Ugens prædiken i Aalborg MenighedsCenter Aalborg MenighedsCenter
-
- Religion & Spirituality
Denne podcast indeholder prædikenen fra den ugentlige søndagsgudstjeneste i Aalborg MenighedsCenter, en frikirke i Aalborg. Abonnér og hør en trosfyldt prædiken hver uge og bliv inspireret til at tjene Gud, dér hvor du er.
-
Campisten | Sven Berntsen | 09-06-2024 | AMC
Sven taler om, hvordan overgivelse kræver en beslutning og en tro, som man holder fast ved at vandre i.
Igennem et hovedfokus på at forstå at Gud er giveren, at man aktivt må “gå ind”, og at leve rigtigt, illustrerer Sven, hvordan vi gør det rent praktisk. -
Bare et øjeblik | 02-06-2024 | Kasper Rahbek | AMC
Ottende del i serien baseret på Bjergprædikenen (Matthæusevangeliet kap. 5-7), som vel nok er den vigtigste prædiken i verdenshistorien. Jesus selv, der taler til sine disciple - dengang og nu.
Jesu undervisning her er grundlæggende for hele det kristne liv. En tydelig markering af, hvordan Guds rige skiller sig ud fra vores kulturs verdensopfattelse.
Jesus kalder os i Bjergprædikenen til at leve et liv, der efterligner det liv han selv levede.
Denne gang taler Kasper om hvordan vi skal forstå, hvad Jesus siger om begær, sex og intimitet i Bjergprædiken, og ikke mindst om det større bagvedliggende, der ligger i disse ord omkring vores tanker og motiver. -
Gud er tro-værdig | Morten Patrzalek | 26-05-2024 | AMC
Morten giver en opmuntring til din tro. For vi har brug for sådan en opmuntring for at holde ild i den brænd, Gud har startet i os.
Med udgangspunkt i Abraham - troens fader - viser Morten os, hvordan Gud er vores tro værdig. -
Fundet for evigt | Kasper Rahbek | 19-05-2024 | AMC
Kasper taler om betydningen af pinsedag, hvor Helligånden blev givet til enhver, som tror, og hvad det betyder for os.
Der er så mange ting at blive væk i, men pinsedag minder os om, at vi er fundet for evigt. -
Heling | Tone Rahbek | 12-05-2024 | AMC
Tone taler om hvordan vi ofte får helt galt fat i, hvad der giver et godt liv. Hvis ikke vi forstår, hvad der er godt for os, så fører det til et åndeligt liv, der ikke er sundt. Det sker for os alle sammen i et eller andet omfang.
Derfor har vi også brug for den heling, der kommer fra Gud - af at kende og forstå ham. -
Han kan gøre langt mere end du tror | Ole Iversen | 05-05-2024 | AMC
Ole taler om betydningen af at søge Guds nærvær i vores liv. Der vil altid komme svære tider i vores vej, men vores modsvar på de tider betyder meget mere end de omstændigheder, vi møder.
For Gud kan bruge dine kriser, og få noget godt ud af dem. Han kan gøre langt mere end du tror!