Den Agile Agenda Annette Vendelbo

Der er opstået en slags blind tro på, at hvis man skal arbejde med noget IT-relateret, så skal man død og pine arbejde agilt. Mange vælger Scrum helt pr. automatik eller SAFe, hvis man er en stor virksomhed, der skal skalere. Men mon ikke sandheden er noget mere nuanceret?
Giver det overhovedet mening i alle sammenhænge at arbejde agilt, eller er der situationer, hvor man næsten lige så godt kunne have smidt sine penge ud ad vinduet? Dette er et af de emner jeg kommer til at diskutere med dagens gæst, Annie Stahel, som er CIO i Danmarks Statistik.
Annie og jeg taler også om, hvilke tanker hun har gjort sig om det agile, om hvad forskellene er på at arbejde i en offentlig virksomhed ift. vilkårene i private virksomheder, og hvordan det påvirker mulighederne for at arbejde agilt. Annie deler også de overvejelser hun gør sig, når hun vælger til og fra i det store agile landskab.
Hør hvad denne ualmindeligt vidende og erfarne CIO har at sige om de agile sager med mere.

Der er så mange pudsige tolkninger af, hvad det vil sige at arbejde agilt, og hvad man kan forvente sig at få ud af en agil transformation. Jeg har nok set og hørt de fleste. Men det er faktisk som regel de ledelser, der beslutter sig for at ”gå agilt”, der har et noget skævt billede og nogle urealistiske ideer om, hvad de kan forvente at få ud af at kaste sig ud i de agile farvande.
En trend imod det agile har været i gang gennem de seneste mindst 20 år. I mange organisationer, offentlige som private, har man naturligt nok været irriterede over, at ens projekter jævnligt overskrider både deadlines og budgetter, og de agile organisationer har ikke været sene til at synge deres sirenesang: ”Bare se, hvor hurtigt og effektivt alting går, hvis bare man bruger ”min metode” eller ”mit rammeværk”.
Der er simpelthen blevet bygget en falsk fortælling op, og det er nærmest blevet gjort til en vedtagen sandhed, at hvis bare man arbejder agilt, så har man straks en kur mod fejlslagne projekter. Men velkommen til virkeligheden! Der findes ingen simple løsninger på komplekse problemer.
I denne episode fortæller jeg, hvor hunden ligger begravet, og hvorfor ledelserne i de organisationer, der virkelig ønsker agilitet, må se at komme ind i kampen. Det er nemlig dem, der står med de gyldne agile nøgler i hånden.

I denne episode kigger jeg på forskellen mellem team or organisatorisk agilitet. Det er bestemt ikke det samme, og selvom det selvfølgelig er bedre at få nogle teams til at være mere agile, så batter det slet ikke i nær samme grad, som hvis hele ens organisation er det.
Mens det ikke er så svært endda at skabe agilitet på team-niveau - i hvert fald ikke, hvis de teams, der er involveret, kan se fidusen i det og har lyst til at spille med - så er det en helt anden sag at skabe organisatorisk agilitet.
Når jeg snakker formål med lederne i de organisationer, der vælger at sætte gang i en agil transformation, så drømmer de fleste om at få organisatorisk agilitet.
I de to ord ligger i sagens natur, at hele organisationen er med ombord på den agile båd. Det er godt nok nemmere sagt end gjort og det kræver medspillere i ledelsen. De medspillere findes så langt fra altid.
Derfor er dét, som disse ledelser får, sjældent det, de drømte om. Her fortæller jeg, hvad de så får og, hvorfor f.eks. organisationsændringer, ikke er vejen frem, når man skal skabe agilitet.

