Bibelsnak Imedia.dk
-
- Religion & Spirituality
Bibelsnak er en samtalepodcast, hvor vi læser en bibeltekst sammen og efterfølgende taler om det, vi har læst. Dyk ned i Bibelen i godt selskab og få nye perspektiver på Bibelens budskab.
-
Johannes kap. 9 - Mudder og spytklat
POV: Du sidder i vejkanten og er trist, men så kommer Jesus og blander spyt med jord, som han smører i dit ansigt: Nu' du glad!! Sådan har den blinde det i dagens episode, Johannes kap. 9, - og er Do It Yourself-muddermasker ikke meget in i øvrigt? Camilla Birk Sørensen chiller som den nye gæst sammen med Bjarke bag mikrofonerne.
-
Johannes kap. 8,31-59 - Sådan er man 30 år og ældre end 50
Filip og Bjarke har det sjovt i studiet, men i dagens tekst kritiserer Jesus ellers jøderne for at have Djævelen til fader, og udfordrer os alle sammen på, at sandheden (#Jesus ham'sjel) sætter fri. Så samler jøderne sten op for at slå Jesus ihjel, men hvorfor er de så vrede, og kan man overhovedet skrive "amen" i en matematikopgave? Tilsyneladende kan man i hvert fald være ca. 32 år og over 50 år på samme tid...
-
Genhør Apostlenes Gerninger kap. 2 - Helligåndseksplosion
Det er pinse, det er “kirkens fødselsdag”, og derfor genhører vi pinsedagen i Apostlenes Gerninger kap. 2 med Andreas Bøge og Nanna. Hør Nanna dele sin erfaring med tungetale, om hvordan Helligånden booster Peter til at tale, så 3000 bliver kristne - og hvad er egentligt de fem B’er, som Jesus også benyttede sig af?
-
Johannes kap. 8,1-30 - Hvad skrev Jesus i sandet
Jesus tilgiver en dødsdømt kvinde, som de skriftkloge griber i ægteskabsbrud, men senere siger Jesus, at ikke alle får tilgivelse. Og hvorfor bliver ordet "formaning" ofte kun forbundet med irettesættelse, når det lige så godt kan oversættes til opmuntring eller tilskyndelse? Filip Sonne Rolighed er gæst, som fortæller om dengang ti politimænd stormede ind, og Bjarke er vært.
Freaky fact: Helligånden omtales fire steder som talsmanden i Johanesevangeliet (14,16+26, 15,26 og 16,7), som på græsk hedder parakletos. Paulus bruger det samme grundord, når han skriver sine afsnit med formaninger/opmuntringer, på græsk parakaleå, i brevene til kristne fællesskaber (f.eks. Rom 12,1). Helligånden tilskynder og opmuntrer altså også menneskers ånd. -
Johannes kap. 7 - Noget kom før reglerne
Hvor mange søskende havde Jesus, hvad er løvhyttefesten for en fisk, og hvad kan vi bruge det til i dag, at "Abraham kom før Moses"? Udadtil ligner det måske for nogle, at kristne har flere regler, men indadtil handler det om en personlig relation til Gud, og hvordan éns værdier kan komme til udtryk. Hør et historisk eksempel og tænk med, hvad det betyder for dig.
Filip Sonne Rolighed er gæst, og Bjarke Dubach Brondbjerg er vært. -
Johannes kap. 6 - Det uendelige liv kan spises
Hvis nogen kom hen og sagde, at du skulle drikke deres blod, hvad ville du så tænke? Sådan var det i Johannesevangeliet kapitel 6, hvor Jesus endnu en gang bryder folks forventninger til ham. Først forvandler han brød til tusindvis af mennesker, men så undviger han dem, da de vil gøre ham til konge. Folket forstår nemlig lige så lidt, som farisæerne gjorde i kapitel 5. Lyt med når Berit og Bjarke læser Johannesevangeliet kapitel 6.