RumSnak Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen

Tycho Brahe var i sine observationer naturligvis begrænset af sine instrumenters relativt lave nøjagtighed i slutningen af 1500-tallet. Men han formåede alligevel at samle vældig imponerende data – ikke mindst pga. sin omhyggelighed og sin vedholdenhed.


Vi er taget over på Hven for at besøge hans observatorie og få en fornemmelse af omgivelserne hvor han arbejdede – og så skal vi også dykke ned i hvordan Tycho Brahe arbejdede.


Han betragtes nemlig som en af grundlæggerne af den observerende astronomi, og gjorde store landvindinger når det handler om at skabe kolossale mængder af stadigt mere præcise data om stjerner og andre himmellegemer.


Udover besøget her på Hven, hvor museumsguide Rasmus Trappe viser rundt, så har vi også talt med professor emeritus Erik Høg fra Niels Bohr Instituttet, der nok godt kan kaldes astrometriens grand old man.


LINKS


Tycho Brahe-museet på Hven


Erik Høg-artikel om Tychos instrumenter og observationer


Erik Høg-artikel om astrometriens udvikling


Hipparcos-satellitten


Gaia – det hidtil mest præcise og omfattende astrometriske instrument

Den 11. november 1572 så Tycho Brahe fra godset Herrevad i Skåne, hvad der tilsyneladende var en ny, kraftigt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia.


“Det største under der har vist sig i hele naturen siden verdens skabelse,” som han siden skrev i sin bog om observationen.


I dag ved vi, at Tycho Brahes Stella Nova, den Nye Stjerne, ikke var en ny stjerne, men en supernova, en gammel stjerne som eksploderer i en kolossal udladning af stof og energi.


I denne episode af RumSnak Special om Tycho Brahe ser vi på selve den opdagelse som vi fejrer med serien – altså observationen af Stella Nova i november 1572.


Det gør vi i selskab med lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet, og med Peter Zeeberg fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.


De har begge to været involveret i udgivelsen af den spritnye danske oversættelse af Tycho Brahes værk "De Nova Stella", der blandt meget andet selvfølgelig også handler om den "nye stjerne".


LINKS


En scanning af Tycho Brahes oprindelige udgave af De Nova Stella (1573) kan downloades fra Syddansk Universitet


Den nye danske oversættelse af Tychos værk


Hvad er en supernova?


Hør også RumSnak ep 64, hvor vi blandt andet taler om supernovaer og observationer af dem

I denne serie fra RumSnak Special fortæller vi i fem episoder om Tycho Brahes liv og videnskabelige arbejde, i anledning af 450-året for hans opdagelse af Stella Nova – den nye stjerne, der viste sig at være en supernova.


Thyge Ottesen Brahe, manden som vi bedst kender som Tycho Brahe blev født den 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne. Tycho var en adelsmand, som dog primært huskes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Han døde den 24. oktober 1601 i Prag.


Vi har talt med seniorforsker Poul Grinder-Hansen fra Nationalmuseet, som kan hjælpe os med at forstå Tycho Brahe og hans samtid – og så har vi været en tur på Hven sammen med museumsguide Rasmus Trappe for at se Uranienborg og Stjerneborg, hvor Tycho boede og arbejdede i næsten 20 år.


LINKS


Om Tycho Brahe og hans liv


Uranienborg på Hven


Tycho Brahe-museet på Hven

Vi slutter sæson 7 med endnu en live-optagelse foran et levende publikum.


Denne gang er vi i Rundetårn, på dagen for 450-års-jubilæet for Tycho Brahes observation af Stella Nova – den "nye stjerne", der ikke var en ny stjerne, men en supernova.


Vi har inviteret tre gæster til at fortælle om Tycho og hans tid, om stjerner og om at observere supernovaer:


Rasmus Agertoft der er historisk konsulent i Rundetaarn, Desiree Della Monica Ferreira fra DTU Space, og Anja C. Andersen der er professor på Niels Bohr Institutet.


NB! Som altid når det er live-optagelser er lyden ikke optimal – men giv det en chance alligevel...


God fornøjelse! 🌟🚀


PS. Vi afslører også en lille bonus her i podcastfeedet til sidst i episoden!


LINKS


Om Tycho Brahe


Hvad er supernovaer?


Wikipedia på engelsk om supernova-observationer


Røntgenstråling og -teleskoper

I denne episode af RumSnak skal vi se nærmere på kort – mere specifikt topografiske kort over Månen.


Man kender jo nok godt det her med at man kigger på et kort, hvis man skal hen et sted man ikke har været før – så man ved hvordan man finder derhen, og hvordan man orienterer sig når man skal gå omkring.


Sådan er det også med Månen – problemet er bare at de eksisterende kort ikke er særligt præcise, og de kræver også meget regnekraft at lave.


Nu er det dog lykkedes at lave nye matematiske behandlinger af både billeder og laser-målinger, som giver meget bedre Månekort, og som oven i købet kræver meget mindre computerkraft.


Det fortæller gæsteforsker Iris Fernandes fra Niels Bohr Institutet.


Udover Månekort har vi masser af korte nyheder, og vi fortæller også om vores næste live-optagelse, der finder sted i Rundetårn den 11.11.


God fornøjelse 🚀


LINKS


NYHEDER


DART-missionen var en endnu større succes end man troede


Test-model af Ariane 6 står på rampen (men skal først fyres af næste vinter)


Hør også vores Force-besøg i RumSnak ep 22


Vi krydser fingre for opsendelse af SLS og Artemis-1 den 14. november 🤞


Tunge grundstoffer i exoplaneters atmosfære


Syv tons skrot på Mars


BONUS


Lyden af Jordens magnetfelt


Verdens største digitalkamera


Sådan farvelægges de vilde billeder fra universet


Et helt univers i Minecraft


ESA-shopping i Rom


RumSnak LIVE om Tycho Brahe og supernovaer – kom og vær med i Rundetårn


EMNE


Iris Fernandes


Iris og Klaus Mosegaards artikel om bedre Månekort


NASAs topografiske Månekort


NASAs Lunar Reconnaissance Orbiter


Overfladekort fra Solsystemet


Exoplaneters overflader


ESAs GENESIS-projekt, som kan give præcise højdemålinger fra Jorden

Den 4. oktober fejrede RumSnak både 65-året for opsendelsen af Sputnik 1 og 2022-udgaven af den globale Space Week-festival.


Vi gjorde de to begivenheder til en slags anledning til at tage temperaturen på den danske rumbranche 2022.


RumSnak er jo et projekt som forsøger at omfavne hele RumDanmark. Vores tagline lyder jo noget i retning af, at vi er “...en podcast om rumnationen Danmark, og ser på de danske rumaktiviteter indenfor både forskning og forretning.”


Hertil kan vi så nemt tilføje teknologi, så det hedder “...inden for både forskning, teknologi og forretning…” – for rumbranchen i dag er afgjort en kombination af alle tre områder.


Derfor har vi også delt vores uofficielle status op i tre dele, med tre gæster til at fortælle mere om hhv. videnskaben, teknologien og den benhårde business i Rumnationen Danmark.


De tre gæster er Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet, Henning Skriver fra DTU Space, og Richard B. Larsen fra Dansk Industri.


Optagelsen skulle have været transmitteret live på YouTube, men på grund af tekniske problemer endte med "kun" at blive optaget til podcasten.


Det var selvfølgelig ærgerligt ikke at have folk til at se med på de ægte levende billeder, men vi håber at det også bliver spændende "bare" at lytte til 🚀


LINKS


Se "LIVE" video fra vores optagelse – med alt det praktisk bag kulissen 😄


Videnskab: Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet


Teknik/teknologi: Henning Skriver, DTU Space


Samfund/business: Richard B. Larsen, Dansk Industri