100 episodes

Kontur dykker ned i den aktuelle, den oversete eller den uundgåelige musiker, du skal lære bedre at kende. I et nørdet portrætformat tegner vært Jonas Sølberg artisten op igennem den musik og de begivenheder, der har formet ham eller hende.

Kontur LOUD

    • Music

Kontur dykker ned i den aktuelle, den oversete eller den uundgåelige musiker, du skal lære bedre at kende. I et nørdet portrætformat tegner vært Jonas Sølberg artisten op igennem den musik og de begivenheder, der har formet ham eller hende.

    Konturs farvel: De bedste samtaler fra 2021

    Konturs farvel: De bedste samtaler fra 2021

    Efter halvandet år, mere end 80 timers radio og podcast og et væld af portrætter og samtaler om musikkens mangfoldige sprog, lukker Kontur. I det sidste program nogensinde siger Jonas Sølberg farvel og tak med udklip fra nogle af de samtaler, der gjorde størst indtryk på ham og lytterne i 2021.

    Rebecca Lou fortæller om sin kamp med sig selv og sit køn i en mandsdomineret rockverden, Ivan$ito taler om sin tyngende arv som barn af to chilenske flygtninge i et hjem, hvor man bøjede nakken, og Stine Grøn, fra duoen IRAH, tager os med på hospice og åbner op for hendes healende arbejde med at spille og improvisere musik for døende.

    • 53 min
    Nikolaj Vonsild ser verden gennem sin sensitivitet

    Nikolaj Vonsild ser verden gennem sin sensitivitet

    Når du lytter til Nikolaj Vonsilds tekster eller hører ham synge, træder et hudløst ærligt menneske altid frem. En artist, som aldrig har tøver med at åbne op for det, der fylder ham i nu'et. At være sensitivt er Vonsilds præmis både som privatperson og musiker. Det er ikke noget han har valgt, det er et faktum og brændstoffet i hans kreativitet.

    Igennem tre kapitler og Vonsilds tre primære musikprojekter - When Saints Go Machine, Cancer og H2OP - tegner Konturs Jonas Sølberg et portræt af den følsomme poet bag den gnistrende stemme. En samtale, der kommer omkring emner som tabuer i tekster, kreativ frihed, venskabet med Cancer-partneren Kristian Finne og bearbejdelsen af Vonsilds egen fars død.

    • 57 min
    Mellemblond er lyden af håb

    Mellemblond er lyden af håb

    Kristoffer Munck Mortensen havde været en af Danmarks største musikstjerner, hvis han havde levet i 70'erne eller 80'erne, hvor dansk rock stadig var the shit. I 2021 må han "nøjes" med at være anerkendt som en gudsbenået rockguitarist, sangskriver og poet, der i 15 år har spredt sit musikalske lys over Danmark. Et blødt og let flimrende lys, der indgyder håb.

    På hans 6. album, 'En jordisk chance', beskriver Mortensen stadig verden fra sit helt eget sted, hvor små snapshots fra hverdagen smelter sammen med eksistentielle linjer om liv og død. Det store med det små - det ligefremme med det mytiske.

    Lær Mellemblond bedre at kende i en samtale, der blandt andet dykker ned i poesiens kraft, The Beatles' arbejdsproces og Kristoffers vej fra guitarist i baggrunden til frontmand i sit eget band.

    • 54 min
    Uden Ord lever for deres intuition og usikkerhed

    Uden Ord lever for deres intuition og usikkerhed

    Intuitionen er lyset for de tre poeter og musikere i Uden Ord. Deres musik er en direkte forlængelse, af de følelser de gennemlever. Små og store sætninger om håb og tvivl, sorg og kærlighed. Lyden af rastløs tumlen gennem varme sommerdage og tunge grublende nætter. Uanset om de optager deres musik i en lysning i skoven eller bliver ramt af en følelse i studiet, er sangene det rum de sammen - risikovillige og sårbare - træder ind i og skaber fra. For Thomas, William og Gustav handler det om muligheden for at kunne kaste sig ud på usikker grund. Derud hvor ting opstår i et 'nu' uden menneskelivets mange filtre. Uden ord.

    • 58 min
    Vild $mith kigger monsteret i øjnene

    Vild $mith kigger monsteret i øjnene

    Siden Vild $mith i 2013 bragede igennem til de danske klubber og radiostationer, er deres musik blevet synonymet med fest, alkohol og vilde nætter. Trioen blev kastet ind på scenen med en mission tatoveret tværs over ansigtet: "Lever det liv", og i den klassiske hiphop-anekdotes ånd blev de tre gutter fra Horsens til det, de lavede musik om. Deres nyeste album, The Hunt, handler ifølge dem selv stadig om fornuftens sammenbrud og jagten på den ypperste eufori men åbner også op for, hvad der sker, når man er blevet slave af sine egne tilbøjeligheder og skal forsøge at genopfinde sig selv som musiker og menneske ti år efter.

    • 53 min
    Rebecca Lou: 1 / Baggrund og tekst

    Rebecca Lou: 1 / Baggrund og tekst

    Rebecca Lou kan ikke holdes nede. På trods af en kaotisk og ensom barndom som outsider og mobbeoffer, har hun gang på gang samlet sig selv op, råbt 'f**k ne!j', når hun har ramt muren. Det samme gælder voksenlivet, hvor hun har brugt sine kriser og mørket til at skabe nyt lys og genopdage sig selv. Heavy Metal Feelings, Rebecca Lous andet album, er netop bevægelsen mod det lyse, både i lyd og tekst. En ny start og endnu et kapitel i Rebeccas udvikling. En historie, hvor én ting står hugget i sten: Du bliver nødt til at være tro mod dig selv og de følelser, der bor inde i dig, uanset hvad andre siger og synes. Lær Rebecca at kende i et dette dybt personlige portræt.

    • 52 min

Top Podcasts In Music

The Joe Budden Podcast
The Joe Budden Network
The Story of Classical
Apple Music
DISGRACELAND
Double Elvis Productions
A History of Rock Music in 500 Songs
Andrew Hickey
Million Dollaz Worth Of Game
Barstool Sports
60 Songs That Explain the '90s
The Ringer