296 episodes

Podcast direkte fra Filmnørdens Hjørne, med masser af anmeldelser, nyheder og hygge-snik-snak. Hjørnets bagmand har en ligesindet filmnørd med i studiet, tænder for mikrofonen og ser hvad der sker. Rigtig god fornøjelse!

Filmnørdens Hjørne Filmnørdens Hjørne

    • TV & Film

Podcast direkte fra Filmnørdens Hjørne, med masser af anmeldelser, nyheder og hygge-snik-snak. Hjørnets bagmand har en ligesindet filmnørd med i studiet, tænder for mikrofonen og ser hvad der sker. Rigtig god fornøjelse!

    Cinemajour 72 (The Father, Flugt, Cruella, Mare of Easttown, m.m.)

    Cinemajour 72 (The Father, Flugt, Cruella, Mare of Easttown, m.m.)

    STOP! Stop lige op, og nyd dette øjeblik, for du sidder foran en Cinemajour-episode, hvor to forskellige film, hver får seks stjerne med på vejen. Det er så vidt vi ved ikke sket i Hjørnets historie, og det sker nok heller ikke igen lige med det samme... Og lad os så komme i gang,
    For denne episode er både fyldt til bristepunktet med anbefalinger og advarsler, og så er det uhyggeligt hurtigt leveret i forhold til vores vanlige stil. Vi skal dykke ned i The Father, Army of the Dead, Tove, Mare of Easttown, Centervagt, Bar and Star Go to Vista Del Mar, Flugt og Cruella. Otte film gennem maskinen på 1½ time. Det må sgu også være en rekord. 
    Filmnørdens Hjørne er ikke helt tilbage for fuld damp endnu. Vi har først og fremmest ret store kalenderbingo-problemer, men der arbejdes løbende på sagen. Faktum er, at alle vi værter er vilde i varmen efter at komme i sving, men at det kan være lidt svært at finde tiden. Vi er tætte på en kalenderløsning, så vi forhåbentlig kan lange mange flere episoder over disken i de kommende måneder. Indtil da, rigtig god fornøjelse med denne episode.
    Med venlig hilsen,
    Casper & Jannik

    • 1 hr 25 min
    Podcast 207 (LIVE webcast fra Oscar-uddelingen 2021...)

    Podcast 207 (LIVE webcast fra Oscar-uddelingen 2021...)

    For 12. år i træk var Filmnørdens Hjørne klar til at overvære en Oscaruddeling med alt hvad der til hører af forhåbninger om et brag af at show. Men hvornår lærer vi det...
    Som bekendt var uddelingen i år handicappet af en corona-epidemi, der satte særlige restriktioner for, hvad kunne lade sig gøre. Netop disse restriktioner gav dog anledning til et spædt håb om nytænkning fra akademiets side. NU var chancen der, for at ryste posen. NU var chancen der, for at prøve noget helt nyt af. NU kunne det blive et show, der gik over i historien, som en Oscaruddeling hvis lige, man aldrig havde set.
    Disse forventninger blev på sin vis indfriet, for det var ganske rigtigt et Oscarshow, der ikke lignede noget andet. Færre gæster, intim atmosfære, god tid til takketaler og andre påfund gav i begyndelsen håb om en uddeling, der kunne vende bøtten på de forstokkede strukturer, der har præget de seneste års uddelinger. Falsk håb, for i guder, hvor var det dog kedeligt. Den løse stemning sugede al intensitet ud af løjerne. Det virkede til at samtlige vindere fik lov at tale lige så længe de ville. Et ønske vi selv har udtrykt flere gange blev dermed opfyldt, men problemet er, at selve showets pacing lå i hænderne på vinderne. Og når en vinder får nær ubegrænset taletid, dør tempo og stemning ud, hver eneste gang en takketale langsomt halter sin vej mod en afslutning. Derudover havde arrangørerne valgt at lade det være op til diverse Oscarpresenters, at sætte ord på de nominerede og deres bedrifter. Så ufatteligt mange ord... Det hedder et OscarSHOW - ikke et OscarTELL, men det var hvad vi fik, og det var frem for alt kedeligt. Vis for fa'en da nogle klip fra de film I vil hylde! Principielt var det dejligt at se vindere få tid til at tale i stedet for at blive pacet af scenen af utålmodige violiner, men det var bare ikke særligt underholdende. Mere humor, mere fest og mere film, næste gang tak.
    Selvom uddelingen mestendels var en omgang bedrøvelig omgang selvforherligelse af den mest alvorstunge skuffe, så var der lyspunkter. Daniel Kaluuyas gadedrenge-britiske takketale. Tyler Perrys humanitære opsang. Og naturligvis historiske TO Oscars til danskere: En til Thomas Vinterberg for Druk for bedste internationale film og en til Mikkel E.G. Nielsen for klip på Sound of Metal. Alt i alt dog ikke nok til at redde en drøvtygger-uddeling, der røg ind af det ene øre og ud af det andet.
    Alligevel havde vi sgu en fest. Vi livestreamede nemlig vores aften på Facebook og havde gennem hele natten følgeskab af små hundrede Hjørne-lyttere (og nu -seere), der satte ild i chatten og deltog i direkte afstemninger. Tusind tak til jer, tak til Jannik Hansen for at bekæmpe forældre-søvnen med koffein og kæmpe tak til Lars B. Frahm for at træde til efter en aflysning fra Hjørnevært Nikolaj Tarp. God fornøjelse og læg især mærke til hvordan vores glade, forhåbningsfulde filmjulelys i øjnene langsomt bliver slukket og erstattet med skuffet Oscarlede. Men ved I hvad? VI GØR DET IGEN NÆSTE ÅR. OSCAR! OSCAR! OSCAR!
    Med venlig hilsen,
    Jannik, Lars og Casper

