bro fm bro

Tiden er løbet fra de kortsigtede strategier og heltelederen.Skal vi gribe fremtiden og samtidig lande på benene, må vi gøre det i fællesskab - på tværs af fagligheder og sektorer. I hvert fald, hvis du spørger Anders Folmer Buhelt.Anders er akademidirektør for Akademiet for Social Innovation, hvor udvalgte ledere mødes for at søge løsningerne på samfundets helt store udfordringer. Som Anders forklarer, så handler det for akademiets medlemmer ikke om at bryde kompleksiteten ned, men derimod at blive i den. Dét som en anerkendelse af, at udfordringerne sjældent er simple, og at løsningerne, tilsvarende, heller ikke kan være det. Løsningerne kræver enorm båndbredde, og derfor har vi både brug for hinanden og en helt ny tilgang til ledelse.I sin grundessens handler det om at gøre den kollektive intelligens til kollektiv visdom, som Anders så fint udtrykker det.Lyt med i podcasten, og hør mere om:* tilgangen i Akademiet for Social Innovation  * hvorfor det er strengt nødvendigt, at vi træner de dybe samtaler* hvordan vi må gentænke lederrollen og derigennem selve magtstrukturen.

Generation Z, som generationen født mellem 1997 og 2010 bliver kaldt, får ofte en turi mediemøllen. De er blevet kaldt curlingbørn, forkælede og dovne. Det er voldsommepåstande om den generation, der i år 2025 vil udgøre 27 % af den globalearbejdsstyrke.Hvor tidligere generationer ofte blev i samme stilling i mange år, vil hver tredje medarbejder frageneration Z skifte job i løbet af et år. Som leder er man derfor nødt til atforholde sig åbent og nysgerrigt til den nye generation, hvis man vil fastholdedem på arbejdspladsen.I det hele taget nytter detikke at nedgøre andre generationer. Vi skal væk fra generationsKLØFT og i stedet skabe et generationsLØFT, som Emilia Van Hauen så fint formulerer det i sin nye bog om generation Z, ’Generationen, der skal redde verden’.Jeg har inviteret hende en tur forbi bro fm til en snak om, hvorfor vi insisterer på, at vores egengeneration har alle svarene. Og om, hvordan vi bedst leder generationen, derskal redde verden. 

”Net zero”, ”Carbon neutral” og ”bæredygtig”. Virksomhederne hopper ivrigt, og ofte ukritisk, med på klimakommunikationsbølgen – og lige ned i greenwashing-fælden.Sådan konkluderer forfatter og rådgiver, Astrid Haug, i sin nye bog "Klimakommunikation", der netop har ramt hylderne i de danske boghandler. Astrid opfordring er derfor klar: Skal vi løse klima- og kommunikationsproblemerne, skal vi først erkende, at den grønne omstilling er kompliceret, og at quickfixes både er umulige og utroværdige. Virksomhederne bliver derfor også nødt til at stille sig selv det afgørende spørgsmål: kan vi stå inde for det, vi prædiker?Lyt med, når Astrid og jeg snakker om:* Hvordan Astrid holder sig opdateret på nye trends og fænomener* Vigtigheden af bygge bro mellem virksomheder og klimaaktivister* Hvordan vi undgår personlig udskamning og pege fingre i klimadebatten.

Som leder har du pligt til at kende dig selv. Det var refleksionen Lars Matjekta tog med sig, da han i 2020 måtte forlade stillingen som administrerende direktør i Aller Media. Når han tænker tilbage, står det i dag klart for ham, at hans ledelsesværdier var kommet i ubalance: Målbarheden var kommet til at fylde mere end mærkbarheden. Og det var slet ikke sådan, han forstod sig selv eller lederrollen. Lars brugte derfor tiden efter på at finde sig selv og en ledelsesfilosofi i balance. En filosofi der giver plads til mennesket og som udforsker potentialet i egne værdier. Han kalder det ”væredygtig ledelse”.  Lyt med, og hør Lars fortælle om:*  at skabe ”væredygtige” arbejdspladser, som ikke driver rovdrift på de menneskelige ressourcer.* hvorfor han etablerede en netværksgruppe med buddhistisk forbillede* selv at skabe et væredygtigt arbejdsliv - først som freelancer, nu i Molt Wengel.

Hvordan føles det at være ansvarlig for 10.000 medarbejdere?Det ved Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital, som netop er blevet udnævnt som ledelsesambassadør for staten. Hendes vej til topledelse lå bestemt ikke i kortene fra start. Og opgaven, hun har taget på sine skuldre, ligger heller ej i letvægterklassen.Sundhedssektoren står overfor flere komplekse udfordringer i de kommende år. Den aldrende befolkning vokser, og der er færre yngre mennesker til at sørge for deres ve og vel. Hvordan sikrer man lige fællesskab og sammenhængskraft, med så benhård en udfordring forude?Hør Susanne Lauth fortælle om:* At skabe tid til at være proaktiv og undgå permanente brandslukninger* Vigtigheden af at se ledelse som en holdsport og modtage input fra kollegaer* Hendes rejse fra sygeplejerske til topleder.

Begavet og modig. Sådan opsummerer jeg Astrid Joos, Group CEO i Glamox, i denne episode af bro fm.Astrid er nemlig ikke bange for at flå teltpløkkerne op for at forfølge sine drømme, uanset om det leder hende tværs over Grønlandsisen eller til en lederstilling på den anden side af Skagerrak. Den slags drive kan være svær at greje. Jeg er derfor spændt på at høre, om Astrid kan sætte sit mod og energi på formular. Hvilke værdier driver hende? Hvordan lykkes hun med at balancere både fritids- og karrieredrømme? Og som nordmand, hvad er så hendes perspektiv på Danmark og vores ledelsesstil - har vi noget at lære af vores norske nabo?Lyt med, og bliv klogere på: ·      hvilke fem personlige værdier, der driver Astrid·      udfordringerne ved at bosætte sig i et nyt land·      hvordan Astrids ”ja til kvoter”-artikel i Berlingske skabte røre i ligestillingsdebatten ·      forskellene på dansk og norsk ledelsesstil·      hvordan en vandretur i det kolde nord kan inspirere ledelse.