12 episodes

Hvad skal der til for at lære noget? Og hvornår er man en god underviser? I UNDERVISEREN taler vi om det som er relevant for dig, der underviser voksne. De svære situationer, succeserne og om de teorier, der ligger til grund for vores praksis. Lyt med og få inspiration til planlægningen, styr på nerverne og ideer til hvordan du skaber den gode kontakt.

Produceret af Pia Reistrup. Pia er underviser på voksenpædagogiske kurser. Primært underviser hun mennesker, der selv skal undervise som en del af deres job.
www.underviseren.com

UNDERVISEREN - en podcast om voksenundervisning Pia Reistrup

    • Education

Hvad skal der til for at lære noget? Og hvornår er man en god underviser? I UNDERVISEREN taler vi om det som er relevant for dig, der underviser voksne. De svære situationer, succeserne og om de teorier, der ligger til grund for vores praksis. Lyt med og få inspiration til planlægningen, styr på nerverne og ideer til hvordan du skaber den gode kontakt.

Produceret af Pia Reistrup. Pia er underviser på voksenpædagogiske kurser. Primært underviser hun mennesker, der selv skal undervise som en del af deres job.
www.underviseren.com

    Online-underviserens værksted

    Online-underviserens værksted

    Kan online-undervisning noget som klasserumsundervisning ikke kan? Og hvad med relationerne? Er det overhovedet muligt at skabe et fællesskab når vi ikke er i samme rum? Det taler jeg med underviser Mette Stange om i denne episode.
    Først blev underviserne kastet ud i noget som mange af dem ikke havde prøvet før - og oplevede en meget stejl læringskurve, da de pludselig fik travlt med omstille sig til at undervise over en skærm. Fra deltagernes side var der opbakning og tålmodighed. De var bare glade fordi undervisningen ikke blev aflyst.
    Nu er vi i en anden situation. Forventningerne til hvad en online-underviser skal kunne, har rykket sig. Der er ikke den samme plads til fejl og eksperimenter. Det skal køre på skinner, og udbyttet skal matche udbyttet ved traditionel tilstedeværelses-undervisning.
    I denne episode kigger vi en erfaren online-underviser over skulderen. Blandt andet får vi at vide at online-undervisning kræver meget mere forberedelse. Der er tips til brugbare værktøjer og til hvordan vi kan skabe fællesskab, selvom vi sidder hver for sig. 
    Medvirkende Pia Reistrup og Mette Stange fra UC-Syd

    • 30 min
    Jeg har fået lyst til at lære noget igen

    Jeg har fået lyst til at lære noget igen

    Omstændigheder kan tvinge et menneske til at ændre sin forståelse af sig selv og af verden.
    Sofie, som er gæst i denne episode, blev blind som voksen. Hun fortæller om hvordan hun, da chokket havde lagt sig, måtte arbejde hårdt for at lære at være i verden på en ny måde. Hun opgav sin seminarieuddannelse, men er nu begyndt at interessere sig for læring og undervisning igen. Hun opfatter underviserrollen på en anden måde end før. For eksempel ser hun nu hvor meget det betyder at underviseren kan skabe trygge rammer for deltagerne så de får mod til at prøve tingene af uden frygten for at fejle. En anden ting, hun fremhæver som et træk ved god undervisning er, at deltagerne kan se relevansen i det de skal lære. Det er f. eks. ikke altid tilfældet når man går på sit tredje kursus i cv-skrivning på jobcenteret. Hør med når Sofie fortæller om nogle af sine vendepunkter, som f. eks. situationen, hvor det går op for hende at der ikke er nogen vej uden om at lære punktskrift, hvis hun vil læse sin yndlingsforfatter. Eller da det pludselig viser sig at der er fordele ved at være blind, når man er underviser.

    • 29 min
    Hvad lærer vi lige nu om online-undervisning?

    Hvad lærer vi lige nu om online-undervisning?

