149 episodes

Kongerækken er en podcast om gamle dage fra Politiken Historie.

Redaktion: Anders Olling og Hans Erik Havsteen. Se mere på politikenhistorie.dk

Kongerækken hos Politiken Historie Politiken

    • History
    • 5.0 • 1 Rating

Kongerækken er en podcast om gamle dage fra Politiken Historie.

Redaktion: Anders Olling og Hans Erik Havsteen. Se mere på politikenhistorie.dk

    Samarbejde og modstand #5: Jublen under befrielsen skyggede for overgrebene

    Samarbejde og modstand #5: Jublen under befrielsen skyggede for overgrebene

    I foråret 1945 var de fleste danskere nervøse. Selv om civilsamfundet ikke var helt brudt sammen, var der knaphed på de brændsel og de fleste varer. Transport mellem landsdelene var noget nær umuligt, og der var skyderier og eksplosioner i de større danske byer næsten hver dag.
    Man ventede på befrielsen, men vidste ikke, om tyskerne ville kæmpe deres sidste slag i Danmark. Det var også usikkert, om befrielsen ville blive gennemført af russerne eller de vestallierede.
    Forløsningen og glæden var derfor stor, da tyskerne overgav sig 5. maj 1945, og briterne kort efter rykkede ind. Men for de såkaldte tyskertøser og mistænkte værnemagere var befrielsesdagene langt fra nogen glædesrus. Snart fulgte retsopgøret og spørgsmålet om, hvem der skulle lede det befriede Danmark.
    Spørgsmålene om ret og uret under besættelsen og i efterkrigstiden er ikke noget lukket kapitel.
    Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.

    • 1 hr 12 min
    Samarbejde og modstand #4: Hadet slippes løs

    Samarbejde og modstand #4: Hadet slippes løs

    Modstandsgrupper som Holger Danske og BOPA udførte stadig mere ambitiøse sabotageaktioner og gik ikke længere af vejen for at skyde sig vej ind i de fabrikker, der skulle sprænges i luften. Det resulterede efterhånden i nazistiske gengældelsesaktioner i form af vilkårlige likvideringer og modsabotage.
    Henrettelserne af modstandsfolkene fra Hvidstengruppen førte i sommeren 1944 til en stor folkestrejke i København, hvis tumulter og oprørslignende karakter kostede mere end 100 mennesker livet i juni og juli 1944.
    I efteråret tyskerne til at rykke ud mod det danske politi, der i tyskernes øjne mere lignede en ventende oprørshær end en garant for ro og orden. I fraværet af ordensmagten tiltog kriminaliteten, og modstandskampen forbitredes yderligere. Ikke mindst på grund af den nazistiske erstatning ved navn Hilfspolizei, der spredte panik i gaderne med deres fremfærd.
    Det begyndte at ligne en borgerkrig.
    Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.

    • 50 min
    Samarbejde og modstand #3: Folkestrejkerne i august 1943 blev samarbejdspolitikkens endeligt

    Samarbejde og modstand #3: Folkestrejkerne i august 1943 blev samarbejdspolitikkens endeligt

    Erik Scavenius blev ny regeringsleder i efteråret 1942, og han indledte et tæt parløb med den nye rigsfuldbemægtigede Werner Best. Det efterfølgende forår afviklede de et folketingsvalg trods censur og kommunistforbud i marts 1943, og valget blev en sejr for de samarbejdende partier og en tilsvarende gigantisk fiasko for Fritz Clausens nazistparti.
    Samtidig ankom nye faldskærmsagenter fra England, der sammen med modstandsfolk i løbet af sommeren fik sabotagen til at gribe om sig. Det afstedkom tyske repressalier, som igen fremprovokerede det voldsomme augustoprør i byer som Esbjerg, Odense og Aalborg. Efterhånden blev det umuligt for politikerne at imødekomme de tyske krav, og samarbejdspolitikken brød sammen 29. august 1943.
    Nu rykkede besættelsen ind i en ny fase. Først blev de internerede kommunister sendt i tyske koncentrationslejre, og i oktober måtte tusindvis af danske jøder flygte over hals og hoved til Sverige. Det sidste har gjort den danske modstandskamp verdensberømt, men underligt nok havde antisemitten Werner Best en finger med i spillet, da størsteparten af de danske jøder blev frelst. Hør hvordan i udsendelsen.
    Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.

    • 1 hr 6 min
    Samarbejde og modstand #2: Den første modstand

    Samarbejde og modstand #2: Den første modstand

    De fleste danskere fulgte i krigens første år regeringen og kongens opfordring om ikke at yde modstand mod besættelsesmagten. Men alligevel oplevede Danmark en enorm national vækkelse i sommeren 1940, hvor folk valfartede til symbolske fællessangsmøder og dyrkede nationalskjalden Grundtvig. Imens sendte et hemmeligt netværk af efterretningsfolk nyttige oplysninger til briterne, og i sommeren 1942 fik de første store sabotageaktioner samarbejdspolitikken til at vakle.
    Regeringen var så småt ved at miste kontrollen.
    Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.

    • 58 min
    Samarbejde og modstand #1: Samarbejdspolitikken

    Samarbejde og modstand #1: Samarbejdspolitikken

    Danmarks regering opgav allerede efter et par timer modstanden mod de invaderende tyske styrker 9. april 1940. I stedet for at tage kampen op valgte man en ikke særligt ærefuld samarbejdslinje over for det nazistiske regime. Hvorfor bøjede man sig, og gik man for langt i bestræbelserne på at imødekomme tyskernes krav?
    Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.
    RETTELSE: I udsendelsen kommer vi til at sige, at Det Konservative Folkeparti var med i det berømte Kanslergadeforlag fra 1933. Det er ikke sandt. Socialdemokratiet, De Radikale og Venstre indgik forliget uden konservativ opbakning.

    • 46 min
    Historisk vandretur #1: Dybbøl Banke

    Historisk vandretur #1: Dybbøl Banke

    Få steder er historien lige så nærværende som på Dybbøl Banke. Man skal være gjort af et særligt stof for ikke at blive berørt af de mange krigergrave og det smukke landskab.
    Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.

    • 35 min

Customer Reviews

5.0 out of 5
1 Rating

1 Rating

Top Podcasts In History

Listeners Also Subscribed To