62 episodes

Bilsnobberne er for dig, der elsker biler og ikke er ligeglad med, hvad du kører i - uanset om det er dyrt eller på budget.

I episoderne taler vi altid over en flaske vin, og sammen gennemgår vi gæstens Bil-CV og ikke mindst historierne om bilerne og tiden hvor vi havde dem. I andre udsendelser kommer vi også til at behandle aktuelle og uaktuelle emner fra bilernes verden, hver gang med en ”ekspert” som medvært der har fremlagt sit Bil-CV.

Bilsnobberne er den podcast, der giver sig tid til at gå i detaljen også selv om det bliver nørdet indimellem. Din vært er Stefan Kaas, der med 47 år som bilsnob og 25 år i bilbranchen, tager dig med til bilsnobbernes verden med afstikkere og røverhistorier om biler, mennesker og bilbranchen.

Har du lyst til at deltage i en episode kan skrive til os på Facebook, Instagram eller send dit Bil-CV til bilsnobberne@gmail.com. Du behøver hverken være kendis, eller have haft mange og meget dyre biler, bare du elsker biler, og vil dele din historie med andre entusiaster.

Velkommen til Bilsnobberne !

Bilsnobberne Stefan Kaas

    • Leisure

Bilsnobberne er for dig, der elsker biler og ikke er ligeglad med, hvad du kører i - uanset om det er dyrt eller på budget.

I episoderne taler vi altid over en flaske vin, og sammen gennemgår vi gæstens Bil-CV og ikke mindst historierne om bilerne og tiden hvor vi havde dem. I andre udsendelser kommer vi også til at behandle aktuelle og uaktuelle emner fra bilernes verden, hver gang med en ”ekspert” som medvært der har fremlagt sit Bil-CV.

Bilsnobberne er den podcast, der giver sig tid til at gå i detaljen også selv om det bliver nørdet indimellem. Din vært er Stefan Kaas, der med 47 år som bilsnob og 25 år i bilbranchen, tager dig med til bilsnobbernes verden med afstikkere og røverhistorier om biler, mennesker og bilbranchen.

Har du lyst til at deltage i en episode kan skrive til os på Facebook, Instagram eller send dit Bil-CV til bilsnobberne@gmail.com. Du behøver hverken være kendis, eller have haft mange og meget dyre biler, bare du elsker biler, og vil dele din historie med andre entusiaster.

Velkommen til Bilsnobberne !

    Bildesignere Nr. 9 - Chris Bangle

    Bildesignere Nr. 9 - Chris Bangle

    Chris Bangle er hovedperson i vores 9. episode om Bildesignere.

    Født Christopher Edward Bangle i 1956 henne i en ret kedelig del af Amerika, starter han sin automotive karriere et næsten mere elendigt sted, nemlig hos Opel i Rüsselsheim.

    Det får heldigvis (især for ham) hurtigt ende, og Chris rejser videre til FIAT. Her tegner han en frisk Coupe med let spøjse, men ikke helt uefne linjer.

    Det holder han dog også ret hurtigt op med og bliver i 1992 designchef hos BMW, altså som sådan cirka 35 årig får Adam på kun let ydmygende vis regnet sig frem.
    Bangle er derfor designchef allerede i de glade 90ere, en periode som alle nørder, og en hel del bilsnobber elsker. Dette skyldes måske et større persongalleri af personligheder som Boyke Boyer, Wolfgang Reitzle og Eberhard von Kuenheim (som vi mest nævner fordi hans navn er fedt).

    Vi er imidlertid langt væk fra de romantiske dage i 50´ og 60´erne, hvor én mand tegnede en bil på en serviet og solgte ideen til chefen eller en forkælet italiensk contessa. Og BMW er også et helt andet sted end da vi startede på BMW sidesporet ansporet af Giovanni Michelotti, Wilhelm Hoffmeister, Paul Bracq og Claus Luthe.

