1 hr 24 min
    Episode 67: Bag kulissen hos esports-holdet

    Episode 67: Bag kulissen hos esports-holdet

    Esport er for alvor ved at være mainstream. Der bliver holdt kæmpestore turneringer med tusindvis af tilskuere, og hjemme ved skærmene følger millioner af mennesker med over hele verden.


    Spillerne selv er sportsstjerner, og hos esportsorganisationen North er dét ekstra tydeligt. North ejes nemlig af FCK og Nordisk Film, og så bliver kombinationen af sport og underholdning næppe tydeligere.


    Men hvordan ser det ud bag kulisserne på 5. sal i Parken, og hvordan fungerer hverdagen og organisationen, der sørger for at spillerne kan koncentrere sig om Counterstrike eller FIFA, om deres fysiske og mentale træning - for slet ikke at tale om de mange, mange rejsedage, der følger med en karriere som professionel esports-udøver?


    work.flow har besøgt pressechef Christian Slot, der fortæller og viser rundt.


    Links

    Norths hjemmeside


    Christian Slot på Twitter


    North på Twitter


    Discord - forum til diskussioner, nyheder og snak med Norths fans


    De 3 tips

    Habitica - hvis du vil gamifye dit liv, vi bruger det her på kontoret
    Reddit, der er noget for enhver smag i de mange subreddits
    Liquidpedia - fakta om esportsspillere og -turneringer

    • 54 min

Customer Reviews

4.7 out of 5
35 Ratings

35 Ratings

Erik B. Jørgensen ,

Erik

Dejligt program. Hvor jeg bare nyder Anders snak med de forskellige emner og hvad de end nørder i.
Samt jeg bliver klogere på andres måder at arbejde på.
Tak

Janus Sandsgaard ,

Podcasten jeg ikke vidste at jeg savnede

Work.flow er podcasten jeg ikke vidste at jeg savnede. Anders er rigtig godt selskab, og han er ikke det mindste bange for at blive hverken nørdet eller personlig. Heri styrken, når han borer sig ned i alt fra strikkedesign og åben hardware, over kaffe og mikrofontest, til digitalt selvforsvar og retro-apparater i musikerens hule.

Mads B E ,

Virkeligt godt selskab!

Anders er en fantastisk interviewer og virkeligt godt selskab. Det smitter af på samtalen, som altid er interessant, uanset hvem han møder.
Er man blot moderat interesseret i teknologi og systematik er podcasten et must.

Top Podcasts In Technology

Brinkmanns briks
DR
Ubegribeligt
DR
Acquired
Ben Gilbert and David Rosenthal
Guld og grønne skove
DR
Vildt Naturligt
DR
Hjernekassen på P1
DR

You Might Also Like

SCIFI SNAK
Jens Poder og Anders Høeg NIssen
DataSnak
Adam Bindslev
Transformator
Teknologiens Mediehus
TechTopia
Ingeniørforeningen, IDA
Prompt
DR
Ledelse med vilje
Lederstof.dk