Psykologen Alexander Gammelholm, Nicklas Kronow og Lukas Toft Hansen

De fleste har hørt om diagnosen PTSD. Bogstaverne står for Post-traumatic Stress Disorder og er en lidelse, som traditionelt udløses af det, vi kalder choktraumer. Choktraumer er afgrænsede traumatiske hændelser, så som voldsomme krigsoplevelser, alvorlige ulykker og vold. Men ikke alle traumer er choktraumer. 

Komplekse traumer refererer til et bredere spektrum af traumer: kan for eksempel være udviklingstraumer (kaldes også barndomstraumer -at man udsættes for urimelige og overvældende hændelser ift. ens udviklingstrin. kronisk fejlafstemning), tilknytningstraumer (gentagne afvisninger/neglicering fra primære omsorgspersoner (mor og far)), relationelle traumer (traumer fra voksne. kan vores fysiske og/eller seksuelle overgreb), kulturelle traumer (tabuer i tilpasning og splittelse i identitet ift. kultur/religion) eller transgenerationelle traumer (traumer der videregives mellem generationerne). Ved choktraumer er der ofte tale om, at et menneskes liv er i fare. Ved komplekse traumer er der i stedet tale om, at vores selv/identitet/sjæl, er i fare. 

Når vi taler om komplekse traumer, skal ordet ”traume” forstås i bredere forstand, end det typiske ville blive defineret, når vi taler om choktraumer -hvor det handler om akut livsfare…

“Den kognitive diamant” er en grundmodel i kognitiv adfærdsterapi, der anvendes til at hjælpe personer med at nedbringe angstsymptomer. Modellen er en visuel fremstilling af den komplekse sammenhæng mellem vores tanker, følelser, krop og adfærd, og hvordan disse elementer påvirker hinanden.

Opdelingen af os alle i A- og B-mennesker er en kunstig inddeling i døgnrytmer. Vi bruger ikke betegnelserne A- og B-mennesker, men taler om kronotyper som udtryk for de små forskelle, der er i døgnrytmer. Undersøgelser viser nemlig, at de fleste af os – omkring 90 procent – har vores søvn placeret inden for nogenlunde samme tidsrum. Så A- og B-menneskers døgnrytmer er som kronotyper de ekstreme tilfælde, 

Høj stresssårbarhed fører til høj vagtsomhed, undgåelse, behov for kontrol for at undgå ubehag ved triggere. Sårbarhed kan blive så stor, at der skal mindre stress til. Overfølsomhed for triggere kan skabe problemer for en relationelt, socialt, fysisk eller kognitivt.

Mange af nutidens teorier om identitetsdannelse hviler enten på eller er inspireret af den amerikanske sociolog Erik Erikson. I Eriksons identitetsteori betragtes individets identitetsdannelse som en lineær proces, hvor det gennem en række alderstrin gennemgår en bestemt udvikling.

Vi skal i denne episode tale om et tiltræknings- og lighedsbias der opstår, når man ubevidst favoriserer en kandidat, fordi personen enten vækker noget i én, som man særligt kan relatere til – eller slet og ret fordi personen ligner én selv.