8 episodi

Liv Thomsen har i tyve år produceret historiske tv- og radioserier.

I denne podcast går hun i dybden og interviewer en række historikere, arkæologer og andre nørder og ildsjæle om alt det i fortiden, vi kan bruge i nutiden.

Historieselskabet Liv Thomsen

    • Storia

Liv Thomsen har i tyve år produceret historiske tv- og radioserier.

I denne podcast går hun i dybden og interviewer en række historikere, arkæologer og andre nørder og ildsjæle om alt det i fortiden, vi kan bruge i nutiden.

    August Bournonville – ballettens digter

    August Bournonville – ballettens digter

    Denne gang skal det handle om balletdanseren, balletmesteren og koreografen August Bournonville, der skabte en lang række balletter i 1800tallet. Balletter som 'Napoli', 'Sylfiden' og 'Et folkesagn', der har gjort den danske ballet verdensberømt, og som danses den dag i dag. Sammen med Erik Aschengreen har jeg lavet en film om denne store dansker.

    Erik Aschengreen er dansens grand old man herhjemme, balletkritiker, ballethistoriker, forfatter og teoretiker. Og så er han stadig i fuld vigør som 83årig. Sprudlende af viden og fortællerglæde. Han er ét af mine yndlingsmennesker, og jeg vil gerne dele ham og Bournonville med jer. I forbindelse med filmen lavede jeg et interview med Erik i den smukke balkonfoyer på Det kongelige teater, og her er det i fuld længde.

    Vores film om August Bournonville kan ses på DR K i 2019

    • 43 min
    Den glemte march. Michael Valeur om romanen ‘Hjemløs’.

    Den glemte march. Michael Valeur om romanen ‘Hjemløs’.

    Interview med forfatteren Michael Valeur om hans bog ‘Hjemløs’, der bygger på virkelige hændelser under den store march mod København i 1928. En stor gruppe hjemløse vandrer ned gennem Jylland for at gøre opmærksom på deres usle vilkår. Mange uger senere når de til København, hvor i alt 15.000  demonstrerer i gaderne. Begivenheden er på forsiden af samtlige af landets aviser. Og højt sandsynligt med til at starte arbejdet med socialreformen i 1933. Alligevel er marchen skrevet helt ud af historien. Valeur har viet tyve år af sit liv til at skrive den ind igen. Hans murstenstykke bog beskriver livet på landevejen, det politiske spil marchen sætter i gang, men mest af alt tegner den intense portrætter af de mennesker og de skæbner der knyttes sammen undervejs. Et fantastisk tidsbillede og et stykke smertelig Danmarkshistorie, som mange har haft alt for travlt med at glemme.

    Tilrettelæggelse: Liv Thomsen



    Lydmix: Per Buhl Achs



    Du kan læse mere om bogen her: https://forlagetchokoladefabrikken.dk/2018/07/01/hjemlos-romanen-om-den-glemte-march-i-1928/

    • 28 min
    Søren Kierkegaard på heden

    Søren Kierkegaard på heden

     



    Vi kender Søren Kierkegaard som Den Store Københavner, storbydandyen, der tager sit daglige menneskebad på byens gader og stræder.



    I 1840 drager den 27 årige nyudklækkede cand.theol imidlertid ud på en slags pilgrimsrejse til sin fars hjemegn i Jylland.



    På denne tid af danmarkshistorien går der en Jyllandsbølge gennem litteraturen, ikke mindst takket være forfatteren Steen Steensen Blicher, der skriver den jyske befolkning og de jyske landskaber sprællevende frem for især de københavnske læsere



    Og for Kierkegaard får den knapt tre uger lange rejse vidtrækkende konsekvenser



    Liv Thomsen har talt med forfatteren og filosoffen Peter Tudvad i hans lejlighed i Berlin om Kierkegaards tur til den jyske hede, om hans forhold til de jævne danskere og om farens enorme betydning



    Peter Tudvad har gennem flere år har beskæftiget sig med Søren Kierkegaard og hans samtid og udgivet de anmedlerroste bøger Kierkegaards København, Forbandelsen og Kierkegaards Jyllandsrejse.



    Tilrettelæggelse Liv Thomsens & tonemester Per Buhl Achs



    Du kan lytte til hele Liv Thomsens serie om Søren Kierkegaards liv og værker her http://historieselskabet.dk/stadier-paa-livets-vej-en-fortaelling-om-soeren-kierkegaard/



     

    • 33 min
    Thit Jensen: Havkatten i hyttefadet

    Thit Jensen: Havkatten i hyttefadet

    Mange af os kender Thit Jensen fra hendes ældre dage, som bramfri dame med cigar, en havkat i hyttefadet, storproducent af historiske romaner og passioneret fortaler for frivilligt moderskab (det siges, at man i kølvandet på Thits foredrag rundt om i landet oplevede et markant fald i fødsler, ja, nærmest kunne indtegne hendes rute på Danmarkskortet efter børnetallene). Vi kender hende også som søster til den store forfatter Johannes V. Jensen, med hvem hun havde et smerteligt brud, der vakte skandale. Færre ved, at Thit Jensen som ung tilhørte en generation af skønlitterære kvindelige forfattere, der beskrev den nye moderne storbyvirkelighed i i begyndelsen af 1900 tallet. Og at hun gjorde det så godt, at mange kvinder (og mænd) den dag i dag kan finde hendes samtidsromaner relevante. Elisabeth Møller Jensen er mag.art. i nordisk sprog og litteratur, forfatter og tidligere direktør for Kvinfo.  Helt tilbage fra 1970’erne har hun beskæftiget sig med Thit Jensens forfatterskab, og vi taler om hvorfor det ikke er mere anerkendt, hvad der var Thit Jensens drivkraft og om hendes relevans i dag. Vært Liv Thomsen, tonemester Per Buhl Acs.



     

    • 40 min
    Her hviler Margrete 1. En af de største statsmænd i Nordens historie.

    Her hviler Margrete 1. En af de største statsmænd i Nordens historie.

    Margrete den 1. var en helt ekstraordinær kvinde og regent, der levede fra 1353 - 1412. I senmiddelalderen udrettede hun store politiske bedrifter, samlede Norden, skabte fred og velstand. Og hun ligger begravet i Roskilde Domkirke, i en stensarkofag, der oprindeligt havde den allerfornemste plads i kirken – foran højalteret Midt i det allerhelligste lå hun og modtog al den lovsang og forbøn for hendes sjæl.



    Liv Thomsen interviewer Poul Grinder-Hansen i Roskilde Domkirke. Han er seniorforsker og museumsinspektør på Nationalmuseet, ekspert i middelalder og renæssance, og med udgangspunkt i gravmælet fortæller han om den store dronning og hendes sidste hvilested.



    Se billeder af gravmælet på http://historieselskabet.dk/det-sidste-hvilested-for-danmarks-stoerste-regent-margrete-1/





























     

    • 27 min
    Det næste kapitel med Klaus Lynggaard, det første møde

    Det næste kapitel med Klaus Lynggaard, det første møde

    Misbrug, skattegæld, lungekræft. Men også masser af succes, passioner og årelange venskaber. Forfatter, kritiker og musiker Klaus Lynggaard har haft en tumultarisk tilværelse, hvor han har overskredet mange grænser og kæmpet store kampe. Igennem alle årene har musikken og litteraturen været hans faste følgesvende og lyspunkter. Vi tager med ham på en rejse fra den lykkelige barndom i ’Hørsholms røvhul’ over det Dan Turell’ske København i 1970erne til i dag, hvor han bor langt ude på landet med sit livs kærlighed, Anne Marie, og gadekrydset Tedda – otte kilometer fra sit barndomshjem.



    Vært Liv Thomsen – blev sendt på Radio24/syv, 21 april, 2017

    • 55 min

Top podcast nella categoria Storia


Gli ascoltatori si sono iscritti anche a