34 episodes

Computationel thinking - at tænke med maskiner er en podcast-serie fra It-vest om informatik og brugen af computationelle metoder i forskning og uddannelse.

Du vil få indsigt i, hvordan computere kan supplere vores kognitive kompetencer, og du vil møde en lang række forskere fra vidt forskellige forskningsfelter, der fortæller, hvordan de med computernes regnekraft og dataopsamling kan skabe helt nye resultater, som ikke var mulige for mennesket alene.

Du kan finde podcast-serien på vores hjemmeside www-it-vest.dk .

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB, i samarbejde med It-vest.

Computational thinking It-vest - samarbejdende universiteter

    • Technology

Computationel thinking - at tænke med maskiner er en podcast-serie fra It-vest om informatik og brugen af computationelle metoder i forskning og uddannelse.

Du vil få indsigt i, hvordan computere kan supplere vores kognitive kompetencer, og du vil møde en lang række forskere fra vidt forskellige forskningsfelter, der fortæller, hvordan de med computernes regnekraft og dataopsamling kan skabe helt nye resultater, som ikke var mulige for mennesket alene.

Du kan finde podcast-serien på vores hjemmeside www-it-vest.dk .

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB, i samarbejde med It-vest.

    Samtalerobotter, bullshit og eksistentiel trussel

    Samtalerobotter, bullshit og eksistentiel trussel

    Kan den aktuelle udvikling af avancerede samtalerobotter sammenlignes med, da vi fik skifertavler, lommeregnere eller computere i skolerne – eller er der noget andet og langt vildere på færde, når vi taler om AI og undervisning?

    • 40 min
    AI udfordrer uddannelse – både læring og bedømmelse må restruktureres

    AI udfordrer uddannelse – både læring og bedømmelse må restruktureres

    Udviklingen af avancerede chatbots er gået meget hurtigere end professor Thore Husfeldt fra IT-Universitetet i København forestillede sig for bare to år siden. Nu tror han, at de vil få en kolossal indflydelse på den måde, vi underviser – på godt og ondt.

    • 36 min
    Robotter i informatikundervisning – bring ”virkeligheden” ind i klasselokalet

    Robotter i informatikundervisning – bring ”virkeligheden” ind i klasselokalet

    I denne episode skal vi ned i praktikken, når det handler om AI i undervisningen – og høre, hvordan man kan bruge værktøjer som ChatGPT i informatik, og hvad eleverne tænker om det.

    • 29 min
    Data er aldrig bare data

    Data er aldrig bare data

    I denne episode besøger vi direktørgangen, når vi igen er med på konference om datastøttet ledelse – og om hvordan man overhovedet skal forholde sig til de data, man støtter sig til som leder.
    I tre interviews med udvalgte oplægsholdere ser vi på, hvordan data aldrig kan forstås som et rent teknisk fænomen, men altid indskriver sig i en større kontekst af kultur, politik, økonomi og sociale forhold.
    Det er en forståelse som også afspejles i, at man efterhånden oftere bruger betegnelsen 'datastøttet' end 'datadrevet' ledelse.
    Først møder vi Rob Kitchin fra Irland, som har været med i et utal af data-projekter med fokus på såkaldt 'smarte byer', og bagefter kommer it-direktør Morten Lundgaard fra Region Syddanmark, som særlig skal tale om det, man kunne kalde datastøttet sundhed.
    Endelig vil Lars Frederiksen fra Aarhus School of Business and Social Science fortælle om nogle af de meget grundlæggende overvejelser, man skal gøre sig, også før man begynder at arbejde med data.
    Konferencen fandt sted den 11. oktober 2023, og var arrangeret af Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus School of Business and Social Sciences og TANTlab på Aalborg Universitet, i samarbejde med It-vest.
    Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
    Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
     
    LINKS
    Konferencen om datastøttet ledelse
    Podcast-episode nr. 24 om sidste års konference om datadrevet ledelse
    Rob Kitchin – med masser af info om hans arbejde, projekter, artikler og bøger
    Morten Lundgaard, it-direktør i Region Syddanmark
    Lars Frederiksen, professor på AU BSS

    • 50 min
    Fremtidens studerende taler digitalsk

    Fremtidens studerende taler digitalsk

    Fremtidens kandidater skal være tosprogede. De skal både kunne tale deres eget fagsprog og 'digitalsk'. Det er i hvert fald ambitionen på MIT i Boston, hvor man har lanceret projektet Common Ground for at give de studerende digitale kompetencer.
    I denne og de følgende fire episoder skal vi op i perspektiv, når det handler om informatik, digitale kompetencer og computationelle metoder.
    Vi skal nemlig tage fat på spørgsmålet om, hvad universiteterne gør for at sikre kandidaterne digitale kompetencer og for at styrke deres evner for computational thinking?
    I denne episode tager vi først vestpå, nærmere bestemt til det prestigefulde Massachusetts Institute of Technology i Boston (eller rettere i forstaden Cambridge).
    Her har man for et par år siden skabt et undervisningsprogram, som hedder Common Ground, "Fælles Grundlag", som handler om at lære f.eks. humanister eller biologistuderende at bruge computationelle værktøjer, men også samtidig er meget fokuseret på at give datalogi- og ingeniørstuderende input fra andre fag.
    Vi har talt med Asu Ozdaglar, som leder Common Ground på MIT, og med to af underviserne fra kurset Encoding Culture, Catherine Clark og Ryaan Ahmed.
    I de kommende fire episoder, episode 30-33, besøger vi danske universiteter, der også arbejder på at sikre deres kandidater digitale kompetencer.
    God fornøjelse!
    Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
    Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
    LINKS
    MIT Common Ground
    Kurset i "Encoding Culture"
    Computational Thinking episode 14 om et tilsvarende projekt i Oslo

    • 38 min
    Digitalt kompetente kandidater – på tværs af dusinvis af f*g

    Digitalt kompetente kandidater – på tværs af dusinvis af f*g

    Når tusinder af studerende på omkring 80 forskellige uddannelser på Aarhus Universitet skal "opdateres" med digitale kompetencer, kræver det et kolossalt forarbejde, som både identificerer grundlæggende ønsker til undervisningen og tager hensyn til de mange særlige behov i fagmiljøerne.
    Med denne episode fortsætter vi temaet om universiteternes arbejde for at sikre kandidaterne digitale kompetencer og styrke deres evner for computational thinking.
    Sidst hørte vi om projektet Common Ground på MIT i Boston, og denne gang tager vi så turen tilbage til de hjemlige himmelstrøg, nærmere bestemt til Aarhus Universitet, hvor man også har gang i en større opgradering af de studerendes digitale kompetencer – for det er naturligvis noget som efterspørges fra mange sider.
    Der har været flere relaterede projekter på både fakulteter og institutter, og universitetet ser selvfølgelig også på, hvad der ellers foregår i verden.
    Samtidig diskuterer man jo også, hvilke digitale kompetencer der går på tværs af alle f*g – eller i hvert fald de fleste – og hvilke lokale justeringer og tilpasninger, der skal ske på de enkelte institutter.
    Vi har talt med prodekan Niels Lehmann, der i universitetets uddannelsesudvalg er tovholder på projektet Digitalt Kompetente Kandidater, og med Tina Bering Keiding, som er funktionschef på Center for Uddannelsesudvikling ved Aarhus Universitet.
    God fornøjelse!
    Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
    Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
    LINKS
    Niels Lehmann, prodekan, Aarhus Universitet
    Tina Bering Keiding, funktionschef, Center for Uddannelsesudvikling, Aarhus Universitet
    Digitalt Kompetente Kandidater
    Digital Curriculum

    • 39 min

Top Podcasts In Technology

Lex Fridman Podcast
Lex Fridman
All-In with Chamath, Jason, Sacks & Friedberg
All-In Podcast, LLC
No Priors: Artificial Intelligence | Machine Learning | Technology | Startups
Conviction | Pod People
BG2Pod with Brad Gerstner and Bill Gurley
BG2Pod
Acquired
Ben Gilbert and David Rosenthal
Hard Fork
The New York Times