    Vi er online!
    God voksenundervisning er noget med involvering, variation, et godt læringsmiljø, at tilpasse sin undervisning efter den enkelte deltager, at skabe gode relationer og en lang række af andre faktorer, som rækker ud over det at formidle et stof.
    Men hvad gør vi med alt det, når undervisningen er online?
    Undervisere over hele landet er kastet ud i at skulle tilrettelægge og gennemføre undervisning på nye præmisser – og de har ikke haft tid til at øve sig.
    Hanne-Lene Hvid Dreesen fra UC-Syd i Kolding er gæst i UNDERVISEREN, og hun er en af dem, der har arbejdet med online-undervisning i mange år. Også hun har fået nye udfordringer. Der er nemlig forskel på om man planlægger en række internetbaserede aktiviteter for sine deltagere, eller om man sidder overfor dem, blot ved sin skærm i stedet for i et lokale.
    I dagens episode taler vi om, hvad der er anderledes ved den måde, vi underviser på for tiden. Hvad fungerer godt, hvor er udfordringerne, hvad lærer vi undervejs? Og ikke mindst, hvordan reagerer deltagerne?
    Blandt andet kigger vi på Gilly Salmon, der er en spydspids inden for digital undervisning og har konstrueret en fem-fase-model, som er god at konsultere, når man planlægger fjernundervisning.
    Lyt med, der er tips og inspiration at hente til din egen online-undervisning.
    Medvirkende: Pia Reistrup og Hanne-Lene Hvid Dreesen

    • 32 min
    #9 Hvad er vigtig for dig når du underviser?

    #9 Hvad er vigtig for dig når du underviser?

    Hvad er vigtigt for dig når du underviser? Det er alt for sjældent den ene underviser spørger den anden om netop dét. Pia Johanne Nielsen inviterede Pia Reistrup til en samtale om at være underviser. Det var i sommer, fuglene pippede øredøvende, men emnet er altid aktuelt. Hvad lægger underviseren vægt på? Hvorfor? Og hvad kan hun gøre for at det skal blive mere end et fromt ideal?
    Om undervisning som et samarbejde, om at skrue op og ned for sit lederskab, om at skabe relationer og om at gribe de muligheder der byder sig samtidig med at man har en plan.
    Vært Pia Reistrup, underviser på Almen voksenpædagogisk grunduddannelse
     

    • 18 min
    #8 - Tre kørelærere plus én

    #8 - Tre kørelærere plus én

    Hvad gør man når kørelæreren siger at det går godt, men det synes man ikke selv? Eller når kørelæreren er skuffet og havde forventet sig mere af sin elev? Eller når han dýtter og rækker fuck ad andre bilister imens han siger at det skal eleven selvfølgelig ikke selv gøre. Eller når han hele tiden fortæller én noget, som man godt ved i forvejen? Det og mange andre spørgsmål vil vi kigge på i beretningen om den lange kringlede vej fra den dag Rosa besluttede sig for at få kørekort og til hun endelig fik det. 
    Vært Pia Reistrup, underviser på Almen voksenpædagogisk Grunduddannelse

    • 19 min
    Ih hvor er du god! Ris, ros eller konstruktiv feedback

    Ih hvor er du god! Ris, ros eller konstruktiv feedback

    Hvordan virker det, jeg gør? Hvordan bliver mine handlinger opfattet af de andre? Det vil vi alle sammen gerne vide. Men samtidig har vi ikke så meget lyst til at høre, at det vi gør, ikke er godt nok.
    Feedback er, når den bliver brugt med omtanke, en af underviserens vigtigste metoder til at gøre sine deltagere gode.
    Og for underviseren selv er kollegial feedback en mulighed for at se sig selv udefra, blive bevidst om sine svagheder og styrker og på den baggrund arbejde med sig selv og sin underviserrolle.
    Pia & Pia taler om feedback i undervisningen 
    ”Feedback er en faglig samtale , hvor formålet er at udvikle nye perspektiver og blive mere bevidst om hvilken effekt har det jeg gør på mine deltagere og på min undervisning i det hele taget. Det er det, feedback er..” Pia Johanne
    Vært: Pia Reistrup, underviser 
     

    • 19 min

Top Podcasts In Education

Level Up med Anniken Binz
Anniken Binz
Hanna & de heldige
Vrang produksjon
Nakne Tall – UiS podkast
NETTOP - UiS
Foreldrerådet
KLYNGE & Acast
Bertrands Univers
Bertrands Univers og Bauer Media
LA MASKEN FALLE
Mai Camilla Munkejord