300 episodes

Psykolog Birgitte Sølvstein giver hjælp til selvhjælp. Få inspiration og praktiske og realistiske værktøjer til at leve et liv med mindre stress og til gengæld med mere ro, glæde og enkelhed. Så du nyder dit liv og bruger din tid og energi på det vigtige.

Psykologen i Øret Birgitte Sølvstein

    • Health & Fitness
    • 3.0 • 1 Rating

Psykolog Birgitte Sølvstein giver hjælp til selvhjælp. Få inspiration og praktiske og realistiske værktøjer til at leve et liv med mindre stress og til gengæld med mere ro, glæde og enkelhed. Så du nyder dit liv og bruger din tid og energi på det vigtige.

    Best of: Slow travel med familien i Sydøstengland

    Best of: Slow travel med familien i Sydøstengland

    Sidste år var vi på den vildeste rejse, og her genudsender jeg episoden, hvor jeg fortalte om vores slow travel eksperiment (som dog til tider var ret stressende), hvor vi kørte til Paris og derned til Sydengland, hvor vi havde fantastiske oplevelser.







    Lyt med herunder, hvor jeg fortæller, hvordan jeg har drømt om at vandre på The South West Coast Path i flere år men tænkte, det var umuligt, fordi vi har et barn med epilepsi og en fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse. Men vi kom afsted, og her kan du høre om, hvordan det gik.







    Lyt med herunder, hvor jeg fortæller om:









    * Frygt og angst og hvorfor, det naturligt vækker frygt at tage børn (og især børn med sygdomme og særlige behov) med ud i verden







    * Nogle af de fantastiske steder, vi opdagede i England







    * En kæmpe forskrækkelse og verdens mest hyggelige rejseomgivelser







    * At det er vigtigt at lytte til dine længsler – også selvom de virker irrationelle eller urealistiske







    * Om forskellige landskabers effekt på os







    * Og andet spændende:)

















    Klik her for at hoppe over til den oprindelige episode, hvor du kan se billeder fra turen, og hvor du også finder de andre slow travel-episoder, jeg udgav sidste sommer: Slow travel på the South West Coast Path i England

    • 1 hr 2 min
    Morgenmeditation til en god dag – særligt til dig med et krævende forældreskab

    Morgenmeditation til en god dag – særligt til dig med et krævende forældreskab

    I denne podcastepisode taler jeg om det særlige forældreskab, og jeg guider dig i en morgenmeditation, der hedder "En god dag", som sporer dit sind ind på glæde, taknemmelighed og realistisk optimisme. Meditationen kan bruges af alle (hvad end, du har et særligt forældreskab eller ej), og du kan lytte til den, mens du sidder, ligger, går eller står.







    Lyt med herunder, hvor jeg kommer ind på:









    * Realistisk optimisme vs. overfladisk positivitet







    * Hvorfor et forældreskab både kan være fantastisk og umuligt på én og samme tid







    * Om "the wisdom of no escape" og posttraumatisk vækst







    * Hvorfor jeg er frustreret over Bali-versionen af spiritualitet







    * Jeg fortæller om min masterclass "Hjælp til det særlige forældreskab" og de øvelser og meditationer, denne masterclass indeholder







    * Du kan lytte til hele meditationen, som kan bruges fra morgenstunden eller senere på dagen, hvis du gerne vil sende din dag i en god retning

















    Links til episoder og andet nævnt i episoden:









    * 5 ting du kan gøre for at mindske stress i det særlige forældreskab







    * Sorg i det særlige forældreskab







    * Anette Due Madsen om at overleve og leve som mor og par til et barn med et handicap







    * Kis Laursen om stress pga. børn der kræver noget særligt









    Lær mere om min masterclass ved at klikke på billedet herunder:

    • 33 min
    Opmærksomhedstyveriet: Camilla Mehlsen om hvordan forældre blev kørt over af den digitale udvikling, og hvad vi gør nu

    Opmærksomhedstyveriet: Camilla Mehlsen om hvordan forældre blev kørt over af den digitale udvikling, og hvad vi gør nu

    Foto: Alona Vibe







    Jeg blev både rørt og lettet, da jeg læste Camilla Mehlsens bog Opmærksomhedstyveriet - Hvordan vores børn blev forsøgskaniner i techeksperimentet. Jeg slugte den på én gang på en togtur fra Jylland til København.







    Jeg tænkte, at denne bog har et budskab, vi er klar til at handle på nu. Nemlig: forældre kan kun skabe digital trivsel for vores børn i fællesskab med hinanden og med hjælp fra politikere og institutioner, der skaber rammerne omkring vores børns og unges hverdag. Det er en ulige kamp at kæmpe alene, men det er i høj grad, hvad vi har gjort indtil nu.







    Derfor var det en kæmpe fornøjelse at møde Camilla til en snak om bogen i et interview. Resultatet kan du lytte til her. Jeg håber, du vil føle dig oplyst. Men også opløftet og lettet over, at selvom vejen hertil har været svær, så er der en vej frem.







    Camilla Mehlsen om hvordan vi kan tale med vores børn om digitale medier, og hvilke skridt vi kan tage i fællesskab for at tage kontrollen tilbage







    Camilla Mehlsen er digital medieanalytiker, fordragsholder, medlem af Medienævnet og forfatter til flere bøger om digital adfærd. Camilla brænder for at styrke digital trivsel og digital dannelse hos børn og unge. Hun har været rådgiver og talsperson for Børns Vilkår om børns digitale liv, og har også udviklet undervisningsmaterialer om digitale medier til skoler og gymnasier.







    Lyt med herunder til vores samtale, hvor vi bla. kommer ind på









    * Camillas egen forældrerejse gennem den digitale udvikling, og hvorfor hun har fået den særlige interesse for børn og unges digitale trivsel.







    * Hvordan Camilla oplever debatten i det offentlige, og blandt andet at forældre har ændret sig de seneste år, og hvorfor der er håb forude.







    * Hvorfor det har taget os så lang tid at forstå de potentielt skadelige effekter af visse sociale medier og overforbrug af digitale medier generelt.







    * Hvad "opmærksomhedsøkonomi" og "kasinokapitalisme" er.







    * Hvad begrebet "teknoferens" i kontakten mellem barn og forældre dækker over, og hvilke konsekvenser det kan have.







    * Vi kommer omkring ting som "skærmskam", "kaninhuller" og "ond optimisme", når det gælder vores evne til at håndtere teknologi og kraftfulde algoritmer på egen hånd.







    * Det digitale A- og B-hold, børn med særlige behov og handicaps samt andre socialt udsatte grupper, der især skal beskyttes.







    * Hvorfor regler i hjemmet er vigtige, men også hvorfor vi ikke kan løse problemet selv.







    * Hvordan det er vigtigt at tale med børn om digitale medier for ikke at skabe en digital generationskløft.







    * Første skridt du kan tage til at løfte i flok i stedet for alene.







    * Og andre spændende ting..

















    Du kan finde bogen her: Opmærksomhedstyveriet - Hvordan vores børn blev forsøgskaniner i techeksperimentet, og hvad vi gør nu







    Lær mere om Camillas arbejde her: https://www.mehlsenmedia.dk/







    Hvis du blev inspireret, så tjek også følgende episoder ud









    * Simple living: 6 ting, jeg lærte af at droppe Instagram i 6 uger







    * 10 gode råd til børneopdragelse, der giver mere glade, åbne og robuste børn.

    • 42 min
    Q&A: Birgitte svarer på jeres spørgsmål om præstationsræs på studiet, antidepressiv medicin, sorg og mere

    Q&A: Birgitte svarer på jeres spørgsmål om præstationsræs på studiet, antidepressiv medicin, sorg og mere

    I denne episode svarer jeg på nogle af de spørgsmål, I har givet mig løbende. Jeg kommer omkring en række meget forskellige emner. Lyt med herunder, hvor jeg svarer på følgende spørgsmål:









    * Jeg kan ikke komme videre efter en dårlig karakter på min bacheloropgave. Jeg plejer at klare mig godt, men nu er jeg fuld af skam. (7:10)







    * Jeg har været sygemeldt med stress gennem længere tid og har fået nyt job. Skal jeg fortælle min nye arbejdsgiver, jeg har været ramt af stress? (18:40)







    * Jeg er mor til en søn, der tog sit liv som 22-årig. Efter 6 år står jeg i stampe i min sorg. Hvordan kommer jeg videre? (25:20)







    * Efter at have været alvorligt syg har jeg ændret mig meget. Hvordan undgår jeg at miste mit tilhørsforhold til venner og familie, når livserfaringen pludseligt skiller os ad? (33:20)







    * Kommer du til at tage individuelle klienter igen? (38:40)







    * Hvornår kommer dit nye selvhjælpsforløb til angst? (39:30)







    * Jeg har læst dit blogindlæg om at bearbejde sin sorg med skriveterapi, hvor der bl.a. står at man skal stoppe med at skrive videre, hvis man bliver overvældet. Hvad mener du præcist med det?(41:00)







    * Jeg vil så gerne trappe ud af min antidepressive medicin. Men er det værd at stræbe efter? Hvad er din holdning til antidepressiv medicin? (44:35)

















