Verden ifølge Seriemagasinet Tom Kampman

Uhyggen driver ned ad væggene i den her episode, der er optaget til Blodig Weekend-filmfestivalen på Nørrebro i København.
Gæst og medvært er den her gang forfatteren Kenneth Bøgh Andersen, der er aktuel med den grafiske roman '78 grader', som er tegnet af Lars Gabel.
Kenneth Bøgh Andersen begyndte i en tidlig alder at interessere sig for horror i form af Stephen Kings romaner og Berni Wrightsons tegneserier.
Som 15-årig begyndte han selv at skrive historier, og hans stædighed/tålmodighed gennem årene har gjort ham til en af Danmarks bedst sælgende forfattere.
Kenneths interesse for Wrightson bliver vakt til live igen med historien 'Gargoil hver nat', der er en del af Seriemagasinet nr. 239.
Det bliver også til en snak om både Dracula, Frankenstein samt Jekyll og Hyde og det dilemma, der ligger i at lave genfortællinger af de gamle historier.
Og så undrer vært og gæst sig over, hvorfor SM-redaktøren i sin tid syntes, at det var action for alle pengene at lave en quiz om forsikringspolicer i bladet.

Bogforum Comics i Bella Center på Amager i København er rammen om fejringen af 50-års jubilæet for tegneseriefestivaler i Danmark i den her episode, som ovenikøbet er nummer 50.
Gæst og medvært er Benni Bødker, som bla. er forfatteren bag Homunculus, Julebestiariet og Occidentens Stjerne.
Benni var som dreng en stor samler af Fantomet. En figur som også slog sine folder på siderne i Seriemagasinet.
I Danmark var Fantomet-bladet blevet lukket i 1954 ud fra den udbredte tro på, at den var med til at gøre børn til vaneforbrydere. På trods af at Fantomet bekæmpede forbrydere.
I Enghaveparken i København blev der afbrændt en figur af Fantomet, og i magasinet Folkeskolen blev der skrevet, at myndigheder skulle nægte valuta til import af det bras.
I Sverige derimod kunne læserne ikke få nok af Fantomet, og her udviklede den skandinaviske model af figuren sig til en socialdemokratisk helt, der forsvarede 'folkhemmet' og velfærdsstaten.

Til CPH Zine Fest på Blågårdens Bibliotek i København snakker Tom Kampman og tegneserieskaberen Johan F. Krarup om behovet for en faderfigur i teenageårene.
Johan står bag den grafiske roman 'Det må du selv om' om hans tidlige teenageår i Middelfart.
Den handler om fraværet af pejlemærker i hjemmet, og om hvordan karatelæreren Karsten bliver et mandligt forbillede for Johan - og så alligevel ikke.
Det bliver også til en snak om tegneseriefiguren Vakse Viggo, der ikke har så meget til overs for autoriteter.
Og så bliver der trukket en linje fra datidens samlingssted for tegneseriefans, SM Børsen, til nutidens Zine Fest på Nørrebro.

Der er i år 50-års jubilæum for tegneseriefestivaler i Danmark, og derfor er den her episode optaget på Nørrebronx Tegneseriedage i København.
Gæst og medvært er tegneren Henriette Westh, der står bag serien Dortheas overlevelser.
Henriette opfandt Dorthea, da hun var 10 år gammel. Serien blev første gang trykt for et større publikum, da den var en del af tegneserieantologien Danske Striber nr. 2 i 1983.
I 1988 udkom der et helt album med Dorthea, men det var først helt fremme i 2020, at det næste eventyr med heltinden blev udgivet.
I det album, 'Dødslisten', er Dorthea på forsiden i gang med en halsbrækkende jagt på toppen af et tog i fuld fart hen over skinnerne.
På forsiden af Seriemagasinet nr. 221 fra 1977 er der også et opgør i gang i høj fart. Tom Kampman og Henriette Westh snakker derfor om gode historier, der foregår ombord på et tog.
De kommer også ind på figuren Natacha, som var en del af Seriemagasinet og blandt de favoritserier, Henriette havde som ung.

I år er der 50-års jubilæum for tegneseriefestivaler i Danmark, og derfor er den her episode optaget på årets ArtBubble-festival i Aarhus.
Gæst og medvært er tegneren Karsten Mungo Madsen, der bla. har stået bag tegneserierne 'Nannas drøm' og 'Scrapbogen'.
I 70'erne fik hans mor et angstanfald og led sidenhen kraftigt af OCD. For at kunne leve op til sin mors ritualer, blev han begrænset i sin bevægelsesfrihed.
Efter skole kunne han enten opholde sig på sit værelse eller hos kammerater. Derfor sad han rigtig meget på sit værelse og tegnede, hvis han da ikke var til fodbold eller spejder.
Karsten opholdt sig også rigtigt meget på biblioteket, hvor han læste alt, hvad der var af tegneserier og børne- og ungdomsbøger.
I 70'erne kom Seriemagasinet også ind i hans liv, og han elskede at læse fodboldtegneserier - bla. Bankhurst's Barske Bold Børger og Rovers.
I episoden kommer Tom Kampman og Karsten Mungo Madsen ind på, om BBBB i virkeligheden var et spark i den nationale britiske selvforståelse.

Medværten på den her episode, Jakob Stegelmann, stod i 1982 for en serie på DR, der hed Så er der forfilm. Den bestod af gamle seriefilm fra biograferne.
Der var op til flere cliff hanger-film med i serien, bla. Jens Lyn og Kobbermaske.
Serien stødte dog ind i både dårlige anmeldelser og ringe seertal. Så er der forfilm blev derfor lagt ned efter blot to sæsoner.
Selvom serien bød på gamle film, var den forud for sin tid, for Steven Spielberg og George Lucas skulle snart gøre cliff hanger-fænomenet populært igen med Indiana Jones-filmene.
På samme måde var Seriemagasinets signaturserie Kerry Drake også forud for sin tid. Tilbage i midten af 1960'erne var serien nemlig allerede woke.