GirlTalks GirlTalk
-
- Maatschappij en cultuur
Lyt med, når vi i GirlTalks podcast tager de temaer op, som rører sig i unges liv. Sammen med ugens gæster prøver vi at blive klogere på emner som ensomhed, seksualitet, venner og præstationspres, ligesom vi deler sejre, nederlag og dilemmaer. Med åbenhed nedbryder vi tabuer - og alle har brug for en at tale med.
-
Kvartlivskrise og åbent hjerte ft. Sofie Sytnik
Dagens afsnit er med podcastvært Sofie Sytnik. Vi har en snak om kvartlivskrise, og hvordan livet i 20'erne har været fyldt med heartbreaks og forvirring. Det har givet hende en ro at blive ældre, og Sofie gad ikke at gennemleve sine år i 20'erne en gang til. I afsnittet fortæller Sofie om, hvordan dét at blive fyret fra sit drømmejob endte med at blive en god ting for hende. Det førte hende blandt andet til et munkekloster i Thailand, tættere på sig selv og viste hende, at lykken også kan findes i et fuglebad. Alt i alt føler Sofie sig i dag faktisk ret voksen, men dagens mission sætter hende på en ny voksenopgave.
Gæst: Sofie Sytnik Vært: Karoline Hamm Redaktør: Mathilde Kjær Hansen Musik: Panamah -
Mysterious girl og usikkerhed på egen krop ft. Anna Olympia & Kristine Marie Pedersen
Dagens gæster er Kristine Marie Pedersen og Anna Olympia, der er aktuelle i DR Ultra-serien “Farvel Forvever”. Serien handler om den sidste dag på den fiktive Glamsbjerg Efterskole, og i podcastafsnittet taler vi om, hvordan nye fællesskaber kan få en til at skrue op og ned for sin personlighed og se sig selv i et nyt lys. Dagens mission foregår i studiet, hvor pigerne skal spejle hinanden og deres forskellige usikkerheder. For er det egentlig sikkert, at Kristine overhovedet har lagt mærke til Annas største usikkerhed?
Gæst: Anna Olympia og Kristine Marie Pedersen
Vært: Karoline Hamm
Redaktør: Mathilde Kjær Hansen
Musik: Panamah -
Mine veninder vidste ikke, at jeg havde en depression ft. Flora Ofelia
I dagens afsnit har jeg besøg af skuespillerinde Flora Ofelia. Vi taler om, hvordan det var at vinde MGP som 9-årig, og hvordan det førte hende til en karriere som skuespiller. Sidste sommer blev hun ramt af en stressreaktion, der udviklede sig til en depression, som gjorde Flora sengeliggende i mange måneder. Skyld og skam har fyldt meget for Flora, og det har gjort det svært for hende at tale åbent om depressionen og dele den med sine venner. I dagens afsnit taler vi om, hvorfor det hjælper at dele med dem omkring os, og Flora får til opgave at fortælle en veninde om sin depression.
Gæst: Flora Ofelia Hofmann Lindahl
Vært: Karoline Hamm
Redaktør: Mathilde Kjær Hansen
Musik: Panamah -
TikTok gav mig et fællesskab at spejle mig i ft. Sonja Lovdal
I dette afsnit er content creator og influencer, Sonja Lovdal, i studiet.
Hun fortæller om, hvordan hun altid har følt sig anderledes, men at videoer på TikTok gav hende mod til at blive udredt for autisme og ADHD. På TikTok fandt hun et fællesskab, og i dette afsnit deler hun sine oplevevelser og tanker om, hvordan hun i dag bruger sine sociale medier til at lave indhold, som hun håber, andre kan spejle sig i.
Gæst: Sonja Lovdal
Vært: Karoline Hamm
Redaktør: Mathilde Kjær Hansen
Musik: Panamah -
Piger må gerne fylde og snakke højt ft. Tine Maria
I dagens afsnit har jeg besøg af YouTuber og influencer Tine Maria. Vi taler om ærlighed på sociale medier og om, hvilke overvejelser Tine Maria har gjort sig, når hun deler hudløst ærligt om heartbreaks på sine sociale medier. Vi snakker også om, hvordan hun fandt et online heppekor, der gjorde hende tryg ved at tage sin plads og være sig selv - og så taler vi om, hvorfor Tine Maria nu har en mission om at ændre algoritmen for hendes Instagram- og TikTok-feed.
Gæst: Tine Maria
Vært: Karoline Hamm
Redaktør: Mathilde Kjær Hansen
Musik: Panamah -
Sociale medier gjorde mig mindre social ft. Andrea Heick Gadeberg
I dagens afsnit har jeg besøg af skuespillerinden Andrea Heick Gadeberg. Vi taler om, hvorfor hun i stressede perioder vælger sin telefon og sociale medier helt fra, og hvad det betyder for hendes mentale helbred. Andrea fortæller om, hvordan hun blandt andet blev mindre ensom og mere selvsikker, da hun kiggede op fra skærmen. Andrea deler også, hvilke redskaber hun bruger for at komme af med trangen til at checke telefonen. Men hvordan går det egentlig med hendes skærmtid i dag? Mon Andrea har brug for en detox igen?
Gæst: Andrea Heick Gadeberg
Vært: Karoline Hamm
Redaktør: Mathilde Kjær Hansen
Musik: Panamah