66 episodes

Maria Jencel og Ida-Sophia vil gerne være venner. Hver uge lukker de dig - på sårbar, sjov og akavet vis - ind i et socialt eksperiment, hvor du kan følge et venskab blive til fra ingenting.
Samtidig gør de deres bedste for at hjælpe dig, der lytter med, med dine venskabs-spørgsmål.

Psykoterapeut og ekspert i relationer Marko Pogacar giver dig løbende et indblik i venskabets DNA.

Dette er ‘112 For Venskaber’ - din venskabsambulance.

112 For Venskaber Heartbeats

    • Society & Culture

Maria Jencel og Ida-Sophia vil gerne være venner. Hver uge lukker de dig - på sårbar, sjov og akavet vis - ind i et socialt eksperiment, hvor du kan følge et venskab blive til fra ingenting.
Samtidig gør de deres bedste for at hjælpe dig, der lytter med, med dine venskabs-spørgsmål.

Psykoterapeut og ekspert i relationer Marko Pogacar giver dig løbende et indblik i venskabets DNA.

Dette er ‘112 For Venskaber’ - din venskabsambulance.

    ALKOHOL, SKAM OG VENSKABER

    ALKOHOL, SKAM OG VENSKABER

    “Mine venner forstår ikke, hvad det vil sige at vokse op i et alkoholiseret hjem som mit. De kan finde på at joke med, at jeg også er alkoholiker - når jeg drikker - som om det er et sjovt ord. Og jeg skammer mig over at få besøg,” siger en af dagens lyttere. 

    I dagens særafsnit er vi taget op i Ida-Sophias sommerhus for at tale om alkohol og venskaber. For tusindvis af unge i Danmark vokser op i alkoholiserede familier, og det går blandt andet ud over venskaberne. I er mange, der har skrevet til os, og sammen med vores gæst Christian Landbo, som selv er vokset op med en far med et alkoholmisbrug, forsøger vi at hjælpe så godt vi kan.

    Vi taler om ikke at turde fortælle sine venner sandheden om ens familie, om at blive kendt som den, der altid aflyser, fordi vennerne ikke ved, hvad der sker derhjemme, om ‘alkoholiker’ som et sjovt ord, man lige slynger ud, og om hvad man gør, hvis ens ven bliver en helt anden, når de drikker. 

    Denne uges særafsnit er sponsoreret af TUBA, Blå Kors Danmark og OBJECT, som gerne vil støtte børn og unge, der lever i alkoholiserede hjem. 

    Hvis du har et venskabsspørgsmål du gerne vil have hjælp med i podcasten, så skriv til 112forvenskaber@heartbeats.dk

    Værter: Maria Jencel og Ida-Sophia
    Produktion og klip: Cecilie Wortziger 
    Lyddesign: Peter Sejersbøl
    Grafik: Mia McCaul

    • 55 min
    MIN VENINDE FORTÆLLER MINE HEMMELIGHEDER TIL SIT BARN

    MIN VENINDE FORTÆLLER MINE HEMMELIGHEDER TIL SIT BARN

    “Er jeg helt galt på den, når jeg bliver såret over, at min bedste veninde fortæller mine hemmeligheder videre til sin 8-årlige datter?” spørger lytteren, efter barnet forleden spurgte ind til hendes komplicerede forhold til hendes mor.  

    I dagens afsnit taler vi om relationen mellem forældre, deres børn og deres venner. For hvor længe kan man tale frit og privat med og om sine venner foran sine børn? Kan man tage en dyb samtale med sin veninde på medhør i bilen med barnet på bagsædet? Og er det helt almindeligt, at børn kender til hemmeligheder i omgangskredsen?

    Vi taler om, hvordan vi selv har det, fra hvert vores sted i livet - med og uden børn. Maria får et wake up call, og vi finder ud af, hvordan lytteren skal tackle situationen.  

    Vi taler også om Marias gangsterperiode, vores lige lovligt mange møder med politiet - og da Marias mor gemte sig i en busk til hendes polter. 


    Hvis du har et venskabsspørgsmål du gerne vil have hjælp med i podcasten, så skriv til 112forvenskaber@heartbeats.dk

    Værter: Maria Jencel og Ida-Sophia
    Produktion og klip: Cecilie Wortziger og Mathilde Retsbo 
    Lyddesign: Peter Sejersbøl
    Grafik: Mia McCaul

    • 38 min
    JEG ER INVITERET TIL POLTER, MEN IKKE TIL BRULLUP?!

