Poptillægget Politiken
-
- Maatschappij en cultuur
-
Poptillægget er din ugentlige popkulturelt begejstrede podcast om alt fra film, tv-serier og musik til obskure popfænomener, bøger, podcasts og tidstypisk støj fra internettet.\\n\\nVært: Lucia Odoom\\n\\nProducer: Sille Westphal
-
Hvorfor er vi så optaget af typer i alt fra memes til datingprogrammer?
Alle leger ‘Kender du typen’ på internettet for tiden. Det flyder med gonzoantropologi og selvudråbte livsstilseksperter på TikTok, Instagram og andre sociale medier, hvor nye arketyper kommer under både kærlig og kritisk behandling. Alt fra livsfaser til klasseskel bliver analyseret, og med fremkomsten af typer som ‘golden retriever boyfriend’ og ‘rat girl’ minder vi hinanden om, at ingen af os er så unikke, som vi måske gik rundt og troede. I dette afsnit af Poptillægget lader vi os rive med af algoritmen og taler om, hvordan internettet grundlægger typer, der skifter stil og personlighed, som vinden blæser.
PANEL:
Johanne Lerhard, journalistpraktikant på Politiken. Anbefaling: Gå tur med dine venner samt læs bogen ’Michael Laudrups tænder’ af Camilla Stockmann og Maise Njor
Lucas Willkens, journalist på Politiken. Anbefaling: Tag til demonstrationer for Palæstina
Bodil Skovgaard Nielsen, journalist på Information. Anbefaling: Tag i Operaen
Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Lyt til Kaytranada
REDAKTION: Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
Billie Eilishs nye album rammer både hårdt og blødt
Billie Eilishs nye album ‘HIT ME HARD AND SOFT’ er landet midt i forårsforelskelserne som et soundtrack til både liderlighed og blødende hjerter. På albummet træder den 22-årige popstjerne ud af balladernes komfortzone og ind i queeerheden, uforudsigelige kompositioner og der, hvor man ikke altid kan bunde. I dette afsnit af Poptillægget lytter vi til albummets 10 sange, og så taler vi om fænomenet Billie Eilish, der er gået fra at være en melankolsk teenager til en voksen kvinde, som »vil have sit ansigt i en vagina«.
PANEL:
Mads Axelsen, kommunikationsansvarlig ved Blaagaard Teater og radiovært. Anbefaling: Oplev teaterforestillingen ’Den anden arabiske kvinde’ og lyt til Charli XCX’s nye sang ’360’
Prince Henry, programplanlægger på Det Kongelige Teater og musikscout for Roskilde Festival. Anbefaling: Tag til Det Kongelige Teaters arrangement på Grundlovsdag
Marie Hobitz, journalist og radiovært på DR. Anbefaling: Lyt med, når P6 Beat sender 6 timer om Billie Eilish den 25. maj og se sportsdokumentarer, blandt andet ’The Last Dance’ på Netflix
Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Lyt til Kurt Ville
REDAKTION: Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
Palæstinas poetiske protestbevægelse
Korrektion: Denne episode er siden dens udgivelse blevet redigeret på grund af en ikke-sand udtalelse. Af den oprindelige udgave fremgik det, at Elias Sadaqs bidrag til langdigtet ‘Jeg er vred’ var blevet fjernet af initiativtageren Lone Aburas. Dette er ikke korrekt, og Elias Sadaqs bidrag til værket har dermed ikke været udsat for »censur«, som det tidligere fremgik af dette afsnit af Poptillægget.
Protestbevægelserne kan høres i gaderne verden over, men kampråbene, der kalder på et frit Palæstina, er også begyndt at sive ind i kulturen. Foruden slagsangene og bannerne griber protesterne også fat i den poesi, der lige nu siver ud som vidnesbyrd fra de sønderbombede områder, og som ligeledes bliver skrevet i solidaritet langt fra krigszonen. I dette afsnit af Poptillægget taler vi om protestpoesien som kulturhistorisk momentum og om de digte, der skaber forbindelse til både fortid og fremtid.
PANEL
Elias Sadaq, digter og dramatiker. Anbefaling: Se tredje sæson af serien ’Abbott Elementary’
Sadaf Hayat, designer. Anbefaling: Sug viden til dig gennem lydbøger og aviser
Sabitha Söderholm, forfatter. Anbefaling: Læs bøgerne ’Moderens mark’ af Djingiz Ajtmatov og ’Gamle danske vejrvarsler’ af Ib Askholm
Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Læs bøgerne ’Deep Purple’ af Christel Wiinblad og ’Love Looks Bleak’ af Ulrikke Bak
Redaktion: Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
Højtlæsning: Hør digter Sebastian Nathan læse sit essay om Jerusalem
I anledning af denne uges afsnit om Palæstinas poetiske protestbevægelse udgiver vi en oplæsning, hvor digter Sebastian Nathan læser sit essay ’En slags sensommer, i hvert fald i dag’. I teksten, der er fra 2019, reflekterer han over sit ophold i Jerusalem, og hvordan det er at være i en by, som mange slås om.
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
Hvordan slutter man fred med sin personlige stil midt i sommertøjskrisen?
Poptillægget holder pause i denne uge, men vender stærkt tilbage i næste. Indtil da genudgiver vi vores sommertøjskrise-tillæg, der guider dig gennem solstressen og følelsen af, at garderoben hele tiden føles mangelfuld. For her i foråret kan det føles som om, at det hele tiden er modeuge. Men frygt ej! Vi klæder dig på til at blive bedre til at lytte til din egen æstetiske intuition med lidt hjælp fra popkulturen.
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
‘Challengers’ har bragt sexscenen tilbage
I denne uge dykker Poptillægget ned i ‘Challengers’ kløgtige kombination af sport og romance, og så taler vi om, hvad sexscener kan, når de er bedst.
Gæster og anbefalinger:
Linea Maja Ernst, forfatter og journalist på Weekendavisen. Anbefaling: Tag på Fuglsang Kunstmuseum og oplev udstillingen ’Som brødre’
Johannes Fogtmann, journalist på Weekendavisen. Anbefaling: Oplev EU-parlamentet i Strasbourg
Johanne Schwensen, psykolog og iværksætter på platformen ’It’s Complicated’. Anbefaling: Deltag i It’s Complicated’s online bogklub
Vært: Lucia Odoom: Læs ’Hundrede børn’ af Fine Gråbøl
Redaktion: Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.