Undervejs i historien Gads Forlag
-
- Historia
"Undervejs i historien" tager dig med ind i forfatterens maskinrum, hvor den historiske bog bliver til. Gad Historie spørger til forfatterens research og de opdagelser og tanker, han eller hun gør sig undervejs, som manuskriptet bliver til, og lader dig komme tættere på fortidens gode historier.
Producent: Præmis
Vært: Dorte Palle
Udgiver: Gads Forlag
-
Bundet af kønnet – Birgit Løgstrup
Vi banker på hos Frilandsmuseet nord for København. Museet er lukket for sæsonen, men Undervejs i historien har sammen med forfatteren Birgit Løgstrup fået lov til at bevæge sig ind i nogle af de miljøer, som forfatteren indgående beskriver i sin nye bog Bundet af kønnet – om pigeliv på landet i 1700-tallet.
Producent: Præmis
Vært: Anna Houkjær
Udgiver: Gads Forlag -
Magtens kvinder – Grethe Jacobsen
I 1400- og 1500-tallets Danmark sad en række adelige kvinder som herremænd rundt om i landet med stor magt på lige fod med mændene. Alligevel er de blevet glemt af historikerne. Tag med forfatter Grethe Jacobsen til Vallø Slot og hør om nogle af de kvinder, vi møder i hendes bog Magtens kvinder, der sætter fokus på kvinder og køn i danmarkshistorien.
Producent: Præmis
Vært: Anna Houkjær
Udgiver: Gads Forlag -
Urtid – Jeanette Varberg
Arkæolog Jeanette Varberg låser os ind på et mennesketomt Nationalmuseum, hvor de ypperste genstande fra vores tusindårige fortid er udstillet. Vi befinder os i museets oldtidssamling – Jeanette Varberg vil vise os nogle af de genstande, som har inspireret hende til at skrive bogen Urtid. En bog om de tidligste tider. Og om den tusindårige udvikling fra de allerførste mennesker kom til Danmark frem til vikingernes fascinerende verden.
Producent: Præmis
Vært: Anna Houkjær
Udgiver: Gads Forlag -
Moden i Danmark gennem 400 år – Marie Riegels Melchior & Mikkel Venborg Pedersen
Høj hat og frakke. Det store skrud og fjer i hatten. Haremsbukser og hønsestrik. Pels og performance-wear. Vintage, genbrug og bæredygtig mode. Klæder skaber folk. Men normerne for, hvad der er chikt og moderne – eller passende frigørende og pirrende – kommer og går: Forandring og nyheder er modens DNA. Marie Riegels Melchior og Mikkel Venborg Pedersen indfører os i modens historie.
Producent: Præmis
Vært: Dorte Palle
Udgiver: Gads Forlag -
IQ 75 – Jesper Vaczy Kragh
Defekte, undermålere og minusindivider. Åndssvage har haft mange navne i tidens løb. Det gælder også Erling Frederiksen, hvis lange rejse gennem danske institutioner begyndte kort efter fødslen i 1941. I over 40 år var Erling anbragt uden for hjemmet. I dette afsnit af Undervejs i historien mødes forfatter Jesper Vazcy Kragh med Erling, og de forsøger at finde svar på hvorfor Erling endte som blind passager i den danske åndssvageforsorg.
Producent: Præmis
Vært: Dorte Palle
Udgiver: Gads Forlag -
Union eller undergang – Rasmus Glenthøj
Historiker Rasmus Glenthøj tager os med til Toldboden i København, hvor de svenske og norske studenter lagde til Sankthansaften i 1845. De skulle deltage i et stort skandinavisk studentermøde og tale om Nordens fremtid. Glenthøj har skrevet bogen Union eller undergang – en dramatisk fortælling om, hvor tæt et forenet Skandinavien var på at blive virkelighed i midten af 1800-tallet.
Producent: Præmis
Vært: Dorte Palle
Udgiver: Gads Forlag