RumSnak Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen

Den sidste regulære episode af RumSnak var helt tilbage den 31. oktober sidste år – og det er længe siden! Men det er jo ikke fordi vi bare har holdt fri: Vi sendte en live-episode fra Rundetårn den 14. november, og så udgav vi jo også en hel ekstra serie på 5 episoder om Tycho Brahe og hans liv og arbejde.


Men uanset at vi altså har lavet en masse RumSnak, så er det længe siden vi har haft en klassisk nyhedsblok, og der er virkelig sket en hel del siden starten af november sidste år.


Så derfor har vi valgt at tyvstarte lidt på sæson 8 med den her bonus-episode, hvor vi “bare” ser tilbage på et par håndfulde af de vigtigste, særeste, mest interessante eller mest overraskende rumnyheder fra de sidste 2-3 måneders tid.


Derfor tyvstarter vi sæson 8 med en bonus-episode, hvor vi ser tilbage på et par håndfulde af de vigtigste, særeste, mest interessante eller mest overraskende rumnyheder fra de sidste 2-3 måneders tid.


Og det skal handle om alt fra rum-mannequiner over Galileo-satellitter til asteroide-nedslag.


Velkommen tilbage og god fornøjelse! 🚀


PS. HUSK at vi optager vores første live-podcast i 2023 torsdag den 16. marts på SDU i Odense. Læs mere og køb billetter her 🎙️


LINKS


Artemis 1 blev endelig en succes


Kina vil også være med


Rum-mannequiner vel hjemme igen


Kinesiske sex-aber


Britisk parastronaut


Svenske opsendelser fra polarcirklen


Engelsk raketfiasko


Perseverance sample tube


Mere om Perseverance-samples


Andreas' ti forsøg på ISS


BONUS
NASA-planer for 2023


ESAs 2023-planer


Flere coole rumting i '23


Kevin Kelleys 12 antagelser om liv i Universet


Asteroid Impact Simulator 🔥


Hvis du har et spørgsmål eller en kommentar til redaktionen, så kan du skrive på vores sociale medier eller sende en mail til info@rumsnak.dk

Da Tycho Brahe efterhånden blev mere og mere etableret som en af Danmarks fremmeste naturvidenskabelige personligheder tiltrak han sig også masser af yngre astronomer og matematikere.


Men Tycho Brahes indflydelse var ikke begrænset til de danske elever og ansatte der hjalp ham med observationerne på Stjerneborg. Den danske astronom var også blevet lidt af et navn også uden for Danmarks grænser, og han tiltrak mange udenlandske astronomer eller astronomer in spe.


Senere blev han også en stor indflydelse på en anden af dansk astronomis superstjerner, nemlig Ole Rømer.


Imidlertid må vi også notere os, at Tycho selv jo aldrig blev klar over at hans 'nye stjerne' i virkeligheden var en supernova – den viden kom nemlig først langt senere, med nye instrumenter og bedre data, og en ny erkendelse af vores univers.


Det fortæller museumsinspektør Lars Occhionero fra Kroppedal Museum og lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet i denne femte og sidste episode af RumSnak Special om Tycho Brahe.


LINKS


Kroppedal Museum


Longomontanus


Ole Rømer


Dansk astronomi efter Tycho Brahe – artikel af Erik Høg (pdf)


Supernovaer – hos lex.dk


Den tunge Wikipedia-artikel om supernovaer, på engelsk

I denne episode af RumSnak Special ser vi nærmere på astronomiens kosmologiske verdensbilleder gennem tiden, fra myternes skabelsesberetninger til rumteleskopernes minutiøse kortlægning af vores univers.


I midten af 1500-tallet, få år før Tycho Brahes fødsel, omkalfatrede Kopernikus universet som man forstod det dengang, ved at sætte Solen i stedet for Jorden i centrum for vores verden.


Tycho Brahe var dog ikke sådan lige at overbevise. Han udlagde sit eget verdensbillede i det såkaldte tychoniske system og brugte sine egne observationer til at forklare det – omend han nok var mindst lige så påvirket af samtidens religiøse dogmer som af sine egne data.


Vi har talt med professor emeritus og videnskabshistoriker Helge Kragh fra Københavns Universitet og med lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet.


LINKS
"Her er den absurd korte historie om, hvordan vi opdagede, at mennesket ikke er verdens navle" – glimrende artikel fra "Naturvidenskaben genfortalt"


Lex: Verdensbillede


Fra videnskab.dk – spørgsmål om vores kosmos, som vi stadig mangler svar på

Tycho Brahe var i sine observationer naturligvis begrænset af sine instrumenters relativt lave nøjagtighed i slutningen af 1500-tallet. Men han formåede alligevel at samle vældig imponerende data – ikke mindst pga. sin omhyggelighed og sin vedholdenhed.


Vi er taget over på Hven for at besøge hans observatorie og få en fornemmelse af omgivelserne hvor han arbejdede – og så skal vi også dykke ned i hvordan Tycho Brahe arbejdede.


Han betragtes nemlig som en af grundlæggerne af den observerende astronomi, og gjorde store landvindinger når det handler om at skabe kolossale mængder af stadigt mere præcise data om stjerner og andre himmellegemer.


Udover besøget her på Hven, hvor museumsguide Rasmus Trappe viser rundt, så har vi også talt med professor emeritus Erik Høg fra Niels Bohr Instituttet, der nok godt kan kaldes astrometriens grand old man.


LINKS


Tycho Brahe-museet på Hven


Erik Høg-artikel om Tychos instrumenter og observationer


Erik Høg-artikel om astrometriens udvikling


Hipparcos-satellitten


Gaia – det hidtil mest præcise og omfattende astrometriske instrument

Den 11. november 1572 så Tycho Brahe fra godset Herrevad i Skåne, hvad der tilsyneladende var en ny, kraftigt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia.


“Det største under der har vist sig i hele naturen siden verdens skabelse,” som han siden skrev i sin bog om observationen.


I dag ved vi, at Tycho Brahes Stella Nova, den Nye Stjerne, ikke var en ny stjerne, men en supernova, en gammel stjerne som eksploderer i en kolossal udladning af stof og energi.


I denne episode af RumSnak Special om Tycho Brahe ser vi på selve den opdagelse som vi fejrer med serien – altså observationen af Stella Nova i november 1572.


Det gør vi i selskab med lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet, og med Peter Zeeberg fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.


De har begge to været involveret i udgivelsen af den spritnye danske oversættelse af Tycho Brahes værk "De Nova Stella", der blandt meget andet selvfølgelig også handler om den "nye stjerne".


LINKS


En scanning af Tycho Brahes oprindelige udgave af De Nova Stella (1573) kan downloades fra Syddansk Universitet


Den nye danske oversættelse af Tychos værk


Hvad er en supernova?


Hør også RumSnak ep 64, hvor vi blandt andet taler om supernovaer og observationer af dem

I denne serie fra RumSnak Special fortæller vi i fem episoder om Tycho Brahes liv og videnskabelige arbejde, i anledning af 450-året for hans opdagelse af Stella Nova – den nye stjerne, der viste sig at være en supernova.


Thyge Ottesen Brahe, manden som vi bedst kender som Tycho Brahe blev født den 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne. Tycho var en adelsmand, som dog primært huskes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Han døde den 24. oktober 1601 i Prag.


Vi har talt med seniorforsker Poul Grinder-Hansen fra Nationalmuseet, som kan hjælpe os med at forstå Tycho Brahe og hans samtid – og så har vi været en tur på Hven sammen med museumsguide Rasmus Trappe for at se Uranienborg og Stjerneborg, hvor Tycho boede og arbejdede i næsten 20 år.


LINKS


Om Tycho Brahe og hans liv


Uranienborg på Hven


Tycho Brahe-museet på Hven