53 episódios

Vær med på en lytter, når forfattere fra Aarhus Universitetsforlag udlægger teksten fra deres netop udgivne bøger. Ny viden vil helt sikkert runge i dit hoved, længe efter at du har trykket stop, men det er blot tegn på, at du er blevet klogere. Og hvem ved – måske får du lyst til at læse en bog, der giver genlyd. God lytning!

Produceret af Videnslyd for Aarhus Universitetsforlag

Fagbøger, der giver genlyd Videnslyd

    • Artes

Vær med på en lytter, når forfattere fra Aarhus Universitetsforlag udlægger teksten fra deres netop udgivne bøger. Ny viden vil helt sikkert runge i dit hoved, længe efter at du har trykket stop, men det er blot tegn på, at du er blevet klogere. Og hvem ved – måske får du lyst til at læse en bog, der giver genlyd. God lytning!

Produceret af Videnslyd for Aarhus Universitetsforlag

    Besindig rebel - Ludvig Holbergs liv og værk

    Besindig rebel - Ludvig Holbergs liv og værk

    Klassisk filolog Ole Thomsen præsenterer “Besindig rebel” om Ludvig Holbergs liv og værk. Adskillige af de komedier, Holberg digtede, er verdenslitteratur, og som tænker kæmpede han for tolerance mellem religionerne, for udstrakt ytringsfrihed og for kvinders ligeret. Bogen åbner for et nyt syn på Holbergs banebrydende livsværk og fængslende tankeverden.

    Forfatter: Ole Thomsen
    Vært: Andrew Davidson
    Lyddesign og mix: Andrew Davidson
    Citat oplæst af Kasper Friis

    • 26 min
    Alberts lære

    Alberts lære

    Litterat og journalist Jesper Tang præsenterer “Alberts lære”, et essay om den franske forfatter og nobelpristager Albert Camus. Tang har genlæst forfatterskabet, og oplevelsen efterlod ham i mismod. En fornemmelse af, at den sociale kontekst, han oprindelig læste Camus i, var degraderet, voksede frem sammen med en idé om, at Camus’ samfundstænkning – Alberts lære – kunne have trukket tingene i en anden og mere positiv retning.

    Forfatter: Jesper Tang
    Vært: Andrew Davidson
    Lyddesign og mix: Andrew Davidson
    Citat oplæst af Kasper Friis

    • 22 min
    Offentlighed og legitimitet

    Offentlighed og legitimitet

    Kulturteoretiker Henrik Kaare Nielsen og filosof Joachim Wiewiura præsenterer “Offentlighed og legitimitet”, der forsøger at besvare spørgsmålet: Hvordan udvikler vi offentlighedens institutioner til gavn for demokratiet? De to forfattere fremlægger to forskellige tilgange til offentlighedsbegrebet og viser dermed to forskellige måder at tænke dets samfundsmæssige betydning på. Bogen forsyner os både i teori og praksis med konkrete værktøjer til at udbygge demokratiet i det 21. århundrede.


    Forfattere: Henrik Kaare Nielsen og Joachim Wiewiura
    Vært: Julie Harboe
    Lyddesign og mix: Andrew Davidson

    • 28 min
    Genfortryllet

    Genfortryllet

    Naturrådgiverne Anne Erland Eskildsen og Heidi Buur Holbeck præsenterer “Genfortryllet”, der giver konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan skabe mere biodiversitet på landejendomme, uanset om det er med udgangspunkt i en lille naturperle på få hektar, tidligere dyrkningsjord, en skov eller vidtstrakte græsningsarealer. Vi møder også fem familier, der allerede er godt i gang. De beskriver med egne ord, hvad de har gjort, og hvad det har givet dem – og naturen.

    Forfatter: Anne Erland Eskildsen og Heidi Buur Holbeck
    Vært: Julie Harboe
    Lyddesign og mix: Andrew Davidson

    • 30 min
    Studiestøtte. En grundbog

    Studiestøtte. En grundbog

    Uddannelsesrådgiverne Martin Pors Knudsen og Louise Margrethe Pedersen præsenterer ”Studiestøtte. En grundbog”. Studielivet kan være hårdt, og særligt unge med psykiske eller neurologiske funktionsnedsættelser kan slå sig på det. De har derfor en lovgivningsbestemt ret til studiestøtte i forbindelse med deres uddannelsesforløb. Bogen giver vejledere, undervisere, mentorer og støttepersoner viden om studiemæssige vanskeligheder og studiestøttende tilgange og metoder.

    Forfattere: Martin Pors Knudsen og Louise Margrethe Pedersen
    Vært: Andrew Davidson
    Lyddesign og mix: Andrew Davidson

    • 24 min
    Why Cultures Persist

    Why Cultures Persist

    Religionsforsker Jesper Sørensen præsenterer ”Why Cultures Persist”, der foreslår et nyt kulturbegreb og en ny forståelse af kultur. I videnskabelige kredse angribes kulturbegrebet for at være upræcist eller ligefrem unødvendigt. Men vi kan ikke undvære et præcist begreb om, hvad kultur er, hvis vi skal forstå menneskers adfærd og historie. Forfatteren forfølger den idé, at ligesom immungrænsen kan anvendes til at afgrænse en organisme, så opretholdes sociale gruppers integritet ved hjælp af kultur-immunologiske systemer.

    Forfatter: Jesper Sørensen
    Vært: Julie Harboe
    Lyddesign og mix: Julie Harboe

    • 26 min

Top podcasts em Artes

vinte mil léguas
Megafauna Livraria Ltda
451 MHz
Quatro cinco um
Estilo Possível por Marina Santa Helena
Marina Santa Helena
Ilