
12 episodes

Kendisraketten's podcast Sanne Krause, Sisse Engsig Karlsson
-
- Comedy
NB! Vi har fået ny kanal --> http://aasr.dk/feed/podcast/kendisraketten (den hedder "Kendisraketten" og ikke længere "Kendisraketten's Podcast"- ret nemt at huske.) da vi har indgået samarbejde med Aarhus Studenterradio. Hop derover og find summerdition, festivalreportager og Sæson 2 !
---
Kender du den dér fornemmelse af, at du formentlig ville være en stor stjerne, en berømthed, en god gammeldags kendis, hvis bare verden forstod hvor genial/talentfuld/fantastisk/dygtig/dedikeret, du egentlig er? Men at det samtidig kan være lidt svært rent faktisk at få komponeret den sang, skrevet den roman, skabt det kunstværk, trænet til de 100 meter bryst, som helt sikkert vil bringe dig det sidste stykke? Jo du gør så, indrøm det bare.”
-
Kendisraketten
Vi har en drøm. Ikke på Martin Luther King måden, mere på jeg-vil-gerne-være-kendt-måden. Kendisraketten handler om den lille stemme indeni, som vil ud i verden. I første episode bøvler Sanne og Sisse med hvad dét vil sige, og undervejs opfinder Sanne podcastens titel. Creative much? (PS: Under udarbejdelsen af denne første episode, gjorde vi os en ganske væsentlig opdagelse: Det er fordelagtigt at tale ind i fronten af mikrofonen, og ikke - som Sanne - ind i bagsiden af optagemekanikken. Vi undskylder for den lydmæssige ubalance. Rom blev ikke bygget på én dag osv.).
-
Kendisraketten
Sanne har på blot en uge ramt flere landsdækkende medier, så Kendisrakettens take-off må siges at have været en succes. Sisse har lavet lektier og været til forfatterværksted. Spørgsmålet er hvor langt der er endnu, før Gyldendal får øjnene op for hendes spirende forfatterskab? Lyt desuden med for at finde ud af, om det er muligt at ’breake’ efter de 30.
-
#3 Dobbeltmoral er dobbelt så godt
Sanne og Sisse har først og fremmest diva-problemer med badeværelseslyden. Derudover har den ene været så heldig at få lov at fylde mange sider i en avis og er nærmest blevet genkendt på gaden. Den anden har kreativ krise og en skriveblokade, uden overhovedet at være igang med at skrive nogetsomhelst. Gæt selv om der er god eller dårlig stemning i 'studiet'.
-
#4 Jeg vil ha en sponsor nu
Sanne og Sisse får viklet sig godt og grundigt ind i en snak om det hæslige ved angsten for at fejle, om hvorvidt det bliver et ja eller nej til Vild med Dans, for til sidst at cykle rundt i en abstrakt fabulering omkring, hvad det næste skridt i deres respektive udtryksformer skal være (med andre ord: hva’ fan ska de gøre?). Desuden gøres et mindre ophold ved spørgsmålet om, hvordan man bøjer ’respons’ i flertal.
-
#5 Øvelse gør mester
Kendisraketten eksperimenterer og øver sig! Vi springer lige ud i det - in medias res som man siger. I episode fem åbner både Sanne og Sisse for godtposen og lader hinanden stikke pølsefingrene i suppedasen. For hvordan er det at spille en dugfrisk nykomponeret sang for første gang, eller at trykke play på et lydklip fra en gammel stand-up optræden, for helt nye ører? Sanne og Sisse er i proces, og undersøger om det egentlig er rigtigt at øvelse gør mester? Hvad hvis man ganske enkelt bare har knaldhamrendes meget talent?
-
#6 - Med Sono på tur - Del 1
I denne første del af reportagen "Med Sono på tur" har Sisse nolet sig til en plads i korbussen på vej mod København og den store semi-finale i Danmark har talent. Hun følger forberedelserne tæt og forsøger at komme ind under huden på Sanne og de andre syngende mennesker - leder efter de berømte nerver uden på tøjet og lytter med når koret bryder ud i sang i bussen. Inden afrejse når hun også at interviewe en kendis, og desuden får hun endelig spurgt kæresten Claus om han egentlig tror på, at hun en dag bliver kendt.