24 episodes

Ved du, hvor vilde opdagelser, danske forskere går og gør, mens vi andre går på arbejde, til badminton og i bad? Få flexet din fantasi max, når astrofysiker Anja C. Andersen og journalist Mikkel Frey Damgaard hver uge taler med en ny topforsker om de spørgsmål, gæsten jagter svar på lige nu, og hvordan resultatet kan ændre både vores verden og vores hverdag.
*
Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 

Videnskab fra vilde hjerner Podimo, Videnskabsår22

    • Science

Ved du, hvor vilde opdagelser, danske forskere går og gør, mens vi andre går på arbejde, til badminton og i bad? Få flexet din fantasi max, når astrofysiker Anja C. Andersen og journalist Mikkel Frey Damgaard hver uge taler med en ny topforsker om de spørgsmål, gæsten jagter svar på lige nu, og hvordan resultatet kan ændre både vores verden og vores hverdag.
*
Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 

    Mysteriet om Europas ældste skriftsprog – Marie-Louise Bech Nosch, forsker i oldgræsk historie, om at forstå, hvad vi kommer af, gennem 3.000 år gamle piktogrammer

    Mysteriet om Europas ældste skriftsprog – Marie-Louise Bech Nosch, forsker i oldgræsk historie, om at forstå, hvad vi kommer af, gennem 3.000 år gamle piktogrammer

    Om 28 minutter ser du på dit klædeskab med helt andre øjne. Tøj spiller nemlig en vigtig rolle, når historikere som Marie-Louise Bech Nosch arbejder på at afdække, hvordan Europas allertidligste skriftsprog opstod. Det er forskning, der involverer at ’læse’ detaljerede notater fra tekstilproduktionsfolk i den græske bronzealder – på rester af knuste lertavler – og koble de data sammen med tekstilfund fra hele verden. En tværfaglig pingpong, der besvarer spørgsmål begge steder.  

    Hør også Marie-Louise Bech Nosch – der er professor i antikhistorie ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet – forklare, hvordan tekstilforskning er blevet aktualiseret af den grønne omstilling. For når vi ved, hvorfor et materiale bliver bevaret, ved vi også, hvordan vi kan nedbryde det igen. 

    *

    Marie-Louise Bech Nosch er præsident for Videnskabernes Selskab, og var i perioden 2005-2016 leder af grundforskningscentret Center for Textile Research. Modtager af bl.a. Eliteforsk-prisen og Dronning Margrethe IIs Videnskabspris og senest ’Den lille Nobelpris’, Gad Rausings pris, for ‘eminent humanistisk forskergerning’. Prisen uddeles af det svenske Kungl. Vitterhetsakademien. 

    Hendes seneste bogudgivelse – om kulturel udveksling langs Silkevejen – er ’Textiles and Dress cultures along the Silk Roads’  (UNESCO, 2022). 

    *

    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Professor Marie-Louise Bech Nosch

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen




    *

    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 




    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

    • 29 min
    Kan vi regulere techgiganter uden at miste frihed? – Heini í Skorini, forsker i censur og internationale forhold, om en uoverskuelig værdikamp, der udspiller sig lige nu

    Kan vi regulere techgiganter uden at miste frihed? – Heini í Skorini, forsker i censur og internationale forhold, om en uoverskuelig værdikamp, der udspiller sig lige nu

    Hvad sker der med ytringsfriheden, når den globale samtale bliver kontrolleret af Facebook – en techgigant, der underkaster sig ikke-demokratiske landes censurlovgivning for at kunne drive forretning der? Det og andre principielle spørgsmål om frihedsrettigheder vs. religion forsker Heini í Skorini i, lige nu med fokus på, hvordan den værdikamp udspiller sig i FN-systemet og blandt medlemslandene her. Vi er nemlig langt fra enige om, hvad der er blasfemi, og om det skal straffes, og det bliver ekstra spændende, når den offentlige samtale pludselig ikke længere er et anliggende mellem borger og stat, men noget, der reguleres (og censureres) af en global, privatejet virksomhed. For hvad gør ’community standards’ ved dine menneskerettigheder? 




