Guld og grønne skove DR LYD Nyheder & Aktuelt

Valget til Europa-Parlamentet er et skæbnevalg for den grønne omstilling. For fem år siden erkendte selv Dansk Folkeparti - efter Pia Kjærsgaard først havde talt om "klimatosser" - at der var brug for en bredt forankret klimapolitik, som erhvervslivet også har kunnet regne med. For jo bredere enighed på Christiansborg, desto mere forudsigeligt er det for virksomheder - så de kender prisen, og ved hvad de har i vente. Men nu er enigheden ved at smuldre. Er det overhovedet muligt at blive enige? Hør debat mellem Özlem Cekic, generalsekretær for Brobyggerne, Kristoffer Storm, EP-kandidat for Danmarksdemokraterne, Christian Orthmann Andersen, hovedbestyrelsesmedlem i LandboUngdom, Laura Krarup Frandsen, deltager i Nødbremsen, og Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Landbruget er Danmarks mest statsstøttede erhverv: Som modtagere af op mod 12 mia. kr. i årlig bistand fra skatteyderne er det svært at kalde landbruget for et 'liberalt' erhverv. Nu begynder modkravene da også for alvor at lyde: De Radikales spidskandidat til Europaparlamentsvalget, Sigrid Friis, vil omlægge hele den europæiske landbrugsstøtte ganske radikalt. Pengene skal bruges på at biodiversitet og naturgenopretning, ikke mere konventionelt landbrug. Moderaternes spidskandidat, Stine Bosse, er mere, ja, moderat, og mener, at det radikale udspil er alt for urealistisk. Hør debat mellem de to EU-politikere, som forvirrende nok er i valgforbund med hinanden, og kan ende med at sidde i samme partigruppe. Hør også iværksætteren Henrik Andreasen fortælle om sit firma Woodfiber, der producerer træsisolering - et alternativ til mineraluld. Næste projekt er hampdyrkning.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Romantikken er skyllet ud med drænvandet: Dansk landbrug står over for en "omfattende og ambitiøs grøn omstilling," som det hedder i kommissoriet til den grønne trepart. Og det er bestemt ikke alle erhverv og interesser, som frygter for en høj klimaafgift - plus den skærpede indsats over for kvælstofudledninger, som reelt også er på bordet ved forhandlingerne. Tværtimod. Hør den bramfrie næstformand for NNF, Jim Jensen, og formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, diskutere den høje pris, som andre i dag må betale for landbrugets kontroversielle forretningsmodel. Hør også om både nye regnskaber fra Vestas og Ørsted, og ikke mindst iværksættervirksomheden Reduced, der viser nye og mere specialiserede veje for fremtidens danske fødevarer.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Armbevægelserne er så store som møllevinger: Nu skal udbygningen af vedvarende energi for alvor op i gear. Ude i virkelighedens verden er det dog ikke helt så simpelt. På papiret har et bredt flertal inde på Christiansborg ellers netop udbudt seks gigantiske havvindmølleparker, og planen er at få bygget seks nye parker med kapacitet til at forsyne seks millioner hustande i Nordeuropa. Men de konkrete virksomheder, der skal byde, er umiddelbart lidt skeptiske. For hvad er vind værd i dag? Er forretningsfidusen ved at blæse væk? Hør chef for havvind hos European Energy, Andreas Lauridsen, divisionschef for DTU WIND, Lena Kitzing, og innovationschef hos Vattenfall, Thomas Hjort, diskutere de mange økonomiske risici, som pludselig har ramt vindbranchen. Måske bliver havvindparkerne slet ikke til noget alligevel?
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Findes der et alternativ til en CO2-afgift på landbruget? Ja, kan lokkemad til landmændene måske ligefrem mindske udledningen af drivhusgasser mere end en ny strafafgift? Mejeri-koncernen Arla har lanceret en bonusmodel for bæredygtighed. Pisk er erstattet med kontant gulerod: Jo flere klimatiltag en Arla-landmænd gennemfører, jo mere får han eller hun i betalingen for mælken. Men virker gulerodsmetoden også reelt på klimaet? Hør Arlas koncernchef for landbrug, bæredygtighed og kommunikation, Hanne Søndergaard, og mælkeproducent Thomas Poulsen fortælle om ordningen, der er populær blandt landmændene. Er ordningen nok til at kunne undgå en CO2-afgift?
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Med stor fanfare har flere store danske selskaber forpligtet sig til seriøse CO2-reduktioner. De mest ambitiøse firmaer har tilsluttet sig det såkaldte 'Science Based Targets Initative', som bygger på hård videnskab. Men nu er deadline nået, og flere selskaber er opsigtsvækkende nok blevet fjernet fra den langsigtede liste over de mest grønne virksomheder. Hvad er der sket? Hvad er gået galt? Hør global bæredygtighedschef i Carlsberg Group, Simon Boas Hoffmeyer, og bæredygtighedschef i NKT, Anthony Abbotts, forklare, hvorfor de to danske C25-firmaer har fået deres langsigtede "commitment removed" - som det officielt hedder. Hør også bæredygtighedschef i Stark Group, Louise Askær-Hune, og konsulent i Nordic Sustainability, Ole Høy Jakobsen, diskutere det vanskelige arbejde med at dokumentere grøn omstilling. Og om helt nye regler for de kontroversielle klimakreditter, som kan gøre det lettere at blive godkendt i fremtiden. Er kravene ligefrem ved at blive sænket, så flere kan få lov til at være med i det gode selskab?
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.