
23 episodes

Kunsten at være menneske Rudi Sorgenfri
-
- Society & Culture
Hvordan bliver man et helt menneske, når man er uønsket?
Det fortæller jeg min historie om. Mine refleksioner og indre sansninger om at vokse op med både indre og ydre konflikter. Hvordan det har haft indflydelse på kontakten til mig selv og mine børn, kærester og andre nære relationer, at vokse op med følelsen af at være uønsket og forkert. At skulle retfærdiggøre min eksistens og retten til at være mig. Kærlighed er nemlig mit største ar. Et ar jeg bruger som en aktiv ressource, når jeg som kropsterapeut hjælper mine klienter med problemer som stress, angst, depression, PTSD, lavt selvværd, sorg. Problemstillinger, der tit bunder i udviklings- og relationelle traumer. Vært: Rudi Sorgenfri
-
Kroppen passer på dig
Du har fortjent at blive passet på. Nogle gange kan det føles trygt at forblive i det utrygge. Trygt fordi det er velkendt. Men længes du efter gode og nærende relationer, skal de skabes fra et trygt sted i dig selv. Det trygge sted kan du skabe ved at møde dig selv med omsorg og medfølelse. Især når dit mønster byder dig at udskamme eller have foragt over for dig selv. Vært: Rudi Sorgenfri
-
Hvordan ved man, om man er et godt menneske?
Sådan lød spørgsmålet fra en af mine klienter under en session, der havde en forventning om, at jeg som terapeut altid er en god far og kæreste. Ja, et menneske, der har fuldstændig styr på det hele og altid gør det rigtige. Det afkræftede jeg med det samme. For jeg er et menneske og ikke en robot. Et menneske med en historie og traumer, der også kan aktivere min frygt drevet af min fortid. Vært: Rudi Sorgenfri
-
Presset letter, når det italesættes...
Som menneske er livet ikke altid rosenrødt. Her kan det være godt at anerkende og italesætte de indre og ydre tilstande. Det kan synes banalt. Men har du tidligere oplevet, at der ikke er plads til dig og dine følelser, kræver det nogle gange, at tingenes tilstand føles absurd, før de bliver sagt højt. Vært: Rudi Sorgenfri
-
Konflikten mellem den indre impuls og den ydre pleaser
Konflikten mellem den indre og den styring er formet af store samfundsstrukturer og familiemønstrene i opvæksten. Jeg følte mig mest elsket, når jeg var dygtig. Andres anerkendelse var vigtigere end min egen lyst og glæde og mit pejlemærke for min ret til at være til. Vært: Rudi Sorgenfri
-
Tabuer er til for at blive brudt...
Skam og tabu går hånd i hånd. Det er en kunst at dele det sårbare og svære i livet. Dele det der føles skamfuldt. Jeg vil ikke længere skamme mig over på et tidspunkt at være sat i en situation, hvor jeg skulle vælge mellem liv eller død. Eller at min datter har det svært og skal starte udredning i psykiatrien. Vært: Rudi Sorgenfri.
-
Når det indre barn tager over...
Du har måske oplevet situationer, hvor det hele synes for uoverskueligt og overvældende og bliver fanget i nogle umodne reaktionsmønstre?
Her er det dit indre reaktive og sårede barn, der tager styringen. I dette afsnit, der er et online foredrag fra foråret 2020, fortæller jeg lidt om, hvad der sker, og hvordan du tager styrringen tilbage til dit voksne selv. Vært: Rudi Sorgenfri.