Den yderste grænse Vores Tid, Nationalmuseet
-
- History
Den yderste grænse handler om mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.
Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.
Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.
Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus.
-
S13E8 Charles Darwin: Den store erkendelse
Den 27. december 1831 sejlede skibet HMS Beagle fra Plymouth, England. Om bord var
den blot 22 år gamle Charles Darwin. Ekspeditionen var en kortlægningsekspedition -
Englænderne ønskede at hente viden og militære efterretninger fra Sydamerika, bl.a. om,
hvor og hvordan havnene så ud langs kysten. Som det var kutyme dengang havde man
også en naturalist med - måske kunne der også dukke noget spændende op gennem
ham? Ingen kunne dog have forudset at den unge Darwin var så ihærdig, og så nysgerrig
på verden. Og så struktureret og arbejdsom. Og ingen havde med garanti - i deres vildeste
fantasi - kunne forestille sig, at netop Darwins opdagelser kom til at ændre historien og
ændre menneskets opfattelse af sig selv. Hvad var det han fandt i Sydamerika, der satte
tankerne i gang? Hvilke erkendelser var det han fik?
Medvirkende:
Hanne Strager, uddannet biolog. Hanne har været udstillingschef på Statens
Naturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i
Nordnorge. Hun er forfatter til en række bøger om opdagelsesrejsende og eventyrere b.la.
bogen: “Et beskedent geni - Darwin og ideen der forandrede verden.”
Coverbillede:
Charles Darwin op ad dage. -
S13E7 Alfred Wegener: Umulig motorslæde ekspedition på Indlandsisen
I dag skal vi med Alfred Wegener og Den Tyske Grønlandske Ekspedition til Vestgrønland i
1930. Ekspeditionen skulle observere de arktiske vejrforhold over et helt år på tre små
vejrstationer, som de selv byggede, et på vestkysten, et midt på isen og et på østkysten –
en videnskab bedrift, ingen tidligere havde præsteret. Med sig havde Wegener to
motordrevne slæder og hans forventninger til dem var store: De skulle transportere mere
ned 100 tons udstyr hele 400 km ind på Indlandsisen, hvor han ville opføre den
meteorologiske målestation. Alle troede det var umuligt og snart begyndte problemerne
også at dukke op.
Medvirkende:
Historiker og museumsinspektør på Teknisk Museum, Mads Kring.
Coverbillede: Alfred Wegener Institute -
S13E6 Amy Johnson: Rekordpiloten, der på mystisk vis endte sit liv i Themsen
Amy Johnson blev første kvinde til at flyve solo fra England til Australien. Året efter, i
1930, blev Amy - med en makker - først til at flyve fra London til Moskva på en dag.
Derfra fortsatte de hen over Sibirien til Tokyo i den hurtigste tid fra England til Japan. Hun
havde fart på, den gode Amy. I 1932 fløj hun som den første solo fra London til Cape
Town og i 1934 slog hun rekorden for den hurtigste flyvning fra England til Indien. Men en
ting var de vilde rekorder - en anden ting var hendes farlige arbejde som pilot under 2.
verdenskrig. Kvindelige piloter var der ikke mange af dengang og med sin person beviste
Amy, at kvinder sagtens kunne gøre det, som ingen mænd troede var muligt: at kvinder
kunne være ligeså gode piloter som mænd. Hun inspirerede en hel generation af unge
kvinder, men hendes liv endte brat i 1941, da hun styrtede ned i Themsen og forsvandt.
Hvad skete der? Var hun sendt af sted på hemmelig mission? Og hvorfor er der fortsat i
dag spekulationer om, hvad der egentlig lå bag ulykken?
Medvirkende:
Simone Aaberg Kærn, kunster og pilot med mange spændende flyrejser bag sig, bl.a. da
hun fløj fra Danmark til Afghanistan under krigen, som blev til den smukke film, Smiling in
a warzone. Simone er aktuel med værker på ARKEN, under udstillingen Group Therapy
og så planlægger hun en ny flyekspedition, denne gang i Nordafrika på jagt efter Den Lille
Prins. -
S13E5 Sylvain Tesson: Sneleoparden
Franske Sylvain Tesson har besøgt de mest spændende afkroge af verden. Han har cyklet
jorden rundt, gået tværs over Himalaya, siddet 6 måneder alene i en jagthytte i Sibirien,
nord for Irkutsk ved Bajkal søen, 6 dagsvandringer fra nærmeste landsby. Vel at mærke
før krigen i Ukraine. Men pludselig, i en brandert, mens Tesson forsøgte at klatre en
bygning i Charmoix i 2014, faldt han mod jorden og livet tog pludselig en dramatisk
drejning. Han overlevede, lægerne frarådede ham al fremtidig klatring og vandring, men
udlængslen forblev stor. Dagens afsnit kommer til at fokusere på hans fabelagtige bog
Sneleoparden, hvor han med fotografen Munier rejser til Tibet for at få et glimt af det
sagnomspundne dyr. Men får Tesson set Sneleoparden - et af verdens mest sjældne dyr?
Er det i virkeligheden hans egen utålmodighed, der er den største hindring? I dag skal vi
stifte bekendtskab med en spændende og poetisk rejsende, der filosoferer over vores -
menneskets - og dyrets plads i verden.
Medvirkende:
Nils Schultz Ravneberg, har boet og studeret i Paris. Nils har skrevet en Ph.d.-afhandling
inden for fransk samtidshistorie, filosofi og litteratur ved Københavns Universitet, og så
kender han Tessons forfatterskab indgående, da han har oversat to af hans bøger til
dansk for Den Franske Bogcafés Forlag, Bobo. -
S13E4 Göran Kropp: The Crazy Swede
Svenske Göran Kropp ønskede i 1996 at blive den første, der nåede toppen af Everest
uden hjælp. Og det mente han ret bogstaveligt! Han ville cykle til Everest Base camp. Fra
Stockholm! Med al sin bagage - ufattelige 130 kg - ned gennem Østeuropa, Tyrkiet, Iran,
Pakistan, Indien for til sidst at nå Nepal. Her ville Göran pakke om og så vandre med sin
65 kg tunge rygsæk mod foden af bjerget for derefter at gå mod toppen. Uden brug af
kunstig ilt eller andres hjælp. Göran blev af mange kaldt for den mest underholdende
eventyrer, der har levet - det siger ikke så lidt - og mange rejsende og friluftsfolk i
Skandinavien anså ham i 90’erne, som deres helt store forbillede.
Medvirkende:
Søren Smidt, Den Yderste Grænsens bjergbestigningsekspert. Søren en erfaren
bjergbestiger gennem fire årtier på nogle af verdens højeste bjerge, bl.a. stod han selv på
Everest i 2008 - og så har Søren selv mødt Göran. -
S13E3 Knud Rasmussen: På ekspedition i Sovjetunionen
I 1924 begav dansk-grønlandske Knud Rasmussen sig til Tjukotka-halvøen i det
nordøstligste Rusland for at opsøge den oprindelige befolkning. På trods af
uoverensstemmelser med myndighederne fra det nyetablerede Sovjetunionen får Knud
besøgt halvøen, omend det bliver en kort rejse på blot et par døgn. Men hvad nåede
Knud at opleve? Og hvem er disse Yupik-folk, de allervestligste Inuit på kloden?
Medvirkende:
Bent Nielsen, medlem af Eventyrernes Klub, seniorforsker ved Arktisk Institut, og tidligere
direktør af instituttet. Bent har ledet fem egne ekspeditioner til Yupik-befolkningen på
Tjukotka-halvøen og er aktuel med bogen ”Til det yderste”, hvori han gennem historisk
materiale har rejst i sporet på Knud Rasmussens rejse til netop Tjukotka.