
35 episodes

Topmødet - interview med en kendt profil i landbruget LandbrugsAvisen
-
- News
-
-
5.0 • 1 Rating
-
Topmødet er LandbrugsAvisens interviewprogram, hvor topchefer, politikere og ledere fra interesse-organisationer er i den varme stol for at give svar på vigtige emner i landbruget. I studiet er det værterne chefredaktør Christian Friis Hansen eller erhvervsjournalist Anders Rostgaard der stiller spørgsmålene.
-
Fagforeningsboss: Landbruget har ingen fremtid, hvis ikke slagterierne bliver fyldt op
Formanden for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, appellerer til, at landbruget får de danske slagterier fyldt op igen, for ellers forsvinder der endnu flere arbejdspladser og med dem også sympatien med landbruget:
- Som det går lige nu, ser jeg ikke den store fremtid for landbruget, så slagteriarbejderne og landmændene bør indgå en strategisk alliance, så der kan komme bedre økonomi i slagterierne, siger Ole Wehlast. -
Jais Valeur: Jeg er godt tilfreds med min egen indsats
En gigantisk spareplan skal forbedre Danish Crowns økonomi, så ejerne kan få en bedre notering på slagtegrise, men selv om virksomheden gennem længere tid har været under voldsomt pres, fortæller den øverste chef Jais Valeur i LandbrugsAvisens podcast 'Topmødet', at han i grunden er godt nok tilfreds med sin egen personlige indsats. - Vi har ikke leveret en konkurrencedygtig notering, så på den måde er jeg ikke tilfreds, men verden er blevet vendt på hovedet de seneste år, og det har ramt os som eksportselskab, fortæller han.
-
Kvægekspert: Landbrugets dyr har ingen netto CO2-udledning
- Der er så enkelt, at dyrene simpelthen ikke kan udlede mere CO2, end de optager. Derfor er de ikke netto-udledere, siger Gitte Grønbech, der gennem flere år var direktør for Landbrug & Fødevarers kvægsektion og er gæst i denne udgave af LandbrugsAvisens interviewpodcast, Topmødet.
-
Ny formand for plantefond: Vi er ikke et elitært projekt for det døende Irma-segment
’Fonden for Plantebaserede Fødevarer’ har fået en formand, og hun er ikke i tvivl op, hvad en del af fondens formue på 700 millioner kroner skal bruges på. Nemlig at understøtte arbejdet med kvaliteten på og smagen af de plantebaserede fødevarer.
- Der skal nye og bedre produkter på markedet. De produkter, der findes i dag, er helt klart for ringe. Hvis du spørger mig, smager de simpelthen for dårligt. Og det går ikke, for det skræmmer forbrugerne væk fra det grønne alternativ, siger Marie-Louise Boisen Lendal, der er gæst i LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet'.
Hun vil have fat i de mange frem for de få:
- Jeg er blevet udpeget, fordi jeg netop ikke vil have, at det skal blive sådan et elitært projekt, som det døende Irma-segment kan overtage. Hvis vi for alvor skal flytte noget, skal vi have fat i de mange, i masserne, og få dem til at spise mere plantebaseret, siger hun. -
Økologiformand: Klimadebatten skubber økologien lidt i baggrunden
Formanden for L&Fs økologisektion Hans Erik Jørgensen kritiserer LandbrugsAvisen og dens chefredaktør Christian Friis Hansen for at være unødigt kritisk over for økologien. I denne uge er Hans Erik Jørgensen gæst hos chefredaktøren i ’Topmødet’. Her indrømmer formanden dog, at økologien for tiden er lidt trængt af snakken om klima.
-
Stiesdal: Landmænd kan tjene penge på at fange CO2 med afgift
Der er i landbruget modstand mod en CO2-afgift, men ved en udvidet anvendelse af pyrolyse kan en landmand tjene penge med en afgift. Det siger Henrik Stiesdal, der blandt meget andet er stifter af pyrolysevirksomheden Sky Clean, i LandbrugsAvisens podcast ’Topmødet’.
- Teknologien er ikke umoden, som Klimarådet har sagt, og landmænd kan komme til at tjene penge på en CO2-afgift ved øget udnyttelse af teknologien, siger Henrik Stiesdal.