Vi er kommet godt i gang med sæson 2 af ”Den agile agenda”, og det er tid til at gå nye veje. Det betyder, at jeg med jævne mellemrum vil invitere gæster med i mit agile show, og første gang er i dag!
Jeg er simpelthen så pavestolt over at kunne præsentere Afdelingsdirektøren for Strategi og Innovation hos Knowit/Miracle, nemlig Ursula Krogsbøll.
Ursula Krogsbøll er en voldsomt erfaren kvinde, der ligesom jeg er glad for at dele ud af sine erfaringer. Hun ynder også at kalde en spade for en spade. Det ved jeg, fordi jeg har haft fornøjelsen af at holde foredrag sammen med hende bl.a. hos Dansk IT og itSMF, hvor vi har hørt om, hvordan hun sætter ”Turbo på det agile”.
Det har været nogle stærkt inspirerende oplevelser. Hendes omdrejningspunkt var ved disse lejligheder at sætte et stort, fedt spørgsmålstegn ved nogle af de mærkelige ting, der sker på den agile front. Det er jo lige vand på min mølle, og derfor var det lige til højrebenet at invitere Ursula med i Den agile agenda, så I, der lytter med, også kan få glæde af hendes – til tider provokerende – perspektiver.
Jeg kommer til at tale med Ursula om det agile overhovedet kan betale sig, og hvad kunderne egentlig siger plus meget mere. Hun fortæller også om Miracles agile opfindelse ”Fast-track Development”, der sørger for at Knowit/Miracles kunder hurtigt og tæt på risikofrit kan få rigtige leverancer baseret på rigtig udvikling på bare 12 uger.
Vi kommer vidt omkring i de agile farvande, vi snakker om agile fiaskoer såvel som agil succes, og hvis du efter at have hørt os, synes at det kunne være spændende at vide mere om Fast-track Development, Kanban eller andet så er du velkommen til at kontakte Ursula her: Ursula.Krogsboll@knowit.dk eller mig selv her: annette@agilagenda.com.

I denne episode tager jeg fat i SAFe frameworket og det spørgsmål, jeg stiller mig selv er, om SAFe overhovedet kan siges at være et agilt framework. Det andet spørgsmål jeg tager fat i er, om det ikke også kan være ligegyldigt, om SAFe er agilt eller ej.
Jeg fristes næsten til at sige, at jeg denne gang stikker næsen meget langt frem, for jeg er fuldt ud klar over, at mange føler meget stærkt for SAFe, og jeg har ind imellem fået kærligheden at føle, når jeg har forsøgt at få en nogenlunde objektiv og udogmatisk snak med folk, der er stærkt SAFe-forelskede.
Men her i den Agile Agenda er formålet lige netop at tage fat i nogle af de myter og vedtagne sandheder, som florerer i det agile landskab. Jeg stikker derfor ikke halen mellem benene, men er dog ikke mere modig end, at jeg har forsøgt at grave i, hvad andre agile specialister mener om sagerne. Bl.a. den agile alliance, som var de folk, der i sin tid underskrev ”Det agile manifest”.
I det gravearbejde stødte jeg på en hjemmeside, som faktisk har samlet en længere række agile koryfæers holdninger til SAFe. Den hjemmeside hedder: www.safedelusion.com, og nogle af de folk, der har udtalt sig, er Al Shalloway, Mary Poppendieck, Jeff Sutherland, Mike Beedle, Ken Schwaber, Martin Fowler, Alistair Cockburn, Ron Jeffries, Dave Snowden og adskillige flere.
Her kan du også finde en række cases med eksempler på store virksomheder, der valgte SAFe til, men senere er gået væk fra det igen, fordi resultaterne udeblev, eller simpelthen gav dårligere resultater, end man havde før.
Summa summarum, så ligger mine konklusioner baseret på mine mange års praktiske erfaring med agile transformationer fuldstændig på linje med de holdninger, som disse verdenskendte agile folk giver udtryk for.
Som jeg nævner i episoden, så er mit formål ikke at skulle overbevise nogen om, at skal eller ikke skal arbejde med SAFe. Det skal jeg jo ikke blande mig i. Mit formål er at tage et rationelt og objektivt kig på sagerne og et opgør med nogle af de vedtagne sandheder, der findes derude i det agile landskab. Det synes jeg nemlig, at der er alt for få, der gør.

Denne gang punkterer jeg myten om, at hvis vi bare gør et eller andet agilt, så sker der mirakler, og pludselig bliver selv de mest udisciplinerede teams til de rene eksekveringsmaskiner. Den slags ønsketænkning er mere udbredt, end man skulle tro, og hvor ville det da også være dejligt, hvis man bare kunne organisere sig ud af alverdens dårligdomme. Det kan man bare ikke, for hunden ligger begravet et helt andet sted.
Hør, hvad der skal til for at skabe agilitet, hvorfor ledere, der udviser lederskab er altafgørende, og hvilken vej, I under alle omstændigheder kan vælge. Også selvom I har både uforudsigelighed, flaskehalse og andre slags "flowstoppers" i massevis i jeres organisation.