Выпусков: 100

Et kritisk aktualitetsmagasin med nyheder, baggrund, interviews og reportager fra litteraturens verden.

Skønlitteratur på P‪1‬ DR

    • Книги

Et kritisk aktualitetsmagasin med nyheder, baggrund, interviews og reportager fra litteraturens verden.

    Skønlitteratur på P1: At læse et liv gennem læsning - 7. apr 2021

    Skønlitteratur på P1: At læse et liv gennem læsning - 7. apr 2021

    Kan man beskrive et menneskeliv ud fra hvilke bøger, hun har læst? Naja Marie Aidt har læst rigtig mange bøger i sit liv, og dem har hun samlet i en lang liste, der måske kan være med til at give et billede af, hvem hun er som menneske. Der er slet ikke tid til at tale om dem alle sammen, men vært Alberte Clement Meldal undersøger, hvordan de skønlitterære medlemmer af Det danske akademi læser, så du kan få et indblik i, hvem det er, der uddeler de fornemste priser i dansk litteratur. I denne udsendelse af Skønlitteratur på P1 skal det handle om Naja Marie Aidt, som selv fremhæver den fransk/ungarske forfatter Agota Kristofs trilogi 'Det store stilehæfte' som en af de bøger, der har betydet allermest for hende.
    I redaktionen: Sidsel Finderup.
    Vært: Alberte Clement Meldal.

    • 56 мин.
    Skønlitteratur på P1: Far, mor og børn - ikke altid en lykkelig fortælling - 4. apr 2021

    Skønlitteratur på P1: Far, mor og børn - ikke altid en lykkelig fortælling - 4. apr 2021

    Forældre er ikke kun forbilledlige. I Kaspar Kaum Bonnéns seneste bog "bag om min far" bliver der ikke lagt fingre imellem, når han beskriver forholdet til sin far, som er fuldt af svigt og savn. I en samling poetiske tekster fortæller Kaspar Bonnén, om sine oplevelser og tanker om at være opdraget af en fraværende far, der drikker og dyrker sin kunst mere end sine egne børn. Selvom de har kunsten til fælles, har de ikke kunnet være fælles om meget andet. Faren, Peter Bonnén, er nemlig billedhugger, og sønnen er fulgt i hans kreative fodspor og blevet kunstmaler - og nu forfatter. Først skrev han erindringsbogen om sin skizofrene mor og hendes død, men bogen om faren er skrevet, mens faren stadig er i live. Forfatteren er i studiet for at fortælle om bogen.
    Også i USA skrives der om levende forældre, der ikke kun gør det godt. I Ocean Vuongs roman "Vi er kortvarigt smukke her på jorden" skriver den unge fortæller et brev til sin mor, som hun aldrig vil kunne læse, fordi hun kun kan vietnamesisk, og han skriver på engelsk. Denne umulighed giver muligheder for at fortælle åbent om vold og PTSD, seksualitet og race. Praktikant Sidsel Finderup taler om bogen med digteren Caspar Eric, som har stået for den danske oversættelse.
    Vært: Nanna Mogensen.
    (Sendt første gang 17. juni 2020).

    • 56 мин.
    Skønlitteratur på P1: Når alle er Palle - 2. apr 2021

    Skønlitteratur på P1: Når alle er Palle - 2. apr 2021

    Coronanedlukningen betyder, at du sikkert skal opholde dig i eget selskab et godt stykke tid endnu, men bare rolig - du er ikke alene om at være alene! Litteraturen er fuld af eksempler på ensomhedens op- og nedture. Fra børnebogsklassikeren 'Palle alene i verden' til Dostojevskijs dystre 'Kældermennesket' viser litteraturen, at ensomhed tager mange former og tjener mange formål. Forfattergerningen er ensom, men måske også et udtryk for, at ensomheden kan være en kreativ kraft. Det mener i hvert fald forfatter, Niels Lyngsø, der har oversat franske, Michel Houllebecqs essaysamling 'At holde sig i live' om skriveprocessen. Houellebecq ser alle forfattere som samfundets parasitter, der ikke må knytte sig til noget, hvis de skal bevare deres mulighed for at se klart og kritisere. Her er ensomheden en absolut nødvendighed. Ensomheden kan også være et uforanderligt vilkår i et sygdomsforløb. Det viser afdøde, Maria Gerhardts digtsamling, 'Transfervindue'. Vært Nanna Mogensen dissekerer kort sagt ensomheden i alle dens former sammen med gæst, psykolog, phd. og ensomhedsforsker, Julie Christiansen i denne udgave af Skønlitteratur på P1, og måske vil du ligefrem føle dig lidt mindre ensom, når du opdager, hvor mange andre, der også står alene...
    (Sendt første gang 13. januar).

    • 57 мин.
    Skønlitteratur på P1: Farvel til landbruget - goddag til økofacismen - 1. apr 2021

    Skønlitteratur på P1: Farvel til landbruget - goddag til økofacismen - 1. apr 2021

    I generationer har Danmark brandet sig selv som en stolt lille landbrugsnation, men de tider er nu ovre. Væk er de små familielandbrug, og dansk landbrug er i højere grad end nogensinde blevet industrielt med produktionsfabrikker snarere end gårde. Det har betydet konkurser for de mindre gårdbrug, og netop denne situation har forfatter, Hans Otto Jørgensen skrevet en roman om. 'Dead man walking - Mamrelund' tager udgangspunkt i Jørgensens brors konkurs med slægtsgården. I romanen følger læseren de tre søskende; Kris, Ann og Ben fra barnsben langt ind i deres voksne liv. Undervejs hører vi om livet på gården, den særlige væren tæt på naturen og om arbejdet, der slider og er farligt. Kris må opgive sit kvæghold, da han ender med at sætte penge til på sin mælkeproduktion, samtidig med at broderen, Ben harmes over 'økofacismens' indtog, hvor dyrene betragtes som et cirkus - f.eks. til den årlige øko-dag, hvor køerne slippes på græs i foråret. I udsendelsen kan lytterne høre et uddrag fra romanen samt et interview med Hans Otto Jørgensen.
    Romanen og den nationale fortælling om Danmark som stolt landbrugsnation bliver også emnet for en samtale med CBS-forsker, Mads Mordhorst. Han har forsket i de fælles narrativer, vi omgiver os med - bla. dén om 'det gode lille landbrug' og Danmark som en 'bacon and butter'-nation. Vi ser sammen på, hvor dansk landbrug står i den nationale selvforståelse i dag, og hvad fremtiden er for landbruget i brandingen af Danmark fremover.
    Vært: Nanna Mogensen.
    (Sendt første gang 24. februar).

    • 55 мин.
    Skønlitteratur på P1: Optur for Oldtiden - 31. mar 2021

    Skønlitteratur på P1: Optur for Oldtiden - 31. mar 2021

    For nogen lyder 'Oldtid' måske støvet og gammelt, men intet kunne være mere forkert! Oldtidens litteratur er i hvert fald fuld af krig, hævn, sex og action. Dét kan lytterne få vished for i dagens udgave af Skønlitteratur på P1, hvor temaet er den antikke verden, som den tog sig ud for mere end 4000 år siden i Irak og Syrien. Oversætter og kulturhistoriker, Sophus Helle er gæst, og han guider vært, Nanna Mogensen gennem to nyligt udgivne værker, som han selv har oversat til dansk (det ene med sin far, digteren, Morten Søndergaard). 'Dronning over verdens magter' er forfattet af verdens første kendte forfatter, ypperstepræstinden, Enheduana, mens 'Gilgamesh' er et af verdenslitteraturens ældste hovedværker. I udsendelsen kan du også høre, hvad freelancer, Sidsel Finderup finder, da hun går jagt efter Oldtiden i Danmark.
    Vært: Nanna Mogensen.

    • 55 мин.
    Skønlitteratur på P1 - 24. mar 2021

    Skønlitteratur på P1 - 24. mar 2021

    Skønlitteratur på P1 handler denne gang om 'gamle' forfatterdebutanter. Flere og flere debutanter, der udkommer på de danske forlag, er nemlig ikke purunge nyudklækkede forfatterskoleelever, men derimod livserfarne mennesker med alverdens baggrunde. Mange af de ældre debutanter klarer sig godt og har ikke problemer med at konkurrere med de yngre forfattere, tværtimod. F.eks. var Anita Furu 56 år gammel, da hun i 2018 vandt Bogforums Debutantpris, og ved samme prisoverrækkelse sidste år var 3 ud af 5 shortlistede debutanter over 60 år gamle. Sådan har det ikke altid været, så hvorfor er de 'gamle' debutanter pludselig så meget i medvind?
    I udsendelsen taler Nanna Mogensen med to spritnye forfatterdebutanter, som begge er over 40. Rachel Röst (1976) udgiver sin selvbiografiske roman, 'Grundvold' om kort tid, mens Jacob Grønlykke (1960) just har udsendt romanen, 'Mælk og blod'. Nanna Mogensen taler med dem om, hvorfor de først debuterer nu, og hvilken betydning deres alder har haft for tilblivelsen af deres romaner. Lytterne får også smagsprøver på begge værker. Rachel Rösts delvist selvbiografiske roman handler om at vokse op i en fattig mormon-familie og bryde med den, og Jacob Grønlykke beskriver i sin bog en vild drengetur rundt i Jylland, hvor hovedpersonerne møder både en gårdmand med hang til ungt 'kød' og en 'dødeslagter'!!! I programmet bringes også et mindre interview med juryformand for Bogforums Debutantpris, Gro Frank Rasmussen. Hun fortæller om, hvordan forfatterens alder kan komme til udtryk i deres værker, og så giver hun et bud på, hvorfor de aldrende forfattere vinder terræn på den litterære scene netop nu.
    Vært: Nanna Mogensen.

    • 55 мин.

Топ подкастов в категории «Книги»

Слушатели также подписываются на

Еще от: DR