100 episodes

Et aktuelt ugemagasin med nyheder, reportager og samtaler om
interessante tendenser og nødvendig litteratur. En time i selskab
med de vigtigste forfattere og andre bogfolk med noget på hjerte.
Vært: Nanna Mogensen.

Skønlitteratur DR LYD Comedy & Livsstil

    • Arts
    • 5.0 • 1 Rating

Et aktuelt ugemagasin med nyheder, reportager og samtaler om
interessante tendenser og nødvendig litteratur. En time i selskab
med de vigtigste forfattere og andre bogfolk med noget på hjerte.
Vært: Nanna Mogensen.

    Skønlitteratur: Hvor blev Lola Baidel af? - 3. aug 2022

    Skønlitteratur: Hvor blev Lola Baidel af? - 3. aug 2022

    Hun blev lidt af en litterær rockstar, da hun debuterede i 1977. Hun var ung, blond og 'skrivende servitrice', og sammenlagt solgte hun mere end 300.000 eksemplarer af sine fem første udgivelser. Alligevel er digteren, Lola Baidel stadig noget af en gåde i dag. Hvorfor forsvandt hun pludselig fra rampelyset midt i firserne, og var hun virkelig så naiv og banal, som hun fik skyld for af anmelderne dengang? Og så er der selvfølgelig hele sagen om skænderiet med Michael Strunge på tv i 1984: Fortryder hun, at hun deltog - og hvad laver Lola Baidel overhovedet nu? Skriver hun stadig digte?
    Vært, Nanna Mogensen besøger Lola Baidel hjemme til en længere portrætsamtale.
    (Sendt første gang 9. marts).

    • 57 min
    Skønlitteratur: Ny dansk science-fiction - 27. jul 2022

    Skønlitteratur: Ny dansk science-fiction - 27. jul 2022

    Hvordan ser fremtiden ud? Det svarer forfatter Viggo Bjerring på i sin nye sci-fi-roman, 'Verdenshjertet'. Her må hovedpersonen Mads klare sig som digital daglejer i samfund uden velfærd. Litteraturen skrives ikke længere af forfattere men af algoritmer - så derfor bliver Mads henrykt, da han hyres som 'medforfatter' på en hypet krimi. Desværre går alt ikke, som Mads håber.
    Ugens program ser nærmere på sci-fi-genren - og du kan møde et par af de klassiske sci-fi-forfattere: Ursula K. Le Guin og Stanislaw Lem.
    Vært: Nanna Mogensen.
    (Sendt første gang 12. januar).

    • 56 min
    Skønlitteratur på P1: Søren Ulrik Thomsen og frygten for alderdommen - 20. jul 2022

    Skønlitteratur på P1: Søren Ulrik Thomsen og frygten for alderdommen - 20. jul 2022

    Hvem har lyst til at blive gammel og affældig? Fumle rundt og lugte mærkeligt? Ikke digteren, Søren Ulrik Thomsen! I sit nye erindringsessay, 'Store Kongensgade 23' skriver han bl.a. om sin frygt for det, man kunne kalde, alderdommens terrorregime. I denne udgave af Skønlitteratur på P1 besøger programmets vært, Nanna Mogensen Søren Ulrik Thomsen på hjemmeadressen i København. Med sig har hun Thomsens bog og en bog, der tegner alderdommen, som hun frygter den. Sammen taler de om litteratur, demens, kontrol, død og voksenbleer.
    Vært: Nanna Mogensen.
    (Sendt første gang 15. december 2021).

    • 56 min
    Skønlitteratur på P1: Amerikas værste hore - 13. jul 2022

    Skønlitteratur på P1: Amerikas værste hore - 13. jul 2022

    Én af de vildeste utroskabsromaner udkommer nu i ny dansk oversættelse. 'Det skarlagensrøde bogstav' blev skrevet af Nathaniel Hawthorne i 1850 og anses af mange for at være én af de første moderne amerikanske romaner. Den handler om den svigefulde men stolte, Hester, der får barn med en anden end sin mand. Derfor tvinges hun til at bære et synligt tegn på sin synd - et bogstav syet på tøjet.
    I ugens udsendelse ser vært, Nanna Mogensen nærmere på romanens tematikker (skyld, skam og stigma) og på utroskabens kulturhistorie.
    Gæsterne er: Litterat og kritiker, Bo Tao Michaelïs og antropolog og kønsforsker, Christian Groes.
    Vært: Nanna Mogensen.
    (Sendt første gang 24. november 2021).

    • 56 min
    Skønlitteratur på P1: Grønland taler - Danmark holder kæft! - 6. jul 2022

    Skønlitteratur på P1: Grønland taler - Danmark holder kæft! - 6. jul 2022

    Sprog er magt, og den, der tager ordet, har definitionsretten. I hvert fald hvis du spørger Nordisk Råds Litteraturprisvinder anno 2021, Niviaq Korneliussen og performancekunstner Jessie Kleemann, der ikke længere vil lade det være op til andre at definere fortællingen om Grønland. Danmark har stort set haft 'taleretten' over Grønland, siden missionæren Hans Egede kom til øen for præcis 300 år siden. Oftest er det blevet til historier om druk, incest, vold og social armod. Nu holder Danmark for én gangs skyld kæft. Skønlitteratur på P1 giver nemlig al tale- og fortællemagt til to grønlandske kunstnere.
    Dagens gæster er: Niviaq Korneliussen (aktuel med romanen, 'Blomsterdalen' og vinder af Nordisk Råds Litteraturpris anno 2021) og Jessie Kleemann (aktuel med digtsamlingen, 'Arkhticós Dolorôs').
    Din vært er Nanna Mogensen.
    (Sendt første gang 3. november 2021).

    • 57 min
    Skønlitteratur: Madame Nielsen er et geni ifølge Madame Nielsen - 29. jun 2022

    Skønlitteratur: Madame Nielsen er et geni ifølge Madame Nielsen - 29. jun 2022

    I sin nye bog, 'Kendsgerninger' hævder Danmarks mest foranderlige forfatter, Madame Nielsen at blotlægge de nøgne kendsgerninger fra et liv, hvor hun har haft utallige navne og identiteter. Spørgsmålet er bare, om læserne orker at følge med længere. Programmets vært opsøger den aldrende dame på et tørreloft i Sorø, hvor samtalen falder på: OCD, voldtægtsforsøg, en død far, nationens middelmådige forfattere - og hvordan det er at være et selvudråbt geni. Undervejs er der smagsprøver på den kommende roman, 'Min fars død'.
    Vært: Nanna Mogensen.

    • 56 min

Customer Reviews

5.0 out of 5
1 Rating

1 Rating

Top Podcasts In Arts

NPR
The Moth
Roman Mars
The New York Times
Snap Judgment and PRX
Rusty Quill

You Might Also Like

DR
DR
DR
Dagbladet Information
Weekendavisen Podcast
DR

More by DR

DR
DR
DR
DR
DR
DR