    Chris Bangle blev lagt for (latterligt) voldsomt had i 00´erne af sløje internetkrigere, der ville have ham fyret for hans forkærlighed for store bagdele og ”flame surfacing” (som måske, måske ikke er et fancy-pancy ord for uharmoniske linjer).
    På den anden side kunne BMW og Bangle grine hele vejen til banken, for de havde aldrig solgt så mange biler. Men de kunne måske have solgt endnu flere? Det er der måske tegn på mener i alle fald dine ydmyge værter – selveste BMW-kloge-Åge Stefan Kaas og næsten altid behagelige og velformulerede Adam Estrup.

    Denne og mange andre virkelig kloge iagttagelser får du med i dette afsnit af Bilsnobbernes auditive bilencyklopædi – podcastserien, der lærer dig at tale med når snakken falder på Tom Tjaarda omkring middagsbordet.

    Tak fordi I lytter med, liker, skriver osv, vi elsker det hele.  Og husk I kan altid skrive på bilsnobberne@gmail.com med både ris, ros og ideer.

    • 46 min
    Bildesignere Nr. 8 - Claus Luthe

    Bildesignere Nr. 8 - Claus Luthe

    I denne udgave af den auditive bilencyklopædi udi bildesignere handler det om Claus Luthe, som bl.a. var designchef hos BMW fra 1976 – 1990. Dine værter er som sædvanlig den superintelligente og svært selvglade bilsnob Stefan Kaas, flankeret af bilpodcastens svar på Clint Eastwood, charlatanforfatter og storvildtjæger Adam Peter Estrup!
    Claus Luthe var en ægte tysker fra Wuppertal, der måske, måske ikke, er en dejlig by, og hvor den unge Luthe heldigvis undgår en ussel karriere som arkitekt ved at blive karrosserimager i stedet.
    Efter nogle kedsommelige år hos Fiat i Tyskland, hvor han slår streger til flere uspændende rutebiler og Fiat 500, finder han til NSU. Her kreerer han både det ene og det andet – blandt andre Prinz 4, der er sygt langsom, og Ro 80, som virkelig gamle mænd stadig syntes er superfed.
    NSU bliver til Audi og Luthe holder ud indtil han i 1976 efterfølger Paul Bracq (der måske, måske ikke var blevet fyret) som designchef hos BMW. Og det er her det bliver bilsnobspændende med seks genialiteter på stribe: E28, E30, E31, E32, E34 & E36. (Adam, en E28 er sgu da ikke genial i 1982? Red.)
    Dette bliver også afsnittet, hvor du får en god håndfuld navne at smide ind i samtalen, når den falder på 80´er BMW-design. Og det er jo meget moderne nu om stunder (altså 80er´ BMW-design er moderne, namedropping er mere evigtgyldigt). Vi konstaterer også, at Claus Luthe ville have været velkommen som IT Direktør hos SKAT – han stod i alle fald for nogle massive budgetoverskridelser, hvorefter han blev forfremmet.
    Lyt med i dette ottende afsnit af Bilsnobbernes auditive bilencyklopædi, så risikerer du ikke længere at sidde mundlam tilbage, når talen ved næste middagsselskab falder på, hvem Tom Tjaarda er, hvorfor Pinky Lay skal have bøllebank og hvor længe Gandini egentlig var genial.
    Tak fordi I lytter med, liker og kommenterer, det er vi som altid uendelig glade for!

    • 28 min
    Bildesignere Nr. 7 - Paul Bracq

    Bildesignere Nr. 7 - Paul Bracq

    I denne udgave af den auditive bilencyklopædi handler det om en rigtig levemand, franskmanden Paul Bracq. Han lader sig føde i Bordeaux i 1933, får sneget sig udenom familiens bedemandsforretning og ind på møbelkunstskole i Paris efter forliste ingeniørstudier – og lever helt åbenlyst hele sit stadig igangværende liv i en elegant sammensætning af arrogance, lapset påklædning og noget at have det i.
    Efter et par år hos en fransk designer og ditto i den franske hær finder han vej til designafdelingen hos Mercedes i Sindelfingen. Her fjerner han nogle finner, laver især pagoden og slås – som den flamboyante fætter han er – med både en konservativ bestyrelse og italienske Bruno Sacco.
    Om han ender med at blive fyret, vides ikke, men han tager derefter nogle sikkert tiltrængte år hjemme i Frankrig – hvor han er med til at tegne en hurtig fransk togvogn.
    Senere lander han et job som designchef hos BMW, hvor han står fadder til meget af det BMW vi kender i dag. Men mest spændende er i virkeligheden, at de skitser han efterlader, da han fire år senere igen må hjem til Frankrig (fyret?), rækker helt ind i 90’erne.
    Lyt med når podcastvært Stefan Kaas og medvært Adam Estrup, Bilsnobbernes svar på Piet van Deurs, også i denne udgave bliver klogere.
    Podcasten om Paul Bracq er det syvende afsnit i Bilsnobbernes auditive bilenclykopædi, så lyt med, så risikerer du ikke længere at sidde mundlam tilbage, når talen ved næste middagsselskab falder på, hvem Tom Tjaarda er, om fejden mellem Sacco og Bracq var virkelig og hvorfor Gandini var genial – i alle fald i sine unge år.
    OG som altid tak fordi I lytter med, liker og kommenterer, det er vi som altid så uendelig glade for!  

    • 35 min
    Bildesignere Nr. 6 - Wilhelm Hoffmeister

    Bildesignere Nr. 6 - Wilhelm Hoffmeister

    Denne gang er det Wilhelm Hofmeister der kommer under lup hos podcastvært Stefan Kaas og hans medvært, Adam Estrup, der er så gammel han nok kunne have gået en årgang over Hoffmeister på Technischen Lehranstalt für Karosseriebau, Anhänger und Kraftfahrzeugbau i Hamborg dengang i 30´erne.
    I dette afsnit bliver sidstnævnte for en gangs skyld klogere, mens førstnævnte brillerer med viden hentet i internettets dybeste kaninhuller, og muligvis i hukommelsens afdeling for røverhistorier.   Wilhelm Hoffmeister bliver efter uddannelse ansat som tekniker hos BMW på fabrikken i Eisenach. Så arbejder han lystigt frem til han i 1955 bliver leder af BMWs karrosseriafdeling. Det er han så frem til 1970 og lægger i den periode grunden til det meste af det BMW vi kender i dag – ikke mindst med Neue Klasse.
    Hoffmeister slår dog ikke designstregerne selv, hvilket gør det lidt pudsigt, at han lægger navn til ”Hofmeister-knækket”. Der i BMW-regi var tegnet af Michelotti og i øvrigt en designfeature, der vist sås første gang på en Cadillac i 1940erne.Men hvad, det behøver store ånder ikke spekulere for meget over, for det er hævet over enhver tvivl, at Hofmeister var med til at få sat BMW på landkortet for bilsnobber og nørder verden over.
    Podcasten om Wilhelm Hofmeister er det sjette afsnit i Bilsnobbernes auditive bilenclykopædi, så lyt med, så risikerer du ikke længere at sidde mundlam tilbage, når talen falder på, hvem Tom Tjaarda er, om Pininfarina overhovedet har tegnet en eneste Ferrari eller hvorfor Gandini var genial – i sine unge år i alle fald.
    Tak fordi I lytter med, liker, og kommenterer, det er vi uendelig glade for!

    • 15 min
    Bildesignere Nr. 5 - Giovanni Michelotti

    Bildesignere Nr. 5 - Giovanni Michelotti

    Giovanni Michelotti - Episode 5 af Bilsnobberne om Bildesignere ude nu!   Denne gang er det den meget produktive Giovanni Michelotti, der tages under kærlig behandling af podcastvært Stefan Kaas og hans medvært, Adam Estrup, bilpodcastverdens svar på Methusalem, og tidligere ejer af hele to elendige, men dog Michelotti designede biler.
    Michelotti bliver som mange andre født i Torino (der har en hel fødegang forbeholdt vordende bildesignere på den tid) i 1921. Som 28-årig stifter han sit eget designhus, ryger en hel masse smøger, og designer intet mindre end 1.200 biler, og bagefter ryger endnu flere smøger. Det er selvfølgelig imponerende, problemet er bare, er værterne enige om, at de fleste af bilerne ikke er særlig pæne.
    Michelottis claim-to-fame er i virkeligheden nok, at han pennede Triumph Spitfire, stod fadder til BMW’s Neue Klasse (altså den rigtige neue klasse) og tegnede den indiskutabelt smukkeste BMW nogensinde. (BMW E9 ifølge Adam, men værten mener nok at en E31 kan være kandidat til den titel?) Alt dette får denne episode til at lukke på en veritabel cliffhanger: Var det i virkeligheden Michelotti, der skabte Hofmeister-knækket? Og ikke BMWs legendariske designchef af samme navn?
    Podcasten om Giovanni Michelotti er endnu et afsnit i Bilsnobbernes auditive bilenclykopædi så lyt med, så risikerer du ikke længere at sidde mundlam tilbage, når talen falder på, hvem Tom Tjaarda er, om Pininfarina overhovedet har tegnet en eneste Ferrari eller hvorfor Gandini var genial – i sine unge år i alle fald.
    Tak fordi I lytter med, liker, og kommenterer, det er vi altid uendelig glade for!  

    • 20 min
    Biler i Musik Vol. 2 #S07E05

    Biler i Musik Vol. 2 #S07E05

    Bilsnobbernes musikeksperter Thomas Nedergaard, aka. The Tops, Stefan Kaas og Mikkel Brodin og har været I studiet for at optage opfølgeren til den populære Biler i Musik. De tre spiller igen uddrag af en række sange for hinanden, og finder frem til hvilken bil, der indgår i sangen. Det er de så ret sjældent enige om, men formår dog – nogenlunde respektfuldt – at fornærme hinandens synspunkter.
    Som i første udgave af Biler i Musik er det altså ikke sange som Little Red Corvette, eller Pink Cadillac. Det er der ligesom ikke rigtig nogen udfordring i. De tre lægger fra land med überklassikeren “Satisfaction” – er det mon en hvid Volvo P1800, en trashy Morris Minor eller en hvid Jaguar E-type, Hvid er den i hvert fald. Og hvilken bil kører 94 i en hotelparkering i jagten efter mere coke i David Bowies ”Always crashing in the same car” – er det måske en BMW 528 eller en Aston Martin V8? Snakken runder også skolelærersegmentets yndlingsband Loveshops “På Viborgvej” er det mon en en MGB, en amerikaner Mustang, eller kan en Ferrari virkelig indgå i skolelærerock?
    Dagens musikalske højdepunkt, er der bred enighed om er, Lana Del Rays smukke Ride, men hvilken bil kører afsted gennem natten? Det og meget mere bliver du klog på i Biler i Musik Vol. 2. Tak fordi du lytter med! 
    Spilleliste Biler i Musik Vol. 2 (kan måske findes på Spotify og iMusic hvis Mikkel har lagt den ud) 
    (I Can´t Get no) Satisfaction – The Rolling StonesHvis din far gir dig lov – Kim LarsenCars and Girls – Prefab SproutThe Rascal – PhlakeNik & Jay (feat. Benjamin Hav) – TopGunnPå Viborgvej – Love ShopRide – Lana del ReyStan (feat. Dido) StanAlways crashing in the same car – David Bowie

    • 1 hr 3 min

Top Podcasts In Leisure

Hold My Drink with Charleen and Ellie
GoLoud
Talking Gardens
Our Media
BBC Gardeners’ World Magazine Podcast
Immediate Media
Smith and Sniff
Jonny Smith and Richard Porter
Drive Torque Podcast
Joe Achilles and Peter Greaves (Petrol Ped)
The Besties
Chris Plante, Griffin McElroy, Justin McElroy, Russ Frushtick

You Might Also Like

Graus Garage
Christian Grau
High on Cars - Podcast
High on Cars
Bilklubben
RadioPlay
Bilradio
Jyllands-Posten
Frigear
FDM
Formel 1 med Peter Nygaard og Felix Smith
RadioPlay