    JEG ER INVITERET TIL POLTER, MEN IKKE TIL BRULLUP?!

    “Det svarer til at se opvarmningen for Taylor Swift, og når hun så går på scenen, bliver man bedt om at gå,” siger Maria om dagens dilemma - hvor lytteren er i vildrede, da hun er blevet inviteret ind i en tråd om polter, men ikke engang har hørt fra sin veninde, at hun skal giftes. 

    I dagens afsnit taler vi om bryllupper og polterabender. Hvem man inviterer, og hvad det betyder. Vi taler om den blanke mand, der hovedløst skaber splid i venskabet, om om hvad man som veninde stiller op, når man pludselig er inviteret til en polter uden at have fået en invitation til brylluppet. For skal man komme til den, når det trods alt er ens venindes polter? Skal man lade vær, fordi det er akavet og mærkeligt at møde sin veninde helt suprise-surprise til polter, når begge ved, man ikke er inviteret til brylluppet? Og kan man snakke med sin veninde om det, uden at afsløre den ellers hemmelighedsfulde polter?  

    Vi taler også om vores lille tour i Aarhus og på Bremen, hvor Ida aldrig har følt sig sjovere, hvor vi dansede mor-og-mor agtig dans på scenen, og hvor vi optog en fuld reportage fra en bar i Aarhus, som vi hører for første gang i studiet…

    Hvis du har et venskabsspørgsmål du gerne vil have hjælp med i podcasten, så skriv til 112forvenskaber@heartbeats.dk

    Værter: Maria Jencel og Ida-Sophia
    Produktion og klip: Cecilie Wortziger og Mathilde Retsbo 
    Lyddesign: Peter Sejersbøl
    Grafik: Mia McCaul

    • 46 min
    MIN VENINDE HAR EN STALKER

    MIN VENINDE HAR EN STALKER

    “Jeg har også stået helt hjerteknust på min ekskærestes soveværelse uinviteret og med tårerne trillende ned af kinderne. Men der er forskel på at være bims og på at være farlig,” siger Maria i dagens afsnit, hvor lytterens veninde har en ekskæreste, der ikke vil lade hende være. 

    I dagens afsnit taler vi om, hvad vi kan gøre, hvis vores venner står i en ekstraordinær svær situation, som potentielt kan være farlig. For hvor meget må man blande sig? Og hvor går grænsen mellem omsorg og umyndiggørelse? Lytteren har skrevet ind, fordi hendes venindes ekskæreste stalker hende. Hun har blokeret ham alle steder og går i terapi pga af deres parforhold - og alligevel kontakter han hende igen og igen og igen. Hvem vurderer bedst, hvornår en situation er farlig - hende, der har været kærester med ham - eller veninden, der ser med fra sidelinjen? Og hvordan hjælper vi bedst en ven i nød? 

    Vi taler også om Marias meditationsretreat, hvor Ida sad med på skulderen, som en lille overtænkende kommentator, der forstyrrede nuet og nærværet - og om dengang Ida satte himmel, hav og Puttgarden i bevægelse for at finde de fingerringe, der viste sig at ligge i hendes smykkeskrin🙃

    Dagens afsnit er produceret af Heartbeats og sponsoreret af Toyota, og vi skiftes til at hente hinanden og køre hen til studiet sammen i forskellige el-biler.

    Hvis du har et venskabsspørgsmål du gerne vil have hjælp med i podcasten, så skriv til 112forvenskaber@heartbeats.dk

    Værter: Maria Jencel og Ida-Sophia
    Produktion og klip: Cecilie Wortziger og Mathilde Retsbo 
    Lyddesign: Peter Sejersbøl
    Grafik: Mia McCaul

    • 50 min
    VENSKABSDILEMMAER MED SINAN OG SILLE

    VENSKABSDILEMMAER MED SINAN OG SILLE

    “Jeg kan godt finde på at stikke lidt til dig,” siger Sille til Sinan.
    “Hun stiller de spørgsmål og siger de ting, som folk ikke tør sige til mig. Hun ved godt, hvordan jeg var før, jeg deltog i alt det her TV-fis,” siger Sinan om hans og Silles tætte venskab. 

    I dagens afsnit har vi besøg af venneparret Sinan Türkmen og Sille Nimholm, som både svarer på jeres spørgsmål til deres venskab og selvfølgelig også hjælper jer med jeres venskabsdilemmaer.

    Sille og Sinan fortæller om at være nære venner i en til tider overfladisk reality-verden og om at holde hinanden fast i, hvem de egentlig er og gerne vil være, selvom livet leves med 100 km/t. Vi taler om aldersforskel i venskaber, om hvad man gør, hvis man har fælles vennegruppe med sin eks, om venner, der siger, de er for broke til at tage ud og spise den ene dag, men dagen efter fester for livet løs med andre venner, og om hvad man stiller op med venner, det roder hjemme hos en og ikke ryder op efter sig. Sille og Sinan får også svaret på vores venskabs-cv, imens vi henter dem i 'hajen' - verdens smukkeste bil. 

    Dagens afsnit er produceret af Heartbeats og sponsoreret af Toyota, og vi skiftes til at hente hinanden og køre hen til studiet sammen i forskellige el-biler.

    Hvis du har et venskabsspørgsmål, som du gerne vil have hjælp med i podcasten, så skriv til 112forvenskaber@heartbeats.dk

    Værter: Maria Jencel og Ida-Sophia
    Produktion og klip: Cecilie Wortziger 
    Lyddesign: Peter Sejersbøl
    Grafik: Mia McCaul

    • 1 hr 9 min
    MIN VENINDE BLIVER BAGTALT

    MIN VENINDE BLIVER BAGTALT

    "Jeg har ikke regnet med, da jeg var yngre, at mange af de ubehagelige ting, folk har kaldt mig eller har sagt til mig - stadig ville sidde i mig i dag. Men det gør de,” siger Ida-Sophia.
     
    I dagens afsnit taler vi om, hvornår, hvor meget og hvordan vi skal fortælle vores venner, hvis andre mennesker taler grimt om dem. For er det nogensinde noget, de vil kunne bruge til noget? Eller skal man altid holde det for sig selv, hvis man hører andre bagtale ens ven?
    Lytteren har en god veninde, som drengene på deres fælles arbejdsplads kalder klam og for meget - fordi hun har været sammen med nogen af dem og været den initiativrige part. Vi taler om, hvordan nogle mænd stadig snakker om kvinder, hvilke kønnede skældsord vi er allergiske overfor, og hvad man kan gøre ved det, når man hører det. For skal man sige fra overfor drengene og beskytte sin veninde, uden hun ved det? Skal man fortælle sin veninde det, så hun selv har en chance for at tage afstand fra de kollegaer? Eller hvordan er man egentlig den bedste ven, når ens ven bliver bagtalt?
     
    Vi taler også om, hvem vi ville være fra ‘Sex and The City’. Ida starter ud med at sige, at hun synes, Carrie er fucking irriterende, så Maria tør næsten ikke sige, hvem hun synes Ida er…

    Dagens afsnit er produceret af Heartbeats og sponsoreret af Toyota, og vi skiftes til at hente hinanden og køre hen til studiet sammen i forskellige el-biler.

    Hvis du har et venskabsspørgsmål, som du gerne vil have hjælp med i podcasten, så skriv til 112forvenskaber@heartbeats.dk

    Værter: Maria Jencel og Ida-Sophia
    Produktion og klip: Cecilie Wortziger og Mathilde Cortese Retsbo
    Lyddesign: Peter Sejersbøl
    Grafik: Mia McCaul

    • 49 min

Top Podcasts In Society & Culture

Lolazor Podcast
Otabek Bakirov, Muhrim A'zamxo'jayev, Qobil Xidirov, Xushnudbek Xudayberdiyev, Lazizbek Hamidov
A Better You by Fernanda Ramirez
Fernanda Ramirez
No Stupid Questions
Freakonomics Radio + Stitcher
Andrew Huberman - Audio Biography
Quiet.Please
Stuff You Should Know
iHeartPodcasts
Pretty Basic with Alisha Marie and Remi Cruz
Dear Media

You Might Also Like

112 For Knuste Hjerter
Maria Jencel
Fernsehen
Ida-Sophia og Lasse Knudsen
112 For Din Økonomi
Female Invest
Hjerteflimmer for voksne
DR
Tænk På...
Fisker & Franne
Voksendating
Danica Chloe & Claudia Novalee, Podads