Anders & Anders Podcast - De Gamle Spejdere RadioPlay
-
- Comedy
-
Anders & Anders Podcast - De Gamle Spejdere, bestyres af værterne Anders Breinholt og Anders Lund Madsen.
Er dit ugentlige selskab med dine to bedste venner hvor vi gennemgår ugen som den er og tingenes generelle tilstand.
Uanset hvad verden måtte bringe, så er du altid i godt selskab med Anders & Anders.
Tak fordi du lytter med.
-
191 - Lommekniv og lugt i Esbjerg
Det er "tag dit kæledyr med på arbejde"-dag på redaktionen. Et memo som kun Breinholt har fået.
Lund Madsen forsøger at købe en lommekniv på DBA. Men det går ikke specielt godt med at prutte om prisen.
En anmeldelse i Politiken anmeldes. Vi kigger lidt nærmere på "En stor familie" fra 1982. Og ChatGPT giver et bud på et remake.
Beboere i Esbjerg klager over singaporeansk restaurant fordi det lugter. I Esbjerg. Lugt. Vi giver ejeren et "Op med humøret". På engelsk. Så er du advaret.
Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen -
190 - Hænger lidt i karosseribremsen
Børsen er brændt. Eller er den?
Dagens helt store nyhed er dog Dr. Bombay på årets Tinderbox. Men må man overhovedet den slags i 2024?
Den store køreprøve nærmer sig, og snart kan Breinholt kalde sig ægte knallert-kører. Men Lund Madsen mener ikke han er klar. Der mangler tydeligvis viden om bremse-metoder.
Et forsøg på at ringe til ejeren af Mamas Krystaller går umiddelbart grueligt galt. Men universet ville det anderledes.
Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen -
189 - F*ck YR
Der er travlt og hektisk på redaktionen. Der er decideret meget på tallerkenen.
Lund Madsen har rigmands-bøvl med kalechen på sin Ford Taunus fra 1966.
Breinholt har været til teoriprøve. Så nu må han snart køre på sin knallert.
En voksen og følelsesladet snak om Meta, og deres bemærkelsesværdige store vanskeligheder ved at fjerne åbenlyse falske AI-skabte reklamer.
Allan Sindberg, programchef på r8Dio, giver gode råd om stress, reklamer og livet generelt.
Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen -
188 - Klip det her ud!
Under et besøg på The Voice, forsøger Breinholt at lære tre kvindelige radio-medarbejdere hvad forspil er.
Lund Madsen overvejer at få kropskunst udført. I Herning!
Sundhedsmæssigt står det skidt til på den lille redaktion. Der er både slimsækbetændelse i hoften, sandorm i armen og den sædvanlige røde hud i ansigtet. Professor Jens Lundgren er på en særdeles svær opgave.
Sidste års julefrokost er så småt ved at være planlagt. Vi dobbelttjekker lige med Andreas Mogensen. Eller er det AI-Mogensen der sidder på kontoret hos NASA?
Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen -
187 - Fra Glasgow til Aarhus og umami
Lund Madsen er i Aarhus. Enten pga job, eller for at komme lidt væk hjemmefra.
Breinholt er i Glasgow. Og når man er i Skotland, skal man naturligvis drikke...GIN?!?
Du får en flot og farverig beskrivelse af både Glasgow og Gellerupplanen. Hvis du lukker øjnene, er det næsten som at være der selv. Med lukkede øjne.
Og så er der en lettere utroværdig historie omhandlende Lund Madsen, Fedtmule, Steffen Brandt og en der hedder Aske. Desværre afbrydes historien sammen med forbindelsen til Aarhus. Betragt det som en teaser til næste uges afsnit.
Og selvfølgelig umami.
Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen -
186 - Pølser og pressedag
Lund Madsen er blevet velsignet med barn nummer 8. Vi byder lille Viis velkommen til verden.
Breinholt har haft pressedag på sit nye tv-program. Vi tjekker en fed artikel der kom ud af det.
Andreas Mogensen er tilbage på jorden. Det kan han fejre med en lang besked på telefonsvareren.
Dagens tema er åbenbart pølser. Hvad blev der af den hvide slags, som hunde lavede i 80'erne? Breinholt har lavet en på vej hjem fra fødselsdagsfest hos en der hedder Thomas Theilgaard i Ølstykke. Lund Madsen har lavet en på bagstien ved barndomshuset i Sorgenfri en lørdag mellem 13 og 14. Og Tytte har fået en sur smiley for dårlig hygiejne i pølsevognen.
Og så smager vi på et videnskabeligt vidunder: Lemon Snack.
Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen