
7 episodes

Hvad rager det mig? SOS Børnebyerne
-
- Society & Culture
Krisen på Afrikas Horn og konsekvenserne for os herhjemme i Danmark.
Landene på Afrikas Horn er lige nu ramt af den værste sult- og tørkekatastrofe i 40 år.
Denne podcast undersøger, hvilke konsekvenser krisen har for den østafrikanske befolkning – og faktisk også for os her i Danmark.
For verden hænger sammen, og krisen på Afrikas Horn kan også få konsekvenser for os i Danmark – og omvendt kan det, vi gør her i Danmark, påvirke befolkninger langt væk.
Og så kan du finde ud af, hvordan vi alle kan hjælpe og gøre en lille, men vigtig forskel.
Podcasten er produceret af GoLittle Creative for SOS Børnebyerne med støtte fra Danida.
-
Kommer befolkningen nogensinde til at klare sig selv?
Landene på Afrikas Horn har hårdt brug for hjælp. Som følge af den værste sult- og tørkekatastrofe i 40 år er de ramt af både sult, tørst, arbejdsløshed, manglende skolegang og hjemløshed.
En stor del af hjælpen kommer fra andre lande. Men hvad mange måske ikke ved, er, at landene på Afrikas Horn også selv gør et stort stykke arbejde for at afhjælpe krisen og forbedre situationen for befolkningen.
Sammen med Kira Sindbjerg, der er Danmarks ambassadør i Etiopien, undersøger Morten Resen, hvilken form for hjælp landene selv yder, hvordan situationen ville se ud, hvis landene ikke selv ydede en indsats, og hvilken betydning den lokale hjælp har i de enkelte lande – og for os i Danmark.
Du kan læse mere om SOS Børnebyernes arbejde på sosbornebyerne.dk
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
En hel generation af unge lever i håbløshed
Der er ikke nok jobs, og der er ikke nok mad. Det er virkeligheden for en kæmpe ungegeneration på Afrikas Horn.
Derfor lever de unge i total håbløshed.
Som en sidste udvej forsøger millioner af unge at flygte til storbyerne eller udlandet i forsøget på at finde arbejde og skaffe mad. Men selv dér er mulighederne meget små. Og hvad gør man så?
Det forsøger Morten Resen at finde ud af sammen med Osman Yusuf, der er formand for organisationen SR&T – Sustainable Relief & Transformation – og som selv har rødder i det kriseramte område.
For hvilke konsekvenser har krisen for de mange millioner af unge – både nu og i fremtiden? Hvilken betydning kan krisen have for os i Danmark? Og hvordan er det for Osman selv at sidde som ung somalier i trygge og rige Danmark, mens familie og venner kæmper for at overleve i Somalia?
Har du lyst til at hjælpe, kan du læse mere om SOS Børnebyernes arbejde, og hvordan du kan hjælpe, på sosbornebyerne.dk.
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
Aftensmad eller skolegang?
Børn i hobetal bliver lige nu taget ud af skolen på Afrikas Horn – enten for at hjælpe deres familie med at finde mad, for at blive giftet væk, så familien kan skaffe penge, eller fordi de bliver nødt til at flygte fra de knastørre landområder i forsøget på at overleve.
For at forstå, hvor stort problemet er, taler Morten Resen med chefkonsulent i SOS Børnebyerne, Lene Godiksen, om, hvilke konsekvenser det har at miste adgangen til skole – både for børnene selv og for samfundet – og hvorfor skolegang er afgørende for at bryde med fattigdom og ændre fremtiden for landene på Afrikas Horn.
Læs mere om SOS Børnebyernes arbejde, og hvordan du kan hjælpe, på sosbornebyerne.dk.
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
Børnene dør først
Danske læger har i årtier rejst ud i verden for at hjælpe nogle af de mennesker, der kæmper allermest for at overleve.
Én af de læger er Vibeke Brix Christensen, der er overlæge på Rigshospitalet og medicinsk rådgiver hos Læger uden Grænser.
Hun har blandt andre mødt forældre, der sulter deres ene barn for at kunne brødføde deres andre børn.
Morten Resen undersøger med hjælp fra Vibeke Brix Christensen, hvorfor så mange børn og voksne lige nu sulter på Afrikas Horn, hvorfor det er børnene, der dør først, og hvilke konsekvenser, det har for et menneskes – og et helt samfunds – udvikling at være underernæret og sulte.
Har du lyst til at hjælpe, kan du læse mere om SOS Børnebyernes arbejde, og hvordan du kan hjælpe, på sosbornebyerne.dk.
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
Hvem betaler prisen for klimaforandringerne?
Regnsæsonen er udeblevet for fjerde gang i træk, kvæg dør, og jorden udtørrer. Det betyder, at der lige nu er hverken mad, vand eller indkomst for millioner af mennesker på Afrikas Horn.
Det skyldes klimaforandringerne, som verdens fattigste lande betaler prisen for, og som hovedsageligt er skabt af verdens rigeste lande – heriblandt Danmark.
Morten Resen undersøger sammen med direktør i Care, Rasmus Stuhr, hvilke konsekvenser klimaforandringerne har for landene og befolkningen på Afrikas Horn, hvad vi i Danmark og Vesten har at gøre med forandringerne, og hvorfor det er vigtigt, at vi forsøger at afhjælpe problemet – og ikke mindst, hvad der sker, hvis ikke vi gør noget.
Du kan læse mere om SOS Børnebyernes arbejde på sosbornebyerne.dk.
See omnystudio.com/listener for privacy information. -
De oversete ofre for krigen i Ukraine
Selvom den fysiske afstand er stor, har krigen i Ukraine enorme konsekvenser for landene på Afrikas Horn.
Landene plejede at importere 90 procent af deres hvede fra Ukraine og Rusland, der er i krig, og samtidig har inflationen sendt priserne på alt fra mad og olie til transport på himmelflugt.
Det betyder, at millioner af børn og voksne risikerer at dø af sult.
Derfor undersøger Morten Resen sammen med Peter Hermann Kamph, der er chef for kommunikation og partnerskaber hos SOS Børnebyerne, hvorfor det står så grelt til på Afrikas Horn, hvordan vi kan bevare troen på, at hjælpen nytter, og hvordan verden er forbundet på en måde, så det vi gør herhjemme, kan mærkes på Afrikas Horn – på både godt og ondt.
Læs mere om SOS Børnebyernes arbejde, og hvordan du kan hjælpe, på sosbornebyerne.dk.
See omnystudio.com/listener for privacy information.