Transformator Teknologiens Mediehus

Vært: Henrik Heide


Medvirkende: Thomas Djursing, Rasmus Jessen Ginman, Jens Ramskov og Bjørn Godske


Efter adskillige forsinkelser og udskudte forsøg skulle Boeings Starliner-rumkapsel natten til onsdag have været sendt af sted på den første bemandede flyvning til Den Internationale Rumstation. Men problemer med løfteraketten Atlas udskød opsendelsen få timer før starten, og fejlen er blot den sidste i rækken af Boeings udfordringer med rumkapslen.


»Noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet«. Sådan beskrev direktør i Statens IT Michael Ørnø det nedbruds-mareridt, der lige efter påske blev kulminationen på flere ugers netværksproblemer og lukkede 40.000 statsansatte i ministerier og styrelser ude af deres arbejdscomputere. Men hvad gik der galt?


De fleste kender nok sangen om de tre små fisk, som nær var havnet på en fiskerhandlers disk. Men hvad er det mindste antal fisk, der kan være i en stime? Det har forskere ved Heinrich-Heine-Universität Düsseldorf og Bristol University undersøgt med detaljerede observationer og efterfølgende analyser af zebrafisks svømmeadfærd i et akvarium i Bristol.


Vi har tidligere talt om elfly i Transformator – ikke mindst om hvor lange udsigter det kan have med en prøvetur i sådan et. Men nu er en hel række udviklingsselskaber kommet i gang med at bygge fly, der skal være klar til certificering i slutningen af dette årti. Flere satser på modeller, der kan starte og lande på vandet.


Links

Hvad synes du om Transformator? Deltag i vores undersøgelse og vind gavekort


Fejl på løfteraket udskyder opsendelse af Boeings Starliner


Nu flyver Boeing astronauter op til rumstationen


Software-fejl gav massivt nedbrud hos Statens IT: »Noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet«


Værd at vide: Tre fisk er nok til en stime


Elektriske fly kan give ny næring til verdens lufttrafik

Vært: Henrik Heide


Medvirkende: Kristian Ranum


Der er de parcelhusejere, som hopper på en af tidens mange annoncer for solcelle-batteripakkeløsninger til parcelhuset. Løsninger der lover intelligent styring af det hjemlige elforbrug, kort tilbagebetalingstid og store besparelser.


Og så er der dem, som fylder udhuset med aflagte færgebatterier og slutter dem til solceller selvhentet på den anden side af grænsen. I denne uges Transformator viser Kristian Ranum rundt i have og hus lige uden for Sæby i Nordjylland, hvor han med en omfattende teknisk baggrund har fået batterier, solpaneler, jordvarme og varmepumpe til at spille sammen i et solidt selvforsyningsanlæg.


Links

Læs mere om Kristian Ranums batterianlæg og se billederne


Tilmeld dig til EU-debat med IDA og Ingeniøren

Vært: Henrik Heide


Medvirkende: Torben Sønderby, landmand innovationsgården Klink


Er der en nød i klimakampen, der er rigtig svær at knække, så er det landbruget. Men der er ingen vej udenom. Så længe 34 procent af Danmarks klimagasudledninger fortsat stammer fra landbrugssektoren, skal der radikale ændringer til, hvis målet skal nås.


Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra efteråret 2021 sikrer reduktioner på 1,9 millioner ton CO₂ i 2030 sammenlignet med 1990. Her bliver der ganske vist investeret 575 millioner skattekroner i landbruget til at udvikle og demonstrere teknologier som pyrolyse, metanreducerende fodertilsætning og gylleforsuring. Men der er meget, der skal opfindes og indføres.


Et af de steder, hvor man helt praktisk arbejder på at få nedbragt en af de rigtigt store klimabelastninger – metanen – er på innovationsgården Klint nordøst for Ringkøbing Fjord. Her sætter økologisk mælkeproducent Torben Sønderby alt ind på at samle data på hver enkelt ko, så foder, motion, malkning og hele koens hverdag kan indrettes efter at få reduceret dens metanudslip.


Sammen med Arla og en række andre landmænd, sigter de på at bruge gulerod frem for pisk ved hjælp af et ‘klimatjek’. Her analyseres klimagasudledninger fra den enkelte bedrift, hvorefter Arla vil hæve mælkeprisen for den enkelte producent, afhængigt af en lang række tiltag med reduktionspotentialer.


I ugens Transformator tager vi turen gennem Torben Søndebys innovationsgård, hvor vi ser på malkerobotter, metansniffere, sensorhalsbånd og fredagsslik til køer. Det er ikke blot historien om en landmand, der gik fra at starte dagen med at malke til at drikke morgenkaffen, mens han gennemser data på sine 240 køer ved pc’en. Det er også historien om et landbrug midt i det, der i moderne forretningsanalyse hedder digital transformation.


Links

Afgifter eller tilskud: Et klimaneutralt landbrug er et spørgsmål om pris

Vært: Henrik Heide


Medvirkende: Leo Larsen, akustikingeniør og senior director, Audio Research i Jabras afdeling Research & Innovation


Klip: Søren Rask Petersen


Det er lidt paradoksalt. Når man skal skabe den perfekte lyd, er man nødt til på den ene side at komme af med al lyd og på den anden side at lade lyden løbe løbsk. For at opnå begge situationer, kræver det særlige rum. Rum, hvor vi kan lytte på og analysere, hvordan lyden opfører sig.


