Fem millioner tons - så meget affald skaber bygge- og anlægsbranchen hvert år. Det er både et gigantisk ressourcespild og et kæmpestort, uforløst potentiale.
I dette afsnit af vores jagt på "den planetære byggeskik" undersøger vi, hvordan byggeaffald kan genanvendes i nye bygninger - eller bare aldrig blive til affald.
Hør om drømmen om et nyt industriområde på Skive-egnen centreret omkring genanvendelse af byggeaffald, og kom med Sweco's egen genbrugsentusiast Michael Meldgaard Thomsen på jagt efter byggematerialer i en nedrivningsdømt, gammel plejehjemsbygning i Middelfart.
Vi diskuterer også, hvordan genbrugsmaterialer påvirker arkitekturen, når materialer kommer før blyant - både generelt og helt konkret i forhold til visionsprojektet Spottet i Skive, som er omdrejningspunkt for hele podcastserien.
Medvirkende: Lene Baadsgaard, erhvervsudvikler, Business Skive; Michael Meldgaard Thomsen, afdelingschef, Transformation & Genbrug, Sweco.
Værter: Thomas Hebsgaard, klimajournalist og kommunikationspartner i Sweco og Det Planetære Projekt; Karl-Martin Buch Frederiksen, innovationsdirektør i Sweco, leder af Det Planetære Projekt og ansvarlig for visionsprojektet bag Spottet.
Produceret af Kontekst & lyd.
Læs mere om Spottet og Det Planetære Projekt på theplanetaryproject.com og bskive.dk/spottet.
Information
- Show
- FrequencyUpdated Biweekly
- PublishedDecember 9, 2025 at 4:00 AM UTC
- Length43 min
- Season2
- Episode4
- RatingClean