    • 1 hr 48 min
    Podcast 206 (Oscaropvarmningspodcast XII)

    Podcast 206 (Oscaropvarmningspodcast XII)

    Efter al sandsynlighed får årets Oscaruddeling de værste seertal i mands minde. Det har alle andre prisuddelinger fået, så selvfølgelig er Oscar ingen undtagelse. Slet ikke i et år, hvor Oscar-opløbet har været stort set støvsuget for store, populære film. Interessen i hvilke film, der skal belønnes med en lille gylden statue har længe været dalende og dette bliver ikke året, hvor den trend ændrer sig, men det er synd, for vi har ALDRIG set en Oscaruddeling, der er mere interessant.
    I et år har filmbranchen (og især biografbranchen) fået læsterlige klø af Corona-pandemien. De to brancherne er på flere måder i knæ. Utroligt meget er allerede gået galt. Corona-situationen lysner dog flere steder og den amerikanske filmindustri tør så småt at vejre morgenluft. Derfor er netop Oscaruddelingen deres største og bedste chance til, at fortælle hvorfor film er fantastisk. Hvorfor biografer er fantastiske. Hvorfor man skal se film og hvor fedt det er at lave dem. Aldrig har der været så meget på spil i en Oscaruddeling som i år. 
    Vores Oscar-glæde har i årevis været svingende, men fordi alt er så anderledes i år - fra branchens tilstand, over de nominerede film, til selve showet - er det svært ikke at blive spændt. Går det HELT galt, som til Golden Globes, eller finder de rent faktisk på noget nyt og interessant, der kan fortælle en ny historie?
    Inden vi får afklaring, skal vi som altid gennem vores årlige ørkenvandring af en Oscaropvarmningsepisode. Udover at vores tekniske ambitioner for episoden er skruet lidt ned i forhold til tidligere år, så er det en Oscaropvarmningsepisode, som du kender dem. 
    I første halvdel byder vi velkommen og gennemgår de ti mest nominerede film, og i anden halvdel forsøger vi (med hjælp fra Oscar-spåkonerne Lars B. Frahm og Kristian Enevoldsen) at forudsige, hvem der vinder hvilke priser. 
    Episoden er optaget inde i den københavnske biograf Grand Teatret, hvor der er stille nok en lille stund endnu. Fra og med 6. maj buldrer det forhåbentlig løs med film i alle sale derinde, så det var en sidste og gylden chance for at optage en Oscaropvarmningsepisode i særligt passende omgivelser.
    God fornøjelse med episoden, og vi ses til vores livedækning af Oscarshowet natten til d. 26. marts på live på Facebook :-)
    Med venlig hilsen,
    Casper, Jannik & Nikolaj

    • 3 hrs 49 min
    Podcast 205 (Den om Lone Wolf and Cub...)

    Podcast 205 (Den om Lone Wolf and Cub...)

