Sønderjyske Sange Katrine Nyland Sorensen

For at finde ud af, hvorfor ”Der er et yndigt land” blev Danmarks nationalsang, skal vi ca. 180 år tilbage i tiden og en tur til Sønderjylland. For hvis det ikke havde været for sangerfesterne i 1840’erne og genforeningsfesterne i 1920’erne, havde vi måske haft en helt anden nationalsang? Katrine Nyland Sørensen fortæller historien bag en lang række af de mest betydningsfulde sange i Slesvig og Sønderjylland. Podcastserien er produceret for Sangens Hus i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.

Allerede 20 dage efter "Der er et yndigt land" blev sunget på Skamlingsbanken i 1844, var den tysksindede slesvig-holstenske bevægelse klar med et modsvar. Ved ”Schleswiger Sängerfest” i Slesvig kunne man for første gang høre ”Schleswig-Holstein, meerumschlungen”, som blev deres slagsang og uofficielle nationalsang. Katrine Nyland Sørensen fortæller historien bag en lang række af de mest betydningsfulde sange i Slesvig og Sønderjylland. Podcastserien er produceret for Sangens Hus i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.

En sand klassiker fra Højskolesangbogen, som vi alle kender: ”Velkommen i den grønne lund” med tekst af Grundtvig. Da Erik Grip satte musik til digtet 1983, var ”Velkommen i den grønne lund” stort set gået i glemmebogen. Men da sangen første gang blev sunget – til en anden melodi – 140 år tidligere var det på en alvorlig baggrund. ”Velkommen i den grønne lund” er nemlig skrevet som en protestsang. Det danske sprog i Slesvig var under pres. En større folkelig mobilisering måtte sættes i værk for at styrke den danske sag i hertugdømmerne. Katrine Nyland Sørensen fortæller historien bag en lang række af de mest betydningsfulde sange i Slesvig og Sønderjylland. Podcastserien er produceret for Sangens Hus i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.

Før der var noget, der hed radio, tv og youtube, kunne en sang sagtens blive et stort hit i befolkningen! Og det var ”Dengang jeg drog afsted”. Det var en sang, som hele Danmark – høj som lav – sang med på. Den 10. april 1848 udkom den som skillingsvise og kunne købes på alle gader og stræder for otte skilling. Katrine Nyland Sørensen fortæller historien bag en lang række af de mest betydningsfulde sange i Slesvig og Sønderjylland. Podcastserien er produceret for Sangens Hus i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.

Carl Plougs nederlagsdigt ”Påskeklokken kimed mildt” blev skrevet i maj 1848 til melodien af den færøske folkevise "Olufukvæði". Første gang den blev sunget var ved en koncert i Casinoteatret i København til fordel for de sårede og de faldnes efterladte efter Slaget ved Slesvig, som blev udkæmpet påskedag i 1848. Katrine Nyland Sørensen fortæller historien bag en lang række af de mest betydningsfulde sange i Slesvig og Sønderjylland. Podcastserien er produceret for Sangens Hus i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.
Aksel Schiötz med kor og Herman D Koppel på klaver

Når faldne danske soldater i dag flyves hjem, er det Kongernes Konge, som bliver spillet, når kisten bæres ud af flyet. Kongernes Konge er i dag kendt som ”Hærens Salme”.
Oprindeligt hed sangen Bøn for Danmark og blev første gang sunget ved en koncert i Tivoli den 16. september 1848. I dette afsnit fortælles historierne bag ”Kongernes Konge” og ”I natten kold og klam” – og hvorfor det var så vigtigt at have musikere med i krig. Katrine Nyland Sørensen fortæller historien bag en lang række af de mest betydningsfulde sange i Slesvig og Sønderjylland. Podcastserien er produceret for Sangens Hus i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.