Jabra Soundlab i Ballerup er sådan et sted. Her har akustikere designet rummet, hvor ingen lyd trænger ind. En gigantisk stålkasse beklædt indvendigt med tykke, spidse skumgummiklodser, som standser enhver refleksion af lyden. Og lige inde ved siden af finder vi den diametrale modsætning: Rummet, hvor lyden ikke vil stoppe. Her er ikke bare hårde overflader; ingen overflader er ens i areal, vinkel eller hældning. På den måde kastes lyden rundt uden at ramme sig selv og finde ro. Selv den mindste lyd bliver til larm herinde.


I begge rum er det ikke specielt rart at opholde sig i længere tid. I det lydtætte rum begynder man snart at høre sit eget blod suse i ørerne. I rummet med reflekser er det nærmest umuligt at gennemføre en samtale, fordi lyden fra tidligere sætninger fortsætter med at fare omkring ørerne.


I ugens Transformator kommer vi rundt i de forskellige rum hos det danske firma Jabra, der har udviklet teknologi i 150 år og i dag er førende inden for udvikling af mikrofoner og headsets. Som guide har vi Leo Larsen, der har taget hele turen fra kablernes tid for 40 år siden, hvor han startede som akustikingeniør.


Foruden det lyddøde rum og det larmende rum kommer vi gennem rummet, hvor ingen radiostråler når ind, samt rummet, hvor det virkeligt kan blæse.


Link

Ingeniørens job-og karrieresite Jobfinder

Vært: Henrik Heide


Medvirkende:


Sigurdur Thordarson, tidligere hacker i Wikileaks


Mats Magnussen, journalist, Version2


Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren


Klip: Søren Rask Petersen


Da en række diplomater på den amerikanske ambassade i Havana på Cuba måtte sygemeldes med alle mu lige sære symptomer med høre- og hukommelsestab faldt mistanken hurtigt på et eller andet målrettet angreb. Fænomenet blev kendt som Havanasyndromet, og nu er der nyt i sagen. En række troværdige medier har fundet ud af, at en russisk enhed arbejder med det, der hedder pulserende elektromagnetisk stråling.


I denne uges Transformator kan du også høre den tidligere Wikileaks-hacker Sigudur Thordarson fortælle historien om, hvordan han kom ind i organisationen, der publicerer lækkede, hemmelige dokumenter fra bl.a. statsmagter på nettet.


Sigurdurs hacker-karriere begyndte med, at en højtstående jurist i et investeringsfirma bad ham slette oplysninger på en bærbar pc – i stedet kopierede han dem og skabte overskrifter verden over med afsløringer af den islandske finansverdens hemmeligheder.


I Wikileaks blev han og organisationens leder, Julian Assange, udadskillelige, nærmest i et far-søn-forhold, og han fortæller bl.a., at han håndterede ting for Assange, der var på grænsen til spionageoperationer mod WikiLeaks eget personale.


I den nye dokumentarfilm ‘A Dangerous Boy’ fortæller han, hvordan jorden til sidst brændte under hans fødder i en grad, så han endte med at forråde sin gode ven for at undgå retsforfølgelse og en mulig livtidsdom.


Links

Tidligere Wikileaks-medlem forrådte Julian Assange: »Jeg kan ikke retfærdiggøre det, vi lavede«


Russisk specialenhed kan stå bag det uforklarlige Havanasyndrom


Rapport: Lydangreb på amerikanske diplomater på Cuba skyldes elektromagnetisk stråling


Video: 60 Minutes rapporterer om Havanasyndromet


Tilmeld dig til Ingeniørens it-sikkerhedskonference V2 Security

Vært: Henrik Heide


Medvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov


Klip: Søren Rask Petersen


Da de danske jenser skulle forsvare landet i 1864 foregik det med forladegeværer, hvor de midt i kampens hede var tvunget til at stå op for at lade, mens de preussiske tropper kunne ligge i sikkerhed og gøre våbnene skudklar. De kunne skyde, men var unødigt sårbare, fordi den danske hær ikke havde sørget for at opdatere teknologien. Den rettidige omhu var ikke til stede.


**Det samme ser ud til **at være tilfældet i sagen omkring besætningen på fregatten Iver Huitfeldt, der i en sværm af angrebsdroner i Rødehavet måtte genstarte missilsystemets software og se granater fra skibets kanon gå af for tidligt. Teknologien ser ikke ud til at være opdateret. Og rettidig omhu har det helt sikkert ikke været tale om.


I ugens Transformator ser vi på bevæbningen af fregatten, og hvorfor tingene kunne gå så galt. Og når vi nu alligevel ser ned i missilbrøndene, kan vi også fortælle om de SM-2 missiler, der er ved at blive installeret på fregatterne. Våben til områdeluftforsvar og nedskydning af missiler eller fly på lang afstand. Men også våben, der blev bestilt for 20 år siden, og som nu er forældede.


Men vi skal også tale om en helt anden slags skud. Skudsekundet. Det viser sig, at globale opvarmning ikke bare påvirker det globale klima. Det påvirker også vores tidsregning, fordi den smeltende is ved polerne ændrer hastigheden på jordens omdrejning. Hør forklaringen på det negative skudsekund, og hvad det kan volde af problemer for it-systemer, når det om få år skal trækkes fra tiden.


Links

Radar på dansk fregat fejler under angreb


Forsvarschefen hjemsendt: Stor ekstraregning rammer nye kanoner og raketkastere


Global opvarmning er med til at udskyde frygtet negativt skudsekund


Verden kører videre: Det frygtede sekund var ikke så farligt endda


Nature: A global timekeeping problem postponed by global warming