7 episodes

Warm up er Royal Arenas nye musikpodcast. Her varmer vi op til udvalgte koncerter i Københavns nye store multiarena - Royal Arena. I hvert afsnit giver vi et portræt af én af de artister, der er at finde på plakaten i Royal Arena. Vi inviterer gæster i studiet og sætter artistens liv og karriere i perspektiv. Vi fortæller anekdoter og historier og slår de musikalske milepæle fast. Og så taler om, hvad vi kan forvente os af koncerten i Royal Arena.

Warm Up Royal Arena

    • Music

Warm up er Royal Arenas nye musikpodcast. Her varmer vi op til udvalgte koncerter i Københavns nye store multiarena - Royal Arena. I hvert afsnit giver vi et portræt af én af de artister, der er at finde på plakaten i Royal Arena. Vi inviterer gæster i studiet og sætter artistens liv og karriere i perspektiv. Vi fortæller anekdoter og historier og slår de musikalske milepæle fast. Og så taler om, hvad vi kan forvente os af koncerten i Royal Arena.

    Kygo

    Kygo

    Den 11. februar besøger den unge, norske EDM-artist, Kygo, Royal Arena. Og vi har fået radiovært på P3 Pelle Peter Jensen i studiet til en snak om, hvad der gør Kygo til en af de mest eftertragtede producere lige nu. Han har remixet nogle af verdens største artister, og vi skal bl.a. høre historien om, da Chris Martin Coldplay pludselig ringede til Kygo. Og så kommer vi også omkring historien om, da Mads Langer uventet blev inviteret på scenen sammen med Kygo til Smukfest sidste år.

    • 33 min
    Judas Priest

    Judas Priest

    Judas Priest betegnes af mange som ét af de mest betydningsfulde heavy metal-bands. Og d. 10. juni gæster netop de Royal Arena. Derfor har vi inviteret to meget dedikerede Judas Priest-fans til at fortælle om bandets historie, deres særlige lyd, og om hvad vi kan forvente os af en koncert med de erfarne 'metalpræster'.

    Og så skal vi også en tur tilbage i historien og høre om den frygtelige tragedie, hvor Judas Priest blev beskyldt for at have opfordret til to unge mænds selvmord.

    • 37 min
    Enrique Iglesias

    Enrique Iglesias

    Den 3. juni gæster den spanske latinstjerne, Enrique Iglesias, Royal Arena, og i denne udgave af podcasten får vi besøg af journalist og anmelder ved Gaffa, Sara Elisabeth Nedergaard, til en snak om latinmusikkens store betydning i verden og herhjemme.

    Og så skal vi høre fra én af hans danske superfans, hvad det er, der gør Enrique Iglesias så fantastisk.

    • 35 min
    VM i ishockey

    VM i ishockey

    I denne her udgave af podcasten retter vi fokus mod den måske allerstørste sportsbegivenhed, der nogensinde har fundet sted på dansk jord - nemlig VM i ishockey. Royal Arena ligger hus til, og vi skal høre om, hvordan man omdanner Royal Arena til en ishockey-venue. I studiet får vi besøg af journalist ved Tv2 Sporten, Jimmy Bøjgaard, der vil guide os igennem turneringen. Og sa skal vi også møde tidligere landsholdspiller, Morten Green, der har 19 VM-turneringer i bagagen.

    • 45 min
    The Chainsmokers

    The Chainsmokers

    Den 10. marts er det amerikanske The Chainsmokers, der besøger Royal Arena. Og vi går derfor i dybden med det amerikanske EDM-fænomen, der på kort tid er blevet til et af verdens førende navne inden for genren. I studiet får vi besøg af journalist og anmelder ved Gaffa, Anders Bøgh, der vil fortælle om duoens historie, deres inspirationskilder og hvad man kan forvente af en koncert med The Chainsmokers.

    • 34 min
    The Killers

    The Killers

    Den 25. februar kommer amerikanske The Killers forbi Royal Arena, og vi dykker derfor ned i bandets historie, deres britiske inspirationskilder, og så taler vi om, hvad man kan forvente sig af en koncert med The Killers. I studiet får vi besøg af den garvede musikskribent ved Gaffa og BT, Henrik Tuxen, der har rejst verden rundt og interviewet en lang række internationale superstjerner. -Og han har også mødt The Killers.

    • 28 min

Top Podcasts In Music

Listeners Also Subscribed To