Maskinmestrenes Podcast Maskinmestrenes Forenings Podc

Det landsdækkende rådgivende ingeniørfirma EKJ har et team på syv maskinmestre, der er værdifulde på byggepladserne som bindeled mellem teori og praksis. To af disse er Jacob Jegstrup Hansen og Phillippe Somo, der begge er en del af BMS-teamet under Troels Rasmussen, som du kan møde her.

Både Phillippe Somo og Jacob Jegstrup Hansen føler sig godt klædt på fra maskinmesterstudiets side til at sætte sig ind i opgaverne hos EKJ. Dertil kommer, at de kan bidrage med nogle andre ting end virksomhedens mange ingeniører.

»Vi kommer med en bred teknisk forståelse for hele det samspil, der finder sted, så man ikke kun tænker på ét fag, men formår at få det hele til at spille sammen. Vi forstår de processer, der skal ske, så man ikke bare tænker på, at der skal løbe vand i et rør, men også hvordan det vand skal komme derhen og hvornår, og hvilken temperatur, det skal have,« siger Jacob Jegstrup Hansen.

»Man kan hurtigt og nemt sætte sig ind i tingene, det kræver ikke lang tid, fordi vi har lært om det. Da jeg sad og projekterede el, tænkte jeg altid også på ventilation og vvs, fordi jeg tænkte, at jeg ikke bare kan sætte en tavle op eller lave en føringsvej uden at have deres krav med,« supplerer Phillippe Somo.

Maskinmester og teamleder Troels Rasmussen har stået i spidsen for at opbygge et team af andre maskinmestre – i dag syv af slagsen – i den landsdækkende rådgivende ingeniørvirksomhed EKJ, der primært arbejder inden for byggeriet.

Maskinmestrene er nemlig værdifulde på byggepladserne, idet de forstår håndværkernes virkelighed og hverdag, fordi de ofte selv har en praktisk baggrund. Dermed kan de supplere med teknisk byggeledelse, som Troels Rasmussen selv har gjort som udlånt til bygherre.

»Maskinmestrene kan ’oversætte’ ude på byggepladsen, så der ikke kommer et clash mellem teori og praksis. Og så kan de overlevere projektet til en driftsorganisation med forståelse for, hvad det kræver, fordi mange maskinmestre selv har erfaring med drift,« siger han.

I forbindelse med 80-års mærkedagen for D-dag har vi lavet et specielt afsnit, hvor formanden Lars Have Hansen og æresmedlem Gustav Schmidt Hansen fortæller om Liberty-skibene under 2. verdenskrig, der bl.a. sikrede forsyninger i Europa.

Under hele krigen blev der bygget 7500 nye skibe på verdensplan, og USA stod for 5000 - Liberty-skibene udgjorde halvdelen.

Liberty-skibene går helt tilbage til præsident Monroe, der lagde navn til Monroe-doktrinen, som vendte sig mod europæisk kolonisering, samt at USA ikke ville blande sig i europæiske magtstridigheder, medmindre deres egne interesser blev truet. Det viste sig så, at de ville blive truet, og Liberty-skibene fik deres oprindelse.

Hvilke direkte paralleller kan der trækkes fra dengang til i dag?

Hvordan indgik krigstrætheden, og hvordan gik Liberty-skibene fra at have et dårligt ry til at blive anerkendt for deres store betydning og indflydelse på krigens forløb?

Hør dette og meget mere i dagens afsnit.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed SMJ har tre maskinmestre i ledelsen, og i alt 11 på tværs af virksomheden. Det er en fordel, mener direktør Pætur Jakobsen, der selv er uddannet fra MSK. Især inden for akvakultur, energi og el kommer maskinmestrene til sin ret, mener Pætur Jakobsen.

»Maskinmesteruddannelsen, synes vi, er meget givende for et helhedsperspektiv og de ydelser, vi tilbyder. El er en meget central del af det, vi laver, ligesom vi arbejder med maskintekniske, termiske og hydrauliske forhold,« siger Pætur Jakobsen, som Maskinmestrenes Podcast har mødt på SMJ’s kontor i Danmark.

Både den praktisk/teoretiske tilgang og topjob-perspektiverne er gode i rekrutteringen, sammen med udsigten til et nordisk eventyr. 70-80 procent af de maskinmestre, der kommer i praktik hos SMJ, fortsætter i job bagefter.

»For os er det en investering, når vi har en person i praktik, og hvis vi ikke forvalter den investering fornuftigt, så er opholdet ikke lige så meningsfuldt, som det ellers kunne være, hvis man får en stærk person ind og har en god onboarding og en fin proces,« siger Pætur Jakobsen.

Studielivet på landets maskinmesterskoler er krævende rent fagligt, men alligevel er der meget at hente i at engagere sig i ekstra aktiviteter ved siden af undervisning og lektielæsning. Det mener i hvert fald Christoffer Bladt og Jonathan Thostrup, der begge læser på 7. semester på Aarhus Maskinmesterskole.

Her er de også begge to medlemmer af De Studerendes Forening (DSF), og førstnævnte har endda været formand et år, inden han for nylig trådte tilbage for at få mere tid til studierne frem mod el-autorisationsprøven.

»Det giver noget helt specielt at engagere sig i skolen på en anden måde end ”bare” at møde op. Man kan være med til at sætte rammerne og påvirke både det sociale, men også de ydre omgivelser og studiemiljøet,« siger Christoffer Bladt.

Netop el-autorisationsprøven er noget af det næste, der venter på studiet, og selvom den er hård, vil Jonathan Thostrup gerne være med til at mane lidt til ro omkring prøven.

»Jeg føler egentlig, at vi får de værktøjer fra undervisernes side, der gør det muligt at komme igennem prøven. Så vi skal afmystificere den lidt, for så slem er den i virkeligheden ikke, og den undervisning, vi får, understøtter 1-til-1 det, vi skal op at lave,« siger han.

For at gøre det endnu mere attraktivt for maskinmestre – nyuddannede som erfarne folk – at søge mod Novo Nordisk, har selskabet for nylig udvidet den eksisterende pakke af karrierespor med ét dedikeret til netop maskinmestre.

En af de maskinmestre, der har stiftet bekendtskab med det nye karrierespor målrettet professionen, er Ronni Jensen, der som nyudnævnt Senior Manager leder servicecentret på Novo Nordisks hovedsæde i Bagsværd.

Han har fulgt Novo Nordisks karrierespor for maskinmestre siden det blev etableret, og han er ikke i tvivl om, at det har givet ham noget klarhed i forhold mulighederne for at udvikle sig som leder, og hvad han kan se frem til, hvis han ikke vælger vejen som specialist.

»Vi får både nyuddannede og mere erfarne maskinmestre ind i Novo Nordisk, og rammen som vi har lavet med de her spor, skal fortælle noget om, hvad man som ny medarbejder kan se frem til, underordnet om man har erfaring eller ej,« siger Ronni Jensen.