Magtens Tredeling K-NEWS lyd

En historisk milepæl for borgers fundamentale rettigheder.Sådan lød det blandt andet fra direktøren fra det norske menneskerettighedsinstitut Adele Matheson Mestad ovenpå den afgørelse, som faldt d. 9. april ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her fik en schweizisk forening, der repræsenterede en gruppe pensionister, medhold i, at den schweiziske regering ikke havde gjort nok for at sikre deres liv og hverdag mod klimaforandringer.Afgørelsen er blevet diskuteret vidt og bredt - for hvilken betydning kan sagen få for resten af de europæiske lande? Og hvilken betydning kan det få for Paris-aftalen og dens reelle retlige virkning?Gæst: Sune Fugleholm, advokat og partner hos Advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten.Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg

I dagens Danmark er børn kommet mere i fokus, vi har en selvproklameret børnenes statsminister, og i januar trådte Barnets Lov i kraft. Børn har fået en stemme i retsligt regi, men når vi giver dem den stemme, er det ifølge børnepsykolog og børnesagkyndig Birgitte Ørnstrup, også vigtigt, at vi har fagligheden omkring børn på plads. For uden den børnesagkyndiges faglighed risikerer vi, at de love, der er blevet lavet med børnenes bedste i sigte, kan have den modsatte effekt. Birgitte Ørnstrup fortæller i denne episode af Magtens Tredeling, hvordan en børnesagkyndig arbejder med samtaler med børn, hvorfor det er vigtigt at huske, at samtalen med et barn skal være anderledes end samtalen med en voksen, og hvad konsekvenserne kan være, hvis vi ikke bliver ved med at vægte den børnesagkyndiges faglighed i retsligt regi højt. “Det her er et komplekst emne, så vi må være åbne overfor, at vi kan forstå, men også misforstå børn, og derfor er det så vigtigt, at vi kan gå hånd i hånd – dommere, advokater og børnesagkyndige,” siger hun blandt andet. Medvirkende: Birgitte Ørnstrup, psykolog med speciale i børnepsykologi og børnesagkyndig ved Familieretten. Vært: Cecilie Uhre Magtens Tredeling produceres af K-NEWS, Karnovs nyhedsmedie om juraens verden. 

Hvor meget skal den fuldmægtige egentlig have været i retten for at blive advokat?Svaret på det spørgsmål er blot blevet mere grumset, efter en advokatfuldmægtig i slutningen af 2023 fik afslag på beskikkelse som advokat af Civilstyrelsen. Årsagen var, at den fuldmægtige som ansat hos en erhvervsvirksomhed, ikke havde opfyldt retsplejelovens krav om kendskab til retssagsbehandling. Det har nu afstedkommet en konflikt på ord. Hos Djøf Advokat mener man nemlig, at Civilstyrelsens afgørelse er et vink med en vognstang til landets fuldmægtige og de opfordrer alle advokatfuldmægtige og principaler til at lægge en plan, så kravet opfyldes. Hos Danske Advokater lyder det modsat, at afgørelsen ikke er en skærpelse, men derimod blot en stadfæstelse af og i overensstemmelse med allerede gældende regler. Så – står vi med en reel skærpelse af reglerne og bør landets advokatfuldmægtige være bekymrede for deres muligheder for beskikkelse? Eller er det Civilstyrelsens afgørelse blot en storm i et glas vand?Medvirkende: Paul Mollerup, adm. direktør hos Danske Advokater, og Rasmus Thingholm, formand for Djøf AdvokatVært: Rasmus Lehmann HyllebergMagtens Tredeling produceres af K-NEWS, Karnovs nyhedsmedie om juraens verden

Børn bliver holdt udenfor i den danske digitale velfærdsstat. Det gør det sværere for dem at søge om og få tilkendt ydelser, i forbindelse med problemer med forældre eller værge. Og det har konsekvenser for børn, der måske er stukket af hjemmefra på grund af vold eller misbrug og altså lever på gaden. Eller børn, der bor ved andre end deres forældre eller primære værge. Martine Stagelund Hvidt, der er ph.d. og post. doc. hos forskningscenteret WELMA, center for Legal studies in Welfare and Market, der er en del af det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, har skrevet en artikel til Karnov Groups Tidsskrift for Familie- og Arveret om netop det.Den har hun døbt: Undereksponering af børn og unges rettigheder i digital forvaltning - med fokus på ydelser til børn og digitalt udenforskab. Og det er den artikel, Magtens Tredeling afsnit 172 tager udgangspunkt i.Gæst: Martine Stagelund Hvidt - ph.d. og post. doc. på forskningscenteret WELMA, center for Legal studies in Welfare and Market, der er en del af det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.Vært: Cecilie UhreMagtens Tredeling publiceres af Karnov Groups juridiske medie K-NEWS. 

Et hurtigt blik ned over LinkedIn-feedet i kølvandet på Vestre Landsrets afgørelse i Danmarks første store greenwashingsag kunne efterlade én med indtrykket af, at begge parter i sagen har vundet. Og det på trods af, at landsretten delte i porten og gav medhold i én påstand til hver part.Men hvem er den egentlige vinder i sagen, hvor Danish Crown var stævnet af to NGO'er for brud på markedsføringsloven? Hvordan kan begge parter påberåbe sig sejren? Og har afgørelsen reelt betydning for, hvordan danske virksomheder i fremtiden kan benytte sig af grøn markedsføring?Det spørger vi to af de advokater, der har stået på hver sin side af sagen, om i denne uges udgave af Magtens Tredeling.Gæster:Ole Spiermann, advokat og partner hos Bruun & HjejleKurt Helles Bardeleben, advokat og partner hos Sirius AdvokaterVært: Rasmus Lehmann Hylleberg

Bodil Begtrup spillede en stor rolle efter anden verdenkrig, hvor hun var med til at sørge for at menneskerettighederne blev for alle og ikke kun for alle mænd. Men udover at hun har sat store aftryk på menneskerettighedskonventionen, spillede hun også en stor rolle for den måde velfærdsstaten blev opbygget på i 40'erne og 50'erne.Historiker og Begtrup-ekspert, Astrid Elkjær tegner i denne episode af Magtens Tredeling et portræt af Bodil Begtrup. En kvinde, der både havde humor viljestyrke og turde sig nej til "ikke-meriterende arbejde".Eksempelvis dengang en professor bad hende lave kaffe og skrive referat til studentermøde, hvor hun deltog som den eneste kvinde.Vært: Cecilie UhreGæst: Astrid Elkjær, historiker og lige nu ansat i en projektstilling hos Kvinderådet, hvor hun formidler og undersøger Bodil Begtrups liv og virke.