
Pres, possession og PPDA: Her er tendenserne i 3F Superliga
En ny sæson står for døren, men inden vi lukker 2024/2025-sæsonen helt ned, tager vi fat på Performance Rapport, som Divisionsforeningen årligt udgiver. Rapporten zoomer ind på tendenser i den netop afsluttede sæson af 3F Superliga, og til at diskutere data er Johannes Hoff Thorup, tidligere cheftræner i FC Nordsjælland og Norwich City F.C., med i studiet. Ved siden af er Mikkel Høyer Julø, som har sin daglige gang i Brøndby IF som analytiker.
Du hører om udvalgte tendenser og data fra rapporten – nærmere bestemt pres og possession, og så tager vi fat på datapunktet PPDA (Passes Per Defensive Action).
Derudover er antal scoringer under lup, for i de seneste fire sæsoner har kurven over antallet været opadgående. I 2024/2025-sæsonen blev der i gennemsnit scoret 3,14 mål pr. kamp, hvilket er flest siden 1998/1999-sæsonen.
Mål er altid interessante at analysere, fordi de afgør kampe. Men det interessante er ikke selve målet – det er i højere grad relevant at diskutere, hvor målene kommer fra, hvor assisten slås fra, hvor tæt et hold skal være på feltet, og hvor meget plads spilleren har brug for.
Key-takeaways
- Antallet af mål i ligaen steg til 3,14 pr. kamp – det højeste siden 1998/1999 – understøttet af en samlet overperformance på xG
- Silkeborg IF og Randers FC scorede henholdsvis 12,9 og 11,6 mål over forventet – en markant kontrast til sæsonen før, hvor begge underpræsterede på xG
- Flere hold har fået flere strenge at spille på i forhold til scoringer – og flere hold har taget standardsituationer til sig
- F.C. København tillod færrest afleveringer pr. defensive aktion (PPDA 11,36) og lavede det højeste antal høje pres i ligaen (79,2 procent)
- PPDA er et nyttigt datapunkt for hold, der vil presse højt, men skal tolkes med forsigtighed
- Errors leading to goals rummer det forbehold, at træneren arbejder ud fra en kalkuleret risiko
- På trods af lav possession (23,9 sekunder pr. besiddelse) var FC Midtjylland det hold, der oftest bragte bolden op på sidste tredjedel og scorede flest mål
- FCM, AGF og Viborg F.F. lavede flest mål på standardsituationer, mens spillere som Isak Jensen bidrog med frisparksmål uden for feltet.
Podcastvært og -producer: Peter Piil
Redaktør: Anne la Cour Thysen
Fodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen.
Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
Information
- Show
- FrequencyUpdated Weekly
- PublishedJuly 16, 2025 at 3:00 AM UTC
- Length38 min
- RatingClean