Fagbøger, der giver genlyd Videnslyd
-
- Arts
Vær med på en lytter, når forfattere fra Aarhus Universitetsforlag udlægger teksten fra deres netop udgivne bøger. Ny viden vil helt sikkert runge i dit hoved, længe efter at du har trykket stop, men det er blot tegn på, at du er blevet klogere. Og hvem ved – måske får du lyst til at læse en bog, der giver genlyd. God lytning!
Produceret af Videnslyd for Aarhus Universitetsforlag
-
Læsningens drivkræfter
Læse- og litteraturforsker Thomas Illum Hansen præsenterer ”Læsningens drivkræfter”. I bogen undersøger Illum Hansen, hvad der engagerer børn og unge, når de læser og kortlægger de drivkræfter, der kan fremme eller hæmme vores læseglæde. På den baggrund giver bogen inspiration til, hvilke indsatser der kan sættes i gang, når fx lærere, bibliotekarer og læsevejledere gerne vil styrke børn og unges læsning og interesse i litteratur.
Forfatter: Thomas Illum Hansen
Vært: Andrew Davidson
Lyddesign og mix: Andrew Davidson -
Fornuftens udfordringer
Kulturteoretiker Henrik Kaare Nielsen præsenterer “Fornuftens udfordringer”, der er en kritik af dømmekraften i spændingsfeltet mellem videnskab, politik og æstetik – fra folketingspolitikere, der vil bestemme, hvad der er rigtig videnskab, over værdipolitik og humanioras krise til modstand mod status quo og kriseæstetikken i forbindelse med krig.
Forfatter: Henrik Kaare Nielsen
Vært: Andrew Davidson
Lyddesign og mix: Andrew Davidson -
Carl Nielsen. En kulturhistorisk biografi
Musikforskerne Michael Fjeldsøe, Katarina Smitt Engberg og Bjarke Moe præsenterer “Carl Nielsen. En kulturhistorisk biografi” om en af de allerstørste skikkelser i dansk musikliv. Spillemandssønnen fra Fyn endte med at få status af nationalkomponist, men samtidig var han dybt optaget af en europæisk musiktradition. Og så var han lige så engageret i at forny den folkelige sang som i at udvikle stor koncertmusik.
Forfattere: Michael Fjeldsøe, Katarina Smitt Engberg og Bjarke Moe
Vært: Andrew Davidson
Lyddesign og mix: Andrew Davidson
Citater oplæst af Kasper Friis -
Rejsen til nordlysets land
Geolog Dorte Rørbeck Mathiassen præsenterer ”Rejsen til nordlysets land”, der er dagbøger ført af den unge videnskabsmand Therkel Mathiassen, da han 1921-23 deltog i den berømte 5. Thule-ekspedition. Tiden i Arktis forandrede ikke blot en ung mands liv totalt, hans arkæologiske resultater ændrede også fundamentalt vores forståelse af inuits oprindelse og kulturhistorie.
Forfatter: Dorte Rørbeck Mathiassen
Vært: Andrew Davidson
Lyddesign og mix: Andrew Davidson
Citat oplæst af Kasper Friis -
Besindig rebel - Ludvig Holbergs liv og værk
Klassisk filolog Ole Thomsen præsenterer “Besindig rebel” om Ludvig Holbergs liv og værk. Adskillige af de komedier, Holberg digtede, er verdenslitteratur, og som tænker kæmpede han for tolerance mellem religionerne, for udstrakt ytringsfrihed og for kvinders ligeret. Bogen åbner for et nyt syn på Holbergs banebrydende livsværk og fængslende tankeverden.
Forfatter: Ole Thomsen
Vært: Andrew Davidson
Lyddesign og mix: Andrew Davidson
Citat oplæst af Kasper Friis -
Alberts lære
Litterat og journalist Jesper Tang præsenterer “Alberts lære”, et essay om den franske forfatter og nobelpristager Albert Camus. Tang har genlæst forfatterskabet, og oplevelsen efterlod ham i mismod. En fornemmelse af, at den sociale kontekst, han oprindelig læste Camus i, var degraderet, voksede frem sammen med en idé om, at Camus’ samfundstænkning – Alberts lære – kunne have trukket tingene i en anden og mere positiv retning.
Forfatter: Jesper Tang
Vært: Andrew Davidson
Lyddesign og mix: Andrew Davidson
Citat oplæst af Kasper Friis