    Hør også Heini í Skorini – der er ph.d. og lektor i international politik ved Fakultet for Samfundsvidenskab og Historie på Færøernes Universitet – fortælle om perspektiverne i for alvor at forstå, hvilken funktion religion har. For hvad nu, hvis det at være religiøs er et evolutionspsykologisk fænomen, altså en nedarvet egenskab, som homo sapiens stadig bærer med sig, fordi religion øger overlevelsen? Vilde perspektiver, tag et lyt. 



    Heini í Skorini er forfatter til ‘Free Speech, Religion and the United Nations

    - The Political Struggle to Define International Free Speech Norms’ (Routledge, 2021) og til april udkommer en populærvidenskabelig, opdateret bog om samme forskningsfelt: ’Kampen om ytringsfriheden’ (Gads forlag, 2023). 

    *

    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Ph.d. og lektor Heini í Skorini.

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell




    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 

    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

    • 32 min
    Gør romaner sundhedspersonale bedre til at behandle patienter? – Anne Marie Mai, litteraturforsker, om at bruge kunst til at udvikle empati

    Gør romaner sundhedspersonale bedre til at behandle patienter? – Anne Marie Mai, litteraturforsker, om at bruge kunst til at udvikle empati

    Der er skønlitteratur, erindringer og lyrik på skemaet for de medicinstuderende på Odense Universitetshospital. For litteraturhistoriker Anne Marie Mai forsker i, hvordan sundhedspersonale som jordemødre, fysioterapeuter og farmaceuter kan komme til at forstå deres patienter bedre ved at læse og diskutere litterære værker om at være syg, bange eller indlagt. En amerikansk-inspireret forskning i, hvordan kunst kan gøres brugbar, i dette tilfælde som ’narrativ medicin’. 

    Hør også Anne Marie Mai – der er professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet – fortælle hvilken slags tekster, der gør størst indtryk på de kommende læger, hvilke der ikke fungerer, og hvorfor hun helst så gymnasiets litteraturkanon lavet helt om. 

    *

    Anne Marie Mai har ledet en række større litterære forskningsprojekter, bl.a. ’Uses of Literature’ med Danmarks Grundforskningsfond, og publiceret antologier og monografier om dansk litteraturhistorie. Hun er Chair of Danish Institute for Advanced Studie ved SDU, medlem af Det Danske Akademi, modtager af Ridderkorset og desuden medlem af bestyrelsen for Institut for Bob Dylan-studier ved University of Tulsa, Oklahoma.

    *

    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Professor Anne Marie Mai

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelæggere: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell




    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 







    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

    • 29 min
    Mennesket er en planetdannende kraft – Minik Rosing, geolog, om opgaven med at holde Jorden beboelig for vores egen skyld

    Mennesket er en planetdannende kraft – Minik Rosing, geolog, om opgaven med at holde Jorden beboelig for vores egen skyld

    Vi er ikke ’Jordens børn’, vi er de voksne her. Så det er vores ansvar at sikre, at planeten er et sted, vi kan overleve, siger Minik Rosing. Lige nu undersøger den verdenskendte geolog, hvad der sker, når man gøder marker i Ghana med gletsjer-mel fra Grønland – iskapperne i Arktis kværner nemlig underlaget til et pulver, som er så sprængtfuldt af næringsstoffer, at vi kan sprede det ud et mere udpint sted på kloden for at skabe bedre afgrøder og dermed større velstand dér. En slags kortslutning af Jordens system. 

    Hør også Minik Rosing – der er professor i geologi ved det interdisciplinære Globe Institute på Københavns Universitet – forklare, hvorfor fotosyntesen i et lille, grønt blad er så meget mere blæret end både vulkaner og jordskælv, og hvorfor han ikke er det mindste bekymret for livet på Jorden. 

    *

    Minik Rosing er verdensberømt for sin forskning i Grønlands undergrund, der førte til, at vi i 1999 måtte flytte vores idé om, hvornår livet på Jorden opstod, små 200 millioner år tilbage. Minik Rosing er medlem af Videnskabernes Selskab og har modtaget en lang række hædersbevisninger, bl.a. Rosenkjær-prisen, H.C. Ørsted Prisen og Rungstedlundprisen. Hans seneste bog, ’Rejsen til tidernes morgen’ (Gyldendal, 2018) beskriver, hvordan livet har påvirket landjorden, havet og atmosfæren, og er et glimrende afsæt for lyttere, der vil vide mere. 




    *




    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Professor Minik Rosing

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell




    *




    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. 

    Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. 

    Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 







    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

    • 29 min
    Derfor er argumenter stærkere end mavefornemmelser – Jesper Ryberg, strafferetsetiker, om at lade algoritmer bestemme i retssystemet

    Derfor er argumenter stærkere end mavefornemmelser – Jesper Ryberg, strafferetsetiker, om at lade algoritmer bestemme i retssystemet

    Er din umiddelbare mavefornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert, god? Så god, at vi kan bruge den til at svare på vigtige spørgsmål, der påvirker folks livskvalitet, længden på deres fængselsdom – eller retten til at leve eller dø? Nej, siger filosof Jesper Ryberg, der lige nu forsker i brugen af kunstig intelligens i strafudmåling. Ikke kun for at spare ressourcer, men lige så meget for at undgå ubevidste bias hos dommerne og sikre, at den samme forbrydelse giver den samme straf.

    Hør også Jesper Ryberg – der er professor i etik og retsfilosofi ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet – forklare, hvordan man overhovedet kan forske videnskabeligt i noget så ’fluffy’ som i ”hvordan virkeligheden bør være indrettet, og hvordan vi bør handle” – og hvorfor nogle argumenter faktisk ér bedre end andre (uanset hvad din onkel Poul måtte påstå til påskefrokosten). 

    *

    Jesper Ryberg er leder af forskningsgruppen ’Research Group for Criminal Justice Ethics’. Han har udgivet 27 bøger, senest ’Sentencing and Artificial Intelligence’ (Oxford University Press, 2022). Jesper Ryberg har modtaget mange anerkendelser for sit arbejde, blandt andet EliteForsk-prisen, der gives til ”fremragende yngre forskere i international særklasse”, Carlsbergfondets Forksningspris, Magisterforeningens Forskningspris og Forskningskommunikationsprisen.

    *




    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Professor Jesper Ryberg

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell




    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 







    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

    • 28 min
    Hvordan forandrer liv sig, når klimaet skifter? – Katherine Richardson, forsker i Jordens kredsløb, om at studere de mindste livsformer for at forstå det store billede

    Hvordan forandrer liv sig, når klimaet skifter? – Katherine Richardson, forsker i Jordens kredsløb, om at studere de mindste livsformer for at forstå det store billede

    Hvordan påvirker klimaet naturen og omvendt? Og hvad med mennesket, hvordan ændrer klimaforandringer os? De store spørgsmål søger oceanograf Katherine Richardson svar på med sin forskning i nogle af havets mindste organismer, planteplankton, der med 3 milliarders års historie er blandt det allerførste liv på jorden. Viden, vi skal bruge for at skabe pålidelige modeller for, hvordan levevilkårene på planeten vil udvikle sig. 

    Hør også Katherine Richardson – der er professor i biologisk oceanografi på Globe Institute og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet – forklare, hvorfor Island er det perfekte laboratorium for en forsker, der leder efter ’nøglen til biologiens grundlov’, og hvor meget af klodens historie, en jordprøve fra bunden af en sø kan fortælle os. 

    *

    Katherine Richardson har været med til at udvikle et helt nyt videnskabeligt domæne – Earth System Science – som undersøger interaktionerne mellem klima, natur og mennesker, og hun leder det dansk-islandske forskningscenter ’Dronning Margrethes og Vigdís Finnbogadóttirs tværfaglige Forskningscenter for Hav, Klima og Samfund’ (ROCS). Hun er modtager af en lang række anerkendelser, bl.a. Ebbe Munchs Hæderspris og Dannebrogordenen, og er æresdoktor ved Det Arktiske Universitet i Tromsø. 

    Vil du vide mere? Hør Richardson fortælle om sin passion for havet og sin forskning her: https://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Formidling/Maanedensforsker/Kathrine-Richardson

    *

    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Professor Katherine Richardson

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelæggere: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell




    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. 

    Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 







    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

    • 29 min

Top Podcasts In Science

Hidden Brain, Shankar Vedantam
Alie Ward
Neil deGrasse Tyson
Jeremy Corbell, George Knapp, Cadence13 and Dark Horse Entertainment
PRX and Greater Good Science Center
Sam Harris

You Might Also Like

Weekendavisen
DR
DR
DR
DR
DR