Radio Information Dagbladet Information

I denne uges Radio Information forklarer Rune Lykkeberg, hvorfor EU har været optur de seneste år – mens Anna von Sperling selv har optur over det indiske valgresultat. Bodil Skovgaard Nielsen hudfletter tv-programmet ’Bachelorette’, og Villads Andersen ser på Kremls hybridkrig mod Vesten


 

I begyndelsen af maj udsendte NATO en advarsel om øgede »fjendtlige russiske aktiviteter« i især de baltiske lande. Forrige uge kunne The New York Times fortælle, at amerikanske og europæiske efterretningstjenester har registreret en stigning i russiske sabotageaktioner i Europa.  Og i slutningen af sidste uge advarede Forsvarets Efterretningstjeneste herhjemme om, at Rusland vil forsøge at påvirke weekendens europaparlamentsvalg.  
Brandstiftelse, valgindblanding, gps-jamming: Ruslands krig mod Europa er i fuld gang, men hvad er målet, og hvad bør Europa gøre? Villads Andersen fortæller om den russiske skyggekrig mod Vesten.  
Rune Lykkeberg har en optur over, at vi den forgangne valgperiode har haft det grønneste EU i historien. Og så et forsigtigt håb om, at vi på søndag sammensætter et parlament, der vil fortsætte kursen. Og vi kunne jo blive positivt overrasket. Det gjorde vi f.eks. tirsdag, da stemmerne fra det indiske valg blev talt op, og det viste sig, at Narendra Modi og BJP fik et langt dårligere valg end forudset. Jeg, Anna von Sperling, sniger mig til en medoptur.  
Og så skal vi tale om den unge danske mand. For i forbindelse med sidste sæson af TV2's realityserie Bachelorette udfoldede der sig en større debat, hvor diverse kommentatorer udskammede de mandlige deltagere som overfølsomme og usexede og gjorde det til et billede på den dominerende unge mandetype. Hvad ser kulturanalytiker Bodil Skovgaard Nielsen, når hun ser den aktuelle sæson?
Lyt med!

I ugens Radio Information taler vi om den opsigtsvækkende TV2-dokumentar, om en ny rapport, der udpeger de steder, hvor vi bør udlægge til beskyttet natur og om Akademiraadet, der har fastslået, at det er kunst at smide en buste i havnen
 
Intet menneske er en ø. Heller ikke de kriminelle. Sådan skriver Bo Elkjær i en analyse af TV2’s dokumentarserie Den sorte svane, der de seneste dage har sat gang i debatten om den organiserede, økonomiske kriminalitet og den korte vej fra Underdanmark til Overdanmark – og: »debatten om de medhjælpere, der udadtil agerer som lovlydige borgere, men som i realiteten assisterer hærdede kriminelle i deres alvorlige forbrydelser.« Bo Elkjær kommer i studiet og uddyber.
Og så har danske forskere for første gang sat navn på de steder i Danmark, der skal udtages til beskyttet natur, hvis vi skal styrke den danske biodiversitet. Forskere fra Københavns Universitet har analyseret Danmark og udpeget 239 mulige naturområder, der egner sig bedst til natur og biodiversitet, herunder 149 af særlig vigtighed. Marie Sæhl fortæller mere.
Og så har Rune Lykkeberg optur over, at Akademiraadet – vores højeste organ for æstetiske spørgsmål inden for billedkunst og arkitektur og statens rådgiver i disse sager – har gjort det klart for os, at det faktisk var kunst, da daværende institutleder og underviser på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København Katrine Dirckinck-Holmfeld og hendes studerende i november 2020 ’rematerialiserede’ en gipsbuste af Frederik 5. ved at kaste den i havnen. I forbindelse med det forlig, der nu er indgået i den såkaldte bustesag, har Akademiraadet således slået fast, at aktionen lever op til alle internationalt anerkendte kriterier for samtidskunst. Og det er optur med dén klarhed, mener Lykkeberg, for så må vi skyde skylden for den åndssvage aktion på samtidskunsten og ikke på Dirckinck-Holmfeld selv. 

I ugens Radio Information har Rune Lykkeberg nedtur over amerikansk politik, Anita Brask Rasmussen begejstres over Arbejdermuseet, og Anton Geist fortæller om arrestordren fra Den Internationale Straffedomstol.


 

I mandags udstedte chefanklager ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) Karim Khan en anmodning om en arrestordre mod de tre Hamas-ledere Yahya Sinwar, Mohammed Deif og Ismail Haniya samt den israelske forsvarsminister Yoav Gallant og premierminister Benjamin Netanyahu. Det har afstedkommet stærk fordømmelse fra USA og flere europæiske lande. 
»Det står desværre også klart, at angrebene imod ICC fra især USA yderligere kan styrke mistanken om, at Vesten kun bakker op om den retsorden, som vi taler så meget om, når det ikke går ud over os selv og vores venner,« skriver Anton Geist i en leder. Han uddyber i programmet. 
Og fordømmelse af ICC er ikke det eneste tossede, der er kommet ud af USA i denne måned. Rune Lykkeberg giver os fem scener fra amerikansk politik, der kan få enhver fjende af Guds eget land til at gnægge ondsidet. For de klarer helt selv at undergrave demokratiet. Chefredaktøren trækker i denne uge en af hans kun to årlige nedture.
Heldigvis sker der også gode ting. For eksempel er Anita Brask Rasmussen ovenud begejstret over Arbejdermuseets nye permanente udstilling, der – udover at kunne fremvise Danmarks ældste madpakke – også i høj grad inviterer til samtale om »arbejdsvilkår, fællesskab, forhandling, strejke, skæbnefællesskaber og det dér store vi, der har været så stor en del af vores fælles historie,« skriver hun. Og det gør den ikke mindst ved at modstå fristelsen til at gå streamingtjenesterne i bedene og fortælle historien digitalt. 
Som hun skriver i en leder: »Der findes større risici end den at komme til at kede folk, når man formidler historie.« 
 

I denne uges Radio Information argumenterer Rune Lykkeberg for, at vi bør indføre sanktioner mod Israel, Ida Nyegård Espersen har været på tur med DF's Anders Vistisen, og Christian Monggaard har set en god dansk film i Cannes


 

Det er tid til at indføre sanktioner mod Israel, skrev Rune Lykkeberg i en leder i sidste uge. For hvad ellers? Der er nemlig tilsyneladende ikke noget eller nogen, som kan stoppe Israels krig. Hverken afstemninger i FN’s generalforsamling, en ordre fra Den Internationale Domstol eller en bindende resolution fra FN’s Sikkerhedsråd.
»For hvis vi ikke er villige til at sanktionere Israels demonstrative foragt for internationale regler og sætte magt bag retten, har vi selv opgivet retten og bidraget til en farligere, mere usikker og åbenlyst uretfærdig verden.« Chefredaktøren kommer i studiet for at uddybe – og for at have en lille optur over den amerikanske forfatter og essayist Rebecca Solnit, som du også kan høre en længere samtale med i ugens Langsomme samtaler.
Og så nærmer vi os jo hastigt en valgdag. Og på dette mildest talt skæbnesvangre tidspunkt i europæisk historie bliver den yderste højrefløj spået massiv fremgang til junis EU-valg. Hvad kommer det til at betyde for Europa? Moderne Tiders Ida Nyegård Espersen har fulgt den europæiske højrefløjs spidskandidat Anders Vistisen fra DF, og han deler gerne sine overvejelser bag sin valgkampagne.
Sidst, men ikke mindst, har vi Christian Monggaard igennem fra Cannes til en snak om filmfestivalens første dage – herunder et udeblevet Metoo-moment. Og om den danske film Pigen med nålen med  Vic Carmen Sonne og Trine Dyrholm, der havde premiere på festivalen i denne uge.

Ugens Radio Information handler om levevilkårene i de danske stalde, EU på steroider og Lars Løkke Rasmussen, som chefredaktøren takker for at gå enegang mod ekstremismen i udlændingedebatten


 

I 1994 blev det forbudt at kupere grises haler i de danske stalde. I dag er det stadig omkring 95 procent af de danske grise, det sker for. Føler du, at du har hørt dén historie 100 gange før? Jamen, så er det, fordi der synes at være nær stilstand, når det handler om at forbedre dyrevelfærden i dansk landbrug. I hver tredje grisebesætning og i 40 procent af kvægbesætningerne udløste det en sanktion, da Fødevarestyrelsen i 2022 kom forbi på dyrevelfærdskontrol. Det er cirka det samme, som var tilfældet i 2021.
Og det til trods for en udtalt politisk ambition om at gøre noget ved det. Marie Sæhl giver status på den danske dyrevelfærd sidst i programmet.
Og så skal vi tale om det EU, som den europakritiske højrefløj i årtier har advaret mod ville udvikle sig til en superstat på bekostning af nationalstaternes suverænitet. Det har lydt hysterisk, men udviklingen i den seneste embedsperiode ser ud til at underbygge kritikernes frygt. For efter de store kriser er en vovet fransk idé blevet en fælles europæisk erkendelse: Kun gennem EU kan de enkelte lande handle i verden. Uden større offentlig debat er EU-samarbejdet over de seneste fem år blevet markant tættere, fortæller Mathias Sindberg. 
I denne uge udkom Lars Løkke Rasmussen med en lydbog, hvilket giver chefredaktøren anledning til en Løkke-optur. For med ham i spidsen for Moderaterne er der i det mindste ét parti i regeringen, der ikke er med på at overbyde de andre på udlændingespørgsmålet. 
God lytter!

I denne uges Radio Information fortæller journalist Villads Andersen om Venstres lange vej til de katastrofale meningsmålinger. Lone Nikolajsen har set anden sæson af DR’s komedieserie ’Orkestret’, og Rune Lykkeberg har optur over, at Mette Frederiksen tilsyneladende er færdig med at mene, at vi skal arbejde mere
Siden folketingsvalget i 2019 er opbakningen til Venstre blevet næsten halveret to gange, hvis man skal tro de seneste meningsmålinger hvor partiet står til sølle 6,5 pct.
»Venstre er endt som en taberko,« som en tidligere V-rådgiver formulerer det. Underforstået: Nederst i hierarkiet, syg og aflivningstruet. 
Informations Villads Andersen har i en feature i Moderne Tider denne uge talt med en lang række kilder i og omkring Venstre, nogle anonymt, andre til citat, og de fleste er enige om, at hvis man vil forstå, hvorfor Venstre er endt, hvor de er, så må man ti år tilbage og ned i en kælder på Fyn. Nærmere bestemt Odense Kongrescenter den 3. juni 2014 og det formandsopgør, som ingen ende ville tage, og som i processen splittede partiet. Vi dykker en tur ned i den nære historie med Villads Andersen.
Lone Nikolajsen har set anden sæson af DR’s komedieserie Orkestret – og er glad. For hvor første sæson af serien, der skildrer livet i og omkring et symfoniorkester ifølge Lone Nikolajsen, nogle gange blev en parodi på en parodi på #MeToo, hvor »uretfærdigheden og manglen på proportionssans skreg så meget til himlen, at dilemmaer og nuancer var fraværende«, ja, så er Orkestret med sin anden sæson blevet en serie, der handler om, »hvordan stort set alle hele tiden skubber til grænserne for, hvad de kan slippe afsted med.«
Og som altid lægger Rune Lykkeberg også vejen forbi til en optur, denne gang over at Mette Frederiksen nu åbenbart er færdig med at tale til danskerne som en arbejderistisk vækkelsesprædikant. Hun har aldrig sagt, siger hun nu, at vi skal arbejde mere, fordi russerne aldrig går hjem fra samlebåndet. 
Ooookay. Jamen, så lader vi være med det.