Poetisk Podcast Master Feed Poetisk Podcast

Lone Munksgaard Nielsen (f. 1968) har udgivet en række digtsamlinger, flere børnebøger, og bøger der svæver imellem (eller forbinder?) børne- og voksenbevidsthed. Motiverne i hendes universer er ofte mytiske, surreelle, rituelle, humoristiske, uhyggelige, smukke, og altid overraskende.

Tulipanpigen vil ikke kategoriseres, den svæver og ytrer sig suverænt – her læst op af forfatteren i marts 2024.

Foto: Lisette Verwoerd
Lyd: Rudiger Meyer

“Siden jeg hørte om tankens substans, har jeg haft svært ved at finde vej for de mange genstande, der spærrer for tankens bevægelse. Molekyler, ioner, atomer. Synapser, væsker, neuroner. Ikke at den frie tanke er blevet umulig, men vanskelig, et forhindringsløb.”

Tekst: Solvej Balle
Lyd/Musik: Ida Nerbø
Billede: Simon Lewis The Stuff of Atomists’ Dreams

Podcasten Atomernes dans er den sidste ud af fem produktioner i serien Poetisk Podcast sender 2050, hvor digterne har fået fem titler at lade sig inspirere af: CIRKUS 3000, og Lytteposten, de første to i serien, har forholdt sig til overskriften ‘Ting/Ingenting’. Kære mor den fjerde, ligesom EFTERTIDEN, den tredje, forholder sig til ‘En solvind i håret’, og Atomernes dans til … ‘Atomernes dans’.

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav”

Atomar. Et poetisk univers.
Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik.

Atomar. En fortælling i en atomar form.
En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand.

Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed.
Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer.

Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles.

Digte: Lene Henningsen

Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus

Lyd og musik: Rudiger Meyer

Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev.

Vores nye prolog
er det miner vi ser
eller labyrinter
en cementgrå rebus
lagt ud
for overhede børn
i din og min størrelse?
så mine-baseret et håb
er det planter strå bladrester der fylder
striberne ud
imellem
vægbrud slagger rørstumper?
stille stille!
landskaberne sover
under blege kronblade
stjernerne
i fosterstilling
hvis det er normalt
et eller andet krav om blæst
vælter dit gennemsnit
overdøver underminerer
soldatermarchen
vildtvoksende

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav”

Atomar. Et poetisk univers.
Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik.

Atomar. En fortælling i en atomar form.
En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand.

Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed.
Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer.

Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles.

Digte: Lene Henningsen

Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus

Lyd og musik: Rudiger Meyer

Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev.

Os i spørgerunde
men hvad med skylden så
over for alt der
ikke har været menneskers værk
alt som levede før os kunne leve uden os
levede fint uden os
og alligevel spurgte
hvad vi kunne tænke os
før vi begyndte at ødelægge?

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav”

Atomar. Et poetisk univers.
Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik.

Atomar. En fortælling i en atomar form.
En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand.

Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed.
Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer.

Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles.

Digte: Lene Henningsen

Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus

Lyd og musik: Rudiger Meyer

Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev.


Krig og kerneværdi
skakterne ned til
kroppens dybe syd
har nye forklaringer
på plads soldater
der knuselsker deres plads
og et ensomt klaver
spiller i ørkenen
hver tangents flis til
den brølende ild
i terrænet
godkendt
har du stadig
smerte med
mareridts-omkvæd savlende dunkende
fald ud af tropiske sekunder
så lad mig gå imellem
fortalte jeg dig
hvad jeg drømte om
når det blev alvor?
noget som et
smukt mørke
alt dele ud af
bund&grund
nu på børsen
for det smelter
og dine billeder
salver hedninge
og granat-døve nætter i storm

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav”

Atomar. Et poetisk univers.
Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik.

Atomar. En fortælling i en atomar form.
En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand.

Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed.
Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer.

Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles.

Digte: Lene Henningsen

Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus

Lyd og musik: Rudiger Meyer

Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev.



Den længste nat (en favoritserie)


hver nat
bruger hun tid på
at besøge de sovende
i byerne
på landet
på de store skibe
der sejler jorden rundt

fordi de sovende
stiller så begavede spørgsmål
lige op i luften
langt inde bag de lukkede øjne

fordi de får hende til at lytte forbløffet
næsten vantro
til de sirligt formulerede
eller groft udslyngede ord
fra denne søvnens
mystiske menneskeart

kun svagt i familie
med de herskende dagsvarianter

fortsættes


engang imellem sker det
at den sovende
som hun besøger
og måske har siddet ved siden af
en time eller mere
pludselig
stadig i søvne
vender sig imod hende
og spørger
i en tone der passer vedkommende
hvad laver du egentlig her, igen?

og hun svarer ikke
vil ikke risikere at vække spørgeren
men kunne godt have svaret
noget som jo ser du
jeg er i gang med at leve
og der hvor jeg lever
kan ingen spørge som dig
derfor sidder jeg her
og undskyld hvis jeg forstyrrer

det er også sket
at en sovende har spurgt
med en ganske lille grimasse
kommer du her tit?
men det lader hun også passere

med antydning
af smil eller et nik

fortsættes


hun holder så meget
af de sovendes spørgsmål
hun er parat til at forsvare dem
om det så skulle være med livet
det er ikke en overdrivelse

den tid hvor alle
begavede rester
og skygger af rester
lagret i de inderste søvnkamre
er fejet ud
mejet ned
udsultet i de fjerneste egne
hvor ingen kan sove
den tid er her allerede
og kræver en anden kamp

så hun er all in
frivillig søvnløs
hver eneste nat
for at kunne registrere
dokumentere
bevare og forsvare

det som dårligt kan
forsvare sig selv

fortsættes


svært at sige farvel?
vær med hvis du vil
gå ind
på den dunkle side
spørgmig.com
og registrer dig
som enten sovende eller søvnløs

når den længste nat
indtræder