
24 episodes

Mystiske og magiske natureventyr Natureventyr
-
- Kids & Family
Varm op til eventyr i naturen med stednære fortællinger fra hele landet. Appen Natureventyr præsenterer eventyr, som vi har skrevet til børnevenlige ruter i den danske natur. Med appen i hånden går I fra kapitel til kapitel og hører en lydfortælling, der er skrevet unikt til den enkelte rute. I denne podcast-serie kan I opleve eventyret hjemme fra sofaen, i bilen, på ladcyklen eller i den hemmelige hule. God fornøjelse!
-
Asgot og det røde skjold - Bytoften
Dette eventyr tager jer på en tur rundt i Bytoften - et arkæologisk område i det sydlige Langeskov, som rummer levn fra 2000 års Danmarkshistorie.
I eventyret skal I med vikingedrengen Asgot ud på en farefuld færd. Asgot er ramt af lungesygen, men han nægter at acceptere sin skæbne og drager ud til mosen for at bede guderne om det røde skjold, som kan beskytte ham mod sygdom. Undervejs får han hjælp af sin søster Birla og høvdingens hest Dorma.
Eventyret er udviklet i samarbejde med Kulturregion Fyn.
Skrevet af: Stine Teilmann Maigaard
Illustration: Kaspar Sivertsen
Indtaling: Christian Eiming -
Kampen om Vatlandi - Trunderupskoven
Dette eventyr er skrevet til en rute rundt i det kuperede terræn i Trunderupskoven ved Assens, men i denne podcast kan I opleve det hjemme fra sofaen.
I fortællingen rejser I til det magiske land Vatlandi, hvor I skal hjælpe pigen Cecilia med at overbringe et helligt sværd til den gode Kong Magnus. Med det hellige sværd skal Kong Magnus vinde kampen over den onde konge Gorka, der har besat Vatlandi med sin hær af soldater og trolde. Sammen med uglen Ulrikke må Cecilia på en farefuld rejse gennem skoven, der vrimler med Gorkas soldater og trolde.
Eventyret er udviklet i samarbejde med Kulturregion Fyn.
Skrevet af: Stine Teilmann Maigaard
Illustration: Kaspar Sivertsen
Indtaling: Christian Eiming -
Tatonka og jagten på den hvide dame - Søbygård og Søby Volde
På dette eventyr skal I med til Søbygaard og Søby Volde på Ærø. Herudspillede sig engang en mægtig spøgelsesballade, da den hvide dame Leonora forlod sin kælder under slottet for at finde sin elskede møllerdreng Svend.
Umiddelbart ville man tænke, at ingen ville savne et spøgelse. Problemet er bare, at selvom de fleste slotte har et spøgelse, så har de kun ét. Og hvis et spøgelse forlader et helt perfekt slot, så står der masser af andre spøgelser klar til at flytte ind. Det kan skabe en mægtig ballade, som troldmandslærlingen Tatonka skulle finde en en løsning på.
Eventyret er udviklet i samarbejde med Kulturregion Fyn.
Skrevet af: Dennis Teilmann Maigaard
Illustration: Kaspar Sivertsen
Indtalt af: Christian Eiming -
Da frøken Ellen forsvandt - Konabbe Skov
I dette eventyr følger I staldknægten Andreas, som tager ind i skoven for at redde frøken Ellen. Hun er nemlig blevet taget til fange i et bjerg dybt inde i skoven af nogle store, modbydelige trolde. Undervejs får Andreas hjælp fra en snedig og eventyrlysten ræv og fra Gunnar, som viser sig at være et spøgelse fra en fjern fortid.
Ruten dette eventyr er skrevet til fører en tur rundt i Konabbe Skov, der er en mindre skov i nærheden af Skovsgaard Gods. Skoven byder på både oldtidsminder og gamle sagn. Her kan I dog lytte med hjemmefra og få en forsmag på det eventyr, der venter ude i naturen.
Eventyret er udviklet i samarbejde med Kulturregion Fyn.
Skrevet af: Stine Teilmann Maigaard
Illustration: Kaspar Sivertsen
Indtalt af: Christian Eiming -
Flaskeposten og den magiske æblemost - Skårup Skovmølle og Svendborg Natur- og Miljøskole
I dette eventyr følger I skovbørnene Ask og Pil, som en dag får en flaskepost fra deres ven, søfareren Juliane. Hendes kaptajn har fået mavepine, og hun beder skovbørnene om at sende noget af deres magiske æblemost. Ask og Pil må derfor ind gennem skoven, hvor der sker mystiske ting, for at finde den gamle, kloge kone Silva, der kan lave den magiske æblemost.
Ruten dette eventyr er skrevet til fører rundt på i skoven omkring Skårup Skovmølle og Svendborg Natur- og Miljøskole. I denne podcast kan I lytte med hjemmefra og få en forsmag på det eventyr, der venter ude i naturen.
Eventyret er udviklet i samarbejde med Kulturregion Fyn.
Skrevet af: Stine Teilmann Maigaard
Illustration: Kaspar Sivertsen
Indtalt af: Christian Eiming -
Harald og den store runesten - Glavendruplunden
Dette eventyr bringer jer med på en rejse rundt i Glavendruplunden - en lille mindelund med en stor historie. I Glavendruplunden står Glavendrupstenenen - en runesten, der indeholder Danmarks længste runeindskrift. Runestenen er rejst ca. år 900 af Ragnhild til minde om hendes mand Alle, der sandsynligvis har været præst og høvding på egnen.
I eventyret følger I vikingedrengen Harald, der sammen med lundens vogter Mads må rundt i lunden for at finde ud af, hvem der forsøger at stjæle den enorme runesten.
Eventyret er udviklet i samarbejde med Kulturregion Fyn.
Skrevet af: Maja Rasmussen
Illustration: Kaspar Sivertsen
Indtalt af: Christian Eiming