Prædiken på vej FUV

Unge kaster om sig med udtrykket ”bro”. Men hvad vil det sige at kalde nogen bror, som man ikke er i familie med? Prædiken på vej handler denne gang om lignelsen om den fortabte søn, der er prædiketekst til 3. søndag efter trinitatis. Her hører vi Adam Garff, sognepræst i Gentofte Kirke, far til to drenge og bror til tre brødre, udlægge teksten horisontalt og vertikalt i samtale med Andreas Riis Damgaard, sognepræst i Mariendal Kirke. De taler bl.a. om Guds universelle kærlighed, forskellen på at være ødslet og fortabt, om Dostojevskijs roman Brødrene Karamazov og filmen Billy Elliot.

Sammen med sognepræst i Farum, Dorothea Gløckner, prøver Andreas Thom, Hørsholm, at finde det glædelige budskab på en søndag, som mest handler om at give afkald. Spørgsmålene står hurtigt i kø: Hvad vil det egentlig sige at være en bronzemur? Og hvordan er det at være en lunken folkekirke i en radikal tid? 

De store fester er holdt, hverdagen melder sig, og lignelsen om den rige bonde kommer og tvinger os til at reflektere over, hvordan vi forvalter de livsmuligheder, som Gud giver os. Evangeliet kalder os til at være forpligtede og forbundne. Spørgsmålet er, om vi kan holde os selv fast på det relationelle gudsforhold og være opmærksomme på vores medmennesker og på kloden? Sognepræst i Christianskirken i København, Karen Felter Vaucanson, og Jeannie Osman Sommer, Herstedvester Sogn, kommer vidt omkring i deres samtale om teksten til 1. søndag efter trinitatis, der rummer flere interessante tematikker at udfolde i en prædiken.

Almagt er et svært ord at tage i sin mund, og Jesus sender os med al magt ud at døbe og lære. Hvordan skal det gå? Det er Mattæus’ alternative afslutning på sin evangeliefortælling, som alternativ til Kristi himmelfart. Han mangler ikke noget, og vil alligevel have alt og give alt. Sognepræst i Holte, Christian Fink Tolstrup, møder Per Damgaard Pedersen, sognepræst i Kingos kirke på Nørrebro i København.  

I Grøndalslund Kirkes bibliotek har Martin Holt Jensen denne gang en samtale med Rebekka Højmark Svenningsen fra Rødovre Kirke om teksterne til 2. pinsedag. De kommer omkring stor litteratur som Astrid Lindgrens ’Mio, min Mio’ og Jakob Martin Strids ’Da Lille Madsens hus blæste væk’, men også om Ånden som grænseoverskridende, og om at pinse også handler om, at folkekirken er en blandt alle verdens kirker, og at der er fællesskab i brød.

Helligånden er ikke bare smuk og pæn, den er vild og frisættende! Vi må gerne bruge vores bullshit-filter flittigt, når vi skriver prædikener, for med Helligånden giver Gud det hele frit!  I dette afsnit af Prædiken på vej taler sognepræst i Ishøj, Sophie Nielsen, med Karina Juhl Kande, sognepræst i Karlebo, om kunstig intelligens, Pretty woman, George Floyd, Børsens brand og små barnefødder – alt sammen i forsøget på at indfange, hvordan det konkrete er prædikenens krog i virkeligheden – og hvordan Helligånden hjælper os ind i den nære relation til Gud, der for alvor gør os frie i vores fejlbarlighed.