    Jeg nævner desuden TV-udsendelsen fra DR med Poul Nyrup, hvor han fortæller om livet med sin psykisk syge datter og hendes selvmord. Du kan se den her: Nyrup - Signes far







    På baggrund af spørgsmålene og svarene i dagens episode, kan disse episoder være relevante for dig at lytte til, hvis du ønsker at høre mere om disse emner:









    * Simple living: Sammenligninger







    * Sådan bearbejder du sorg med skriveterapi







    * Dagsprogram til gratis solo hjemmeretræte for dig, der trænger til at få ro og ny energ







    * En dagbogøvelse til din morgen, som kan ændre din dag







    * Selvhjælp til Angst – ud af angsten ind i livet







    * Mai-Britt Guldin om sorg som en vigtig del af livet







    * Sådan forvandler du paralyserende skam til selvomsorg og handlingskraft









    Har du et spørgsmål? Du er altid velkommen til at stille mig et spørgsmål, og det kan du gøre her: Spørg Birgitte, og så kan det være, jeg tager dit spørgsmål op i en fremtidig Q&A-episode.

    • 1 hr 9 min
    8 vigtige trin til at sove godt og vågne udhvilet + værktøjskasse til at sove bedre

    8 vigtige trin til at sove godt og vågne udhvilet + værktøjskasse til at sove bedre

    At sove godt er alfa omega for både dit fysiske helbred, din psykologiske trivsel og din hjernes evne til at fungere ordentligt. Hvis du har, eller har haft, problemer med at sove gennem længere tid, så ved du, at det at sove godt er fundamentet for resten af din tilværelse.







    Det kan dog være nemmere sagt end gjort at falde i søvn. Udgangspunktet er at acceptere, at lige nu er det svært at sove, og at det nok skal blive bedre med enkle tiltag, som du afprøver ét for ét.







    Du kan ikke tvinge dig selv til at sove godt, men der er meget, du kan gøre for at fremme en god søvn. Lyt med i podcasten herunder, hvor jeg kommer ind på:









    * Min egen historie med søvnproblemer som ung, der gav mig dyb respekt for den gode søvn







    * Jeg fortæller om den værktøjskasse, jeg har samlet til dig (se længere nede)







    * De mest almindelige årsager til søvnproblemer inkl. bevægelsesmangel







    * 5 gode grunde til at sove godt og sove nok







    * 8 vigtige trin til at sove godt og vågne udhvilet







    * Tjekliste til det søvnfremmende soveværelse

























    Søvnløshed er en epidemi - du er ikke den eneste, der ikke sover godt







    I en artikel fra det videnskabelige tidsskrift Healthcare siger forfatterne om søvn:









    Globally, insufficient sleep is prevalent across various age groups, considered to be a public health epidemic that is often unrecognized, under-reported, and that has rather high economic costs.









    Manglen på søvn kan sammenlignes med en epidemi, der truer vores helbred. I Danmark har befolkningen generelt store søvnproblemer (hver tredje dansker har søvnproblemer), og måske er du én af de danskere, der kæmper med søvnen?















    Når vi gerne vil men ikke kan sove







    Selvom vi gerne vil, er det ikke altid, vi kan sove. Langt de flestes søvnproblemer er stressrelaterede, og jeg har gjort mig den erfaring, som psykolog med speciale i stress, at når vi fikser søvnen, så begynder stressniveauet at dale drastisk og mange problemer løser sig af sig selv. Der kan dog også være andre skjulte årsager, der forhindrer dig i at sove godt, som du kan lære mere om herunder.







    Men hvordan bevæger vi os fra søvnløshed og opvågninger uden evnen til at falde i søvn igen eller for tidlige opvågninger, hvor vi er alt andet end udhvilede? Det er det, du lærer i dagens podcast, hvor jeg tager dig igennem 8 vigtige trin til at sove godt.















    8 vigtige trin til at sove godt (begyndt med gå-i-seng-uret for at give dig selv en optimal søvnmulighed)







    Det kan godt betale sig at gå målrettet til værks, når vi gerne vil sove bedre. Omvendt er det en balance. Jeg har erfaret, at hvis man udelukkende fokuserer på søvnen (og det er fristende, for det er ofte det største problem, hvis man har problemer med at sove godt), så kan det have den omvendte effekt. Der kan komme så meget fokus på søvnen, at det bliver endnu sværere at falde i søvn.







    De 8 trin







    I podcasten fortæller jeg om de 8 trin til en bedre søvn, og herunder kan du se dem på en liste:







    1. Få et gå-i-seng-urStil et ur, der ringer et kvarter før, du vil i seng. Måske er det kun en periode, du behøver at have et ur, der minder dig om din sengetid, men det er en god ting at komme ind i rutinen med at prioritere at komme i seng til tiden.







    2. Hold en fast døgnrytmeHjernen og kroppen har brug for en stabil døgn...

    • 38 min
    20 strategier du kan bruge til at regulere dit nervesystem og få ro i krop og sind

    20 strategier du kan bruge til at regulere dit nervesystem og få ro i krop og sind

    Hvad gør du, når du føler dig stresset og urolig? Hvis du har haft en travl dag eller er overvældet af for mange gøremål? Griber du efter et glas rødvin eller sociale medier for at dulme nerverne? Vrisser du af din partner? Eller formår du at regulere dit nervesystem og få ro i krop og sind med strategier, der både hjælper dig her og nu, men også skaber ro på sigt?







    Her giver jeg dig en oversigt over 20 strategier. De kan bringe dig i retning af ro med det samme. Men har også en gavnlig effekt over tid. Læs (eller lyt) herunder.















    Sidder du fast i stress? Lær at regulere dit nervesystem







    Når dit nervesystem befinder sig i en stresstilstand, smitter det af på både kroppen og sindet. Uro i kroppen, hjertebanken, spændinger og tanker, der myldrer rundt, vil være typiske tegn. De fleste oplever at være stressede af og til, og det er naturligt og sundt. Vi bliver robuste af at tackle tilpas store udfordringer.







    Stress gennem længere tid kan dog gå ud over både dit fysiske og psykologiske helbred. Dit nervesystem kan komme i en tilstand, hvor det bliver svært at finde tilbage i en god regulering. Det kan give en oplevelse af at "sidde fast" i stress og uro.







    Her kan du lære om regulering af nervesystemet, og om hvordan du kan regulere nervesystemet tilbage i ro, når du oplever stress.







    Lyt til podcastepisoden eller læs indlægget:















    Nervesystemet er et centralt system, der regulerer både din krop og dit sind







    Hvorfor er det egentlig vigtigt at kunne regulere nervesystemet? Nervesystemet er et centralt system i kroppen, der regulerer både din fysiologi (kroppen) og psykologi (sindet). Det vil sige, at hvis du gerne vil hjælpe kroppen og sindet tilbage i balance, så er nervesystemet en nøgle til begge dele.







    Nervesystemet er bygget til at regulere sig selv. I dagligdagen gør vi ting, der hjælper nervesystemet med at regulere, helt uden at tænke over det. Måske kan du se, at du allerede gør mange af de ting, jeg nævner på listen længere nede. Måske endda uden at have tænkt videre over, at det er noget, der hjælper dit nervesystem.















    Nogle gange har vi dog brug for at gøre noget ekstra for at hjælpe nervesystemet tilbage i balance. Hvordan føles det, når nervesystemet har brug for at blive reguleret?







    Det kan fx. være, når du









    * Er stresset







    * Er vred og har svært ved at styre det







    * Føler dig overvældet







    * Oplever en følelse af panik







    * Ikke kan rumme en oplevelse







    * Oplever at klappen går ned, og du ikke kan tænke klart







    * Får et chok







    * Oplever frygt og angst







    * Lukker af for andre eller for følelser på en usund måde







    * Skal præstere noget, der gør dig meget nervøs









    Ovenstående er eksempler på forskellige situationer, hvor du kan have brug for at regulere din tilstand tilbage til et sted med mere ro i krop og sind. Her har jeg dog primært fokus på stress.







    Det er min erfaring, at for at vi kan blive gode til at håndtere stress, og også komme os over langvarig stress, er der ikke blot én, men en række specifikke typer af reguleringsstrategier, vi skal mestre for at finde ro og kunne trives. De strategier lærer jeg fra mig på en systematisk måde over 8 uger i forløbet RO. I dette indlæg fortæller jeg mere overordnet om de forskellige strategier.Læs mere om RO her.

    • 1 hr 4 min

Customer Reviews

3.0 out of 5
1 Rating

1 Rating

Top Podcasts In Health & Fitness

Huberman Lab
Scicomm Media
On Purpose with Jay Shetty
iHeartPodcasts
The Habit Coach with Ashdin Doctor
IVM Podcasts
Feel Better, Live More with Dr Rangan Chatterjee
Dr Rangan Chatterjee: GP & Author
Passion Struck with John R. Miles
John R. Miles
Ten Percent Happier with Dan Harris
Ten Percent Happier

You Might Also Like

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast
Lea Hellmann
HjerneRO
Mindcamp
ENHED med Noell Elise
Noell Elise
Nøglen til din hjerne
EmpowerMind Podcast
Brinkmanns briks
DR
Detox Din Hjerne
Morten Elsøe & Anne Gaardmand