
10 episodios

Taletid LOUD
-
- Educación
Bliv klædt på til at holde taler med podcastserien Taletid. Taler er vigtige og har et stort potentiale, men det kan være svært at vide, hvordan man gør sig klar til talerstolen. Hvad skal jeg sige, hvordan skal det siges, og hvorfor bliver jeg så nervøs?
I Ungdomsbureauets podcast ’Taletid’, der udkommer på Radio LOUD, tager værterne Martin Fehr Therkildsen og Louise Fischer-Nielsen lytteren med gennem en række forskellige dele af talekunsten; publikum, argumentation, sprog, improvisation, krop og stemme. Til hvert program er der besøg af en ung stemme, der har erfaring med at holde taler samt en ekspert, som hjælper med at udfolde programmets tema.
Formålet er at få flere lyttere til at holde taler. For taler er vigtige. Både for den, der holder talen og dem, der lytter – ja, faktisk hele samfundet.
-
#1 - Forstå talens potentiale
I dette første program undersøger vi hvad talen overhovedet kan. Hvad opnår man ved at holde en tale, og hvorfor samles vi stadig om at se andre folk holde taler? Vi støver ordet talekunst af og ser hvordan de retoriske grundtanker stadig kan hjælpe os til at blive bedre på en talerstol.
Ung taler: Sara Refsbech, tidligere elev på Grundtvigs Højskole
Ekspert: Christian Kock, professor emeritus i retorik.
Musiknummer: Lukas Vanggaard - Eva
Værter: Martin Fehr Therkildsen og Louise Fischer-Nielsen -
#2 - Tænk over situationen
Vi undersøger i dette program hvad der skaber situationen og hvordan man bedst muligt forbereder sig ud fra talesituation. For situationen er altafgørende for en tale. Hvad er der sket før du tager ordet? Hvem er samlet? Hvor er i henne? Selvom emnet måske er det samme, er der kæmpe forskel på at stå foran en gruppe på 20 klassekammerater og 200 fremmede i en park.
Ung taler: Jeppe Bay Lynggaard, forperson for Ry Højskoles elevforening.
Ekspert: Sabrina Vitting-Seerup, vinder af World Public Speaking Championship, 2016. Indehaver af firmaet Ren Snak.
Musiknummer: M.I.L.K. - Prisoner (feat. Benny Sings)
Værter: Martin Fehr Therkildsen og Louise Fischer-Nielsen.
Produceret af Ungdomsbureauet for Radio LOUD. -
#3 - Kig på dig selv
Hvem er du som taler? Hvad har du på hjerte? Hvad er din stil? Har du humor, er du slagkraftig, er du eftertænksom, har du sprogligt overskud? I dette program vender vi blikket mod taleren. Vi udfolder begreberne etos og persona. Og svarer på hvordan du kan påvirke publikums opfattelse af dig gennem de valg du træffer i din tale.
Gæst: Frederik Julius Dahler, medstifter af Rød-Grøn Ungdom
Ekspert: Christine Isager, lektor i retorik, Københavns Universitet
Musiknummer: Moi Caprice - Maureen
Værter: Martin Fehr Therkildsen og Louise Fischer-Nielsen
Produceret i juni 2020 af Ungdomsbureauet for Radio LOUD. -
#4 - Leg med sproget
En tale fungerer kun hvis sproget er levende, så I dette program vil vi hjælpe med at tilpasse sproget til det mundtlige rum. Vi ser på forskelle på den skriftlige og mundtlige stil. Vi kigger på ordvalg, stilfigurer og sætningsopbygninger, og ser på hvad det kreative sprog gør ved publikums opmærksomhed.
Gæst: Mette Abildgaard, Folketingsmedlem, De Konservative
Ekspert: Christina Pontoppidan, ph.d. stipendiat, Syddansk Universitet
Musiknummer: Skammens Vogn - Kender du det
Værter: Martin Fehr Therkildsen og Louise Fischer-Nielsen
Produceret i juni 2020 af Ungdomsbureauet for Radio LOUD. -
#5 - Få styr på dine argumenter
Hvordan går du fra en påstand til et argument? Hvordan finder du de bedste argumenter frem? Hvordan forbereder du dig på modstanderens synspunkter og er der overhovedet argumentation i en festtale? I denne udgave af Taletid nørder vi også begreber som topik og framing.
Gæst: Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester i Holbæk kommune
Ekspert: Heidi Jønch-Clausen, cand.mag i retorik og ph.d. i journalistik
Musiknummer: MONTI - Rogue
Værter: Martin Fehr Therkildsen og Louise Fischer-Nielsen
Produceret i juni 2020 af Ungdomsbureauet for Radio LOUD. -
#6 - Fortæl den gode historie
Den bedste måde at fange dit publikum til en tale, er ved at give dem en god historie. Hvorfor virker historie-fortælling og hvad kan du gøre for at blive en bedre fortæller? Vi diskuterer desuden hvilken risiko der kan være ved at bruge historier for meget i sine taler.
Gæst: Embla Johanne Hansen, tidligere elev på Vallekilde Højskole
Ekspert: Julie Thalund, medstifter af foreningen HØRT
Musiknummer: Frist Frugt: Biodynamisk Æblejuice bringer solen indenfor om vinteren.
Værter: Martin Fehr Therkildsen og Louise Fischer-Nielsen
Produceret i juni 2020 af Ungdomsbureauet for Radio LOUD.