    Det koster os uden tvivl lyttere, at vi ikke binder Filmnørdens Hjørne til et fast format eller fokus. Folk hader ændringer, og Hjørnet ændrer sig hele tiden. En af de fede ting er til gengæld, at vi kan gøre lige præcis, hvad der passer os, for Hjørnet formes altid af os værter, og hvor vores nysgerrigheder måtte blafre hen. Denne gang sætter vi således tænderne i et projekt, der er så niche-nørdet, at vi egentlig ikke har nogle forventninger om, at I lytter til det.
    En fælles fascination af japansk (og asiatisk) kultur og historie bliver ved med at lokke Kultkælder-Niels og Redaktør-Casper tilbage til asiatiske filmfænomener. For 1½ år siden så de 15 Godzilla-film i streg og livestreamede hele ørkenvandringen på Facebook. Denne gang er opgaven væsentlig mindre, men stadig lidt af et maraton. I al sin enkelthed går det ud på, at de to filmnørder i årevis har snakket om at se samtlige Lone Wolf and Cub-serien af japanske samuraifilm i ét uafbrudt filmmaraton.
    Filmene om den herreløse, hævntørstige og retfærdige samurai og hans bette søn er blodige, ensformige og ekstremt 70'er-japanske, men netop disse sammenfald filmene imellem, får deres uligheder til at stå meget tydeligere frem. I sidste ende viser det sig, at disse seks film er glimrende eksempler på, hvordan filmsprog med ganske få variationer kan give ekstremt forskellige resultater og oplevelser. Nåja, og så bliver det utroligt nok ikke kedeligt, at se hoveder blive adskilt fra kroppe med lynende hurtige sving med samuraisværd.
    Episoden er mest af alt en løbende reportage fra det blodige filmmaraton, med diskussion om netop sete film både i minutiøse detaljer og det bredest mulige perspektiv. Om det er underholdende og lærerigt at lytte til, kan helt sikkert diskuteres. Til gengæld kan det ikke diskuteres at både Niels og Casper havde en kæmpe oplevelse med deres rejse ind i japansk folklore. Alle filmene ligger tilgængelig på (den amerikanske streamingservice) Criterion Channel, eller kan købes på DVD og bluray. Rigtig god fornøjelse!
    Med venlig hilsen,
    Casper, Niels, Itto & Daigoro

    • 2 hrs 21 min
    Cinemajour 71 (Superhelte-special: Wonder Woman 1984, Zack Snyder's Justice League, m.m.)

    Cinemajour 71 (Superhelte-special: Wonder Woman 1984, Zack Snyder's Justice League, m.m.)

    For første gang i umindelige tider samles to Hjørne-værter fysisk og optager en episode. Måske også derfor, at netop denne episode blev lidt længere end de forrige. Eller også er det fordi, der faktisk er utroligt meget for Casper og Jannik at snakke om denne gang, ikke mindst den overraskende mængde superheltefilm og -serier.
    Først og fremmest er der to store film fra DC-universet. Først Wonder Woman 1984 (HBO Nordic), der skal forsøge at gøre den forrige films enorme succes efter, og så er der naturligvis Zack Snyder's Justice League (HBO Nordic). Folk har meget delte meninger om disse film - en splittelse der til dels også viser sig på Hjørnet.
    Men superheltefesten fortsætter i serieverdenen, med premierer på tre superhelteserier, som vi også ser nærmere på: The Falcon and the Winter Soldier (Disney+), Superman & Lois (HBO Nordic) og den animerede Invincible (Amazon Prime). 
    Derudover prøver vi også at finde den nye streamingservice Paramount+, og fortæller lidt om alle de andre ældre film og serier, vi ellers har brugt tid på. Rigtig god fornøjelse.
    Med venlig hilsen,
    Casper & Jannik

    • 2 hrs
    Podcast 204 (Den med Ulrich Thomsen II...)

    Podcast 204 (Den med Ulrich Thomsen II...)

    Da vi tilbage i august 2020 fik besøg af Ulrich Thomsen, havde I lyttere så mange gode spørgsmål til ham, at vi blev nødt til at springe en masse af dem over. En hel gruppe af disse spørgsmål omhandlede Ulrichs relativt nye erfaringer som instruktør. Vi aftalte efterfølgende, at, når filmen blev tilgængeligt for det danske publikum, skulle han komme forbi igen, så vi kunne tage en hel samtale kun om instruktion og kunsten at fortælle historier på film. 
    Sol, måne og stjerne så ud til at stå helt rigtigt, da SF Film i efteråret besluttede at distribuerer filmen, og en hel lille Danmarksturné blev planlagt. Ulrich skulle rejse rundt med sin film og holde talks og foredrag i forbindelse med visningerne, men...
    Nærmest på dagen, hvor filmen skulle ha' haft premiere, trådte anden omgang corona-nedlukning i gang. Igen-igen blev filmens udbredelse forhindret af corona, men det kan I høre meget mere om i episoden.
    Nu er Gutterbee omsider blevet gjort tilgængeligt for det danske publikum, og vi kan omsider udgive vores interview om instruktion med Ulrich Thomsen. Samtalen baserer sig på spørgsmål fra lytterne, men begrænser sig absolut ikke kun til dem. Vi kommer rundt i mange hjørner, og til tider skal man holde tungen lige i munden for at følge med, men spænd hjelmen. Det er nemlig en fornøjelse at få chancen for at diskutere instruktion, filmkultur, fortællemetoder og rent praktiske erfaringer med en af Danmarks største skuespillere, der bare ikke kan holde sig foran kameraet. Rigtig god fornøjelse!
    Med venlig hilsen,
    Casper & Ulrich

    • 1 hr 47 min

Top Podcasts In TV & Film

Listeners Also Subscribed To