100 episodios

Daglig analyse og perspektivering af aktuelle historier og tendenser både herhjemme og i resten af verden. Søndag med særlig vægt på Europa.

Orientering DR

    • Noticias
    • 5.0 • 1 valoración

Daglig analyse og perspektivering af aktuelle historier og tendenser både herhjemme og i resten af verden. Søndag med særlig vægt på Europa.

    Orientering - 28. sep 2020

    Orientering - 28. sep 2020

    På trods af en løftet pegefinger fra udlændinge og integrationsminister Mathias Tesfaye, er Københavns Kommune fortsat med at sende hjemløse og socialt udsatte på den lave integrationsydelse, som i dag hedder selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse, fordi de af forskellige grunde ikke har kunnet dokumentere, at de har været i landet i 9 ud af de seneste ti år. Vi taler med en af de hjemløse, og vi taler med Ombudsmanden, Niels Fenger, som er gået ind i sagen.
    Forsøget på at bygge en gigantisk tunnel mellem Danmark og Tyskland, den såkaldte Femern-forbindelsen, kom i modvind, før byggeriet for alvor er gået i gang. Arbejdere på byggeriet havde udsigt til at skulle arbejde 12 timer om dagen 28 dage i træk. Men i dag vendte stemning. Ved en demonstration i København mod arbejdsforholdene på Femern-byggeriet kom det frem, at Fehrmern Belt Contractors (FBC) og en lang række danske fagforbund netop har indgået overenskomst.
    New York Times smider en bombe i valgkampen: Præsident Trump har i ti år ikke betalt en krone i skat. Og i sit første år som præsident betalte han 750 dollars i skat, knap fem tusinde kroner. Vi får reaktionerne på nyheden fra vores korrespondent i USA.
    Karin Axelsson og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/Orientering

    • 1h 50 min
    Orientering Europa - 27. sep 2020

    Orientering Europa - 27. sep 2020

    I morgen er det tyve år siden, et flertal i Danmark stemte "Nej tak" til euroen.
    Og siden er modstanden mod den fælles europæiske møntfod bare vokset.
    Vi taler med en historiker om, hvorfor kronen har så stor en betydning for os.
    Europa-Parlamentet fik denne uge et helt nyt skatteudvalg.
    Udvalget skal bl.a. arbejde med at bekæmpe skattesnyd, hvidvask og skattely på tværs af EU.
    Vi taler med udvalgets næstformand Kira Marie Peter-Hansen, der er medlem af parlamentet for SF.
    I Ungarn er presset på demokratiet og retsstaten blevet endnu værre under coronapandemien.
    Vi taler med den fremtrædende, ungarske menneskerettighedsaktivist András Léderer, der i denne uge besøgte Danmark.
    Vært: Louise Windfeld-Høeberg
    www.dr.dk/orientering/orientering-europa

    • 55 min
    Orientering Weekend - 26. sep 2020

    Orientering Weekend - 26. sep 2020

    322 kvinder i politik har skrevet under, og 79 har delt deres erfaringer om sexisme og overgreb i Dagbladet Politiken i dag. En fortæller, at hun på et landsmøde blev spurgt af et mandligt medlem, om hendes korte kjole var et tegn på, at hun gerne ville kneppes af ham senere. Andre vidnesbyrd handler om deciderede seksuelle overgreb. Orientering Weekend spørger Dansk Folkeparti og Enhedslisten, hvad der skal gøres ved den sexistiske kultur i politik.
    For en uge siden døde den tidligere højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg. Siden har diskussionen om hendes aftager raset. Det mobiliserer vælgerne, fordi det kan komme til at handle om især de værdiladede spørgsmål som abort og rettigheder for seksuelle minoriteter.
    For nyligt blev det afsløret, at den allermest prestigefyldte specialstyrke i det tyske forsvar rummede højreekstremister, der sværmede for nazi-symbolik. Nu har det kostet chefen for den militære efterretningstjeneste jobbet. Orientering weekend får en vurdering af, om det trækker ondet op med roden.

    • 55 min
    Orientering - 25. sep 2020

    Orientering - 25. sep 2020

    Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg fra Venstre genafhøres i dag i Instrukskommissionen, der er nedsat for at undersøge sagen fra 2016, hvor Udlændingestyrelsen i en periode administrerede ulovligt, da den adskilte asylpar , hvor den ene var under 18 år, uden at høre parrene først. Vi lytter med.
    Hvad vil du bruge de indefrosne feriepenge til? Vil du udvise samfundssind og kaste dig over forbrug eller sætte pengene ind på LD kontoen til fremtiden. Vi har regnet på tallene.
    FNs 17 verdensmål har fem års fødselsdag i dag. De blev vedtaget med fuld opbakning af FNs 196 lande og generalsekretærens udelte begejstring. Men hvordan er det gået med at bekæmpe fattigdom, sult, klimaforandringer og at skabe mere lighed?
    Og hvad har corona-krisen lært os? Vi gør status og besøger også Gladsaxe Kommune, som har tager verdensmålene til sig og nu er i gang med at bygge børnehuse af materialerne fra en nedrevet skole.
    Marianne Skovlund og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/orientering

    • 1h 50 min
    Orientering - 24. sep 2020

    Orientering - 24. sep 2020

    Vask eller sprit hænderne ofte og hold 1 meters afstand. Det er de officielle råd for at undgå smitte med coronavirus - gennem kontaktflader eller dråber, der falder til jorden efter 1-2 meter i luften. Men vi skal måske til at udvide vores forståelse af hvordan Covid19 smitter. Vi hører flere og flere historier om begivenheder, hvor mange mennesker bliver smittet, uden at man kan pege på, at der må have været kontakt mellem de tilstedeværende. Så måske evner coronavirus at smitte gennem ganske, ganske små dråber og endda luftbårne partikler.
    I går fremlagde EU-Kommissionen sit bud på en migrationspagt. Men har den nogen som helst gang på jorden, blandt medlemslandene og i Europa-Parlamentet, som jo også skal støtte den? Og bør Danmark vise solidaritet og tilslutte sig helt og fuldt? Vi spørger to danske parlamentarikere.
    500.000 elbiler på danske veje i 2030, lyder regeringens udspil til de transportforhandlinger, der går i gang i aften på Christiansborg. Dermed lægger regeringen sig på laveste ambitionsniveau i forhold til sin egen Elbilkommission, der for nylig anbefalede 750.000 elbiler i 2030, mens den tidligere Venstre-ledede regering lovede 1 million elbiler i 2030.
    Marianne Skovlund og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/Orientering

    • 1h 50 min
    Orientering - 23. sep 2020

    Orientering - 23. sep 2020

    Med en stor migrationspagt forsøger EU nu at løse et af de største politiske problemer siden flygtningekrisen i 2015. Hvordan skal et fælles asylsystem se ud? Vi går i dybden med planen, spørger en migrationsekspert om chancerne for, at det denne gang lykkes landene at nå til enighed. Og hvad med Danmark, hvor står vi med vores forbehold?
    Et nyt stort læk af hidtil hemmeligholdte dokumenter har de seneste dage kastet lys over, hvordan Danske Bank er involveret i omfattende hvidvaskskandaler. Men der er faktisk risiko for endnu flere hvidvasksager i fremtiden. Det står klart, efter at den finansielle vagthund, Finanstilsynet, har besøgt fem af landets største banker. Finanstilsynet kommer med flere løftede pegefingre og påbud til bankerne.
    Årets store klimatopmøde er udskudt pga. Coronakrisen, men i går kom Kinas præsident Xi Jinping med en overraskende nyhed til FN: Kina vil være CO2 neutral inden 2060. Vi ser nærmere på, hvad den melding betyder.
    Karen Hjulmand og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/Orientering

    • 1h 50 min

Reseñas de clientes

5.0 de 5
1 valoración

1 valoración

Top podcasts en Noticias

Otros usuarios también se han suscrito a

Más de DR