
405 avsnitt

Sara & Monopolet - podcast DR LYD Comedy & Livsstil
-
- Samhälle och kultur
-
-
4,8 • 20 betyg
-
Sara Bro og tre store personligheder hjælper lytterne med at løse deres personlige dilemmaer. Denne podcast er uden musik.
-
Lørdag 25. mar. 2023
Monopolet: Skuespiller Søs Egelind, komiker Nikolaj Stokholm og skuespiller Dar Salim.
Vært: Sara Bro.
Dilemmaliste:
1. Søren og hans kæreste Line venter deres første barn, men Søren og Line står begge stejlt på, at barnet bør hedde deres respektive efternavne.
2. Benjamin spørger Monopolet om input til sit "forbudte" dilemma, da han pt. har forhold til to piger på samme tid.
3. Heidi spørger Monopolet, hvad hun skal give i gave til sin nærige veninde Sofie, der altid selv giver noget fra gemmerne i gave, når Heidi har fødselsdag.
4. Morten er far til en datter på 15 år og føler, at han kæmper en ensom kamp mod nogle traditioner og en usund holdning til alkohol blandt forældrene i byen.
5. Filippa ønsker at vide, hvordan østrigske Florian ser på fremtiden for deres forhold, men Filippa er samtidigt bange for at skræmme ham væk og ødelægge det, de har sammen.
6. Kristina og Pelle inviterer ofte deres venner til middag, men synes at flere af vennerne æder i stedet for at spise.
7. Clara tror, at hendes kærestes bedste ven Mathias er blevet lidt for glad for hende.
8. Julie ønsker sig brændende barn nummer tre, men hendes mand Sune er ikke med på ideen.
9. Solvej er færing og havde egentlig tænkt sig at tage færøsk nationaldragt på til sin bonusdatters bryllup, men nu er hun kommet i tvivl, om det vil tage fokus fra bruden.
10. Mathilde har 2023's første juledilemma og spørger Monopolet, om hun er for egoistisk, når hun fremover ikke ønsker at holde jul med sin familie hvert år. -
Lørdag 18. mar. 2023
Monopolet: Podcastvært Signe Lindkvist, direktør Karsten Lauritzen og radiovært Peter Falktoft.
Vært: Sara Bro.
Dilemmaliste:
1. Irene er i tvivl, om hun skal tage med til sjældent jiu jitsu seminar i Portugal, selvom hun for nyligt er styrtet på cykel og ikke kan bruge sin ene arm.
2. Petra føler, at hendes forældre er skuffede over, hvordan hun lever sit liv.
3. Lukas har for nyligt mærket en god kemi med en kvinde, der besøgte hans arbejdsplads, og Lukas spørger Monopolet, om han kan kontakte hende på baggrund af det.
4. Henrik skal snart giftes, men hans mor har meldt ud, at hun ikke vil komme til brylluppet, hvis Henrik også inviterer sin moster.
5. Sonjas mand går meget op i at spare penge på dagligvareindkøb og holder øje med, om Sonja overser rabatter og køber lidt ekstra lækkert til sig selv, når hun handler ind.
6. Rikke og Morten bliver altid rygende uenige, når samtaleemnerne ligestilling og kvinderettigheder bliver taget op i hjemmet.
7. Katrines og Johannes mor smasker i en sådan grad, at de har svært ved at sidde til bords med hende.
8. Lone og Jan har et vennepar som udnytter offentlige midler, hvilket har fået Lone og Jan til at overveje, om man kan have et venskab med nogle, man ikke deler værdier med.
9. Line har foræret sin 9-årige datter en billet til Tobias Rahim-koncert, men nu er Line kommet i tvivl, om datteren er for ung til at deltage i koncerten.
10. Maries svigermor elsker at være i fokus, og Marie er bange for at eksplodere en dag, hvis det står på ret meget længere. -
Lørdag 11. mar. 2023
Monopolet: Journalist og nyhedsvært Cecilie Beck, kreativ direktør Uffe Buchard og tv-vært Sebastian Klein.
Vært: Sara Bro.
Dilemmaliste:
1. Louise og Christian er uenige, om de kan bede deres 18-årige søn om at flytte hjemmefra.
2. Nadja elsker to mænd på samme tid og har svært ved at skulle vælge mellem dem.
3. Christina bor sammen med racekatten Ole, og det generer Christina og Ole, at Christinas søstre medbringer deres to hunde uden at spørge om lov.
4. Klaus føler sig fanget i hamsterhjulet og spørger Monopolet, om tiden er rigtig til at sige op og søge lykken andetsteds.
5. Helles mand Torsten kommer ofte ud på toilettet for at hyggesnakke, mens Helle har et privat ærinde derude.
6. Karoline har dårlig samvittighed, da hun har mistet lysten til sex med sin mand Joakim, som har taget en del vægt på de seneste par år.
7. Lars har selvbetalt frokostordning på sit arbejde, men lige inden al maden ryddes af bordet, kommer et par kollegaer og tager sig en gratis frokost.
8. Louise er blevet single og skal på datingmarkedet igen, men er i tvivl om, hvornår hun bør fortælle sin date, at hun har bipolar lidelse.
9. Anders' datter på 27 år har fundet en kæreste på 57 år, og Anders spørger Monopolet, om han kan være "bekendt" at tænke, at der er for stor aldersforskel mellem dem.
10. Netes datter Olivia har foreslået, at de får lavet en mor/datter-tatovering, men Nete er i tvivl, om hun er for gammel til at få lavet en tatovering. -
Lørdag 4. mar. 2023
Monopolet: Generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen, dirigent Phillip Faber og debattør Poul Madsen.
Vært: Sara Bro.
Dilemmaliste:
1. Michelle er frisørelev og oplever, at hendes venner lidt for ofte beder Michelle om at medbringe sine sakse, når de skal ses.
2. Tobias føler, at han er kørt fast i hverdagen med sin mand Jens.
3. Sofia har haft gang i den store forårsrengøring og er i tvivl om, hvordan hun skiller sig bedst af med sit brugte sexlegetøj, der blot står og samler støv.
4. Jonas er rigtig glad for sit arbejde, men er utilfreds med sin titel.
5. Helena har bildt sin kusine ind, at kusinen bliver optaget på magikerskolen Hogwarts, når hun lige om lidt fylder 10 år.
6. Frida blev dumpet af Søren, som til gengæld nu er blevet gode venner med nogle på Fridas kollegiegang og derfor bliver ved med at dukke op i hendes kollegiekøkken.
7. Maria er blevet inviteret til forældrefest på sit barns nye skole og spørger Monopolet, om hun bør bide det i sig og tage med for sin datters skyld.
8. Emmas søster Josefine skal snart giftes med Peter, men til en fest for nyligt erkender Peter overfor Emma, at han har fået kolde fødder.
9. Magnus er i tvivl, om han skal prioritere at aflægge sit lægeløfte eller tage på ferie med sine søstre.
10. Kristine er i et godt forhold, men har i flere omgange drømt om at tage kontakte til sin teenageforelskelse Leonardo. -
Lørdag 25. feb. 2023
Monopolet: Journalist Stéphanie Surrugue, radio- og tv-vært Simon Jul og filminstruktør Søren Fauli.
Vært: Sara Bro.
Dilemmaliste:
1. Iben og Mads er uenige om, hvorvidt man kan betale sin egen kone for en omgang morgensex.
2. Sofie og Michael er for nyligt blevet skilt og spørger Monopolet, om det er holdbart i længden at være bedste venner med sin ekspartner.
3. Laura har følelsen af, at to af hendes kolleger kigget skævt til hende og synes, at Laura er utjekket og glemsom.
4. Niels' søn fik 15.000 kroner i studentergave af Niels' søster, men da Niels' datter blevet student fik hun ingenting af Niels' søster.
5. Mettes veninde Sofie har altid mobiltelefonen fremme på bordet, når de ses, og tjekker telefonen hver gang skærmen lyser op.
6. Henrik er i tvivl, om hvordan han skal håndtere, at en gruppe 18-årige mænd, der kommer i den klub hvor Henrik er træner, formodentlig tager kokain når de er i byen sammen.
7. Nadia har oprettet en profil på en hjemmeside for swingermiljøet, og nu har Nadia opdaget, at hendes mor ligeledes har en profil på hjemmesiden.
8. Helene drømmer om kernefamilien, men er 33 år, single og har fået anbefalet af sin læge, at "projekt baby" helst skal begynde inden for det næste halve år.
9. Freja forsøger at skabe venskaber i en ny by, men synes det er pinligt og er i vildrede, når hun bliver ignoreret.
10. Åse skal giftes med sit livs kærlighed Bruno, men Åse og Bruno har to vidt forskellige ønsker til, hvordan vielse og bryllupsfest skal foregå. -
Lørdag 18. feb. 2023
Monopolet: Forfatter Sara Blædel, tv-vært Anna Lin og skuespiller Peter Mygind.
Vært: Sara Bro.
Dilemmaliste:
1. Line og Bo vil gerne flytte sammen, men Line ønsker sig en minimalistisk indretningsstil mens Bo omvendt samler på nips, plakater, dvd'er og whiskyflasker.
2. Anne er i tvivl, om hun skal vælge sin drømmeuddannelse med den konsekvens, at hun nok vil blive en mere fraværende forælder for sine tre børn.
3. Victors kæreste elsker sine kanin-tøjdyr, som blev indkøbt i Singapore for et år siden, men nu har Victor opdaget, at de muligvis er lavet af ægte kaninpels.
4. Jørgen har to teenagedrenge der "sumper", og det skaber problemer i Jørgens forhold til sin kæreste Helle.
5. Fie og hendes kæreste er aldrig ude at rejse sammen, og nu er Fie blevet inviteret med på ferie af sin 20 år ældre kollega Sofus, der er single.
6. Karoline bor sammen med sin veninde Sandra, som er negativt indstillet overfor mange ting i det daglige, hvilket påvirker Karolines energi.
7. Tine er single og glad for sex, og spørger Monopolet, om det er ok at hun holder sig til engangsknald med gifte mænd.
8. Rikke har aldrig mødt sin kæreste Thomas' familie og føler, at Thomas vil holde hende hemmelig for offentligheden.
9. Nikolaj og Julie har inviteret til barnedåb og spørger Monopolet, hvad den gyldne regel er ift. de gæster, der ikke ser ud til at få svaret inden for svarfristen.
10. Yasmina drømmer om og tænker dagligt på en mand, som hun udveksler blikke med i det lokale træningscenter, men som viser sig at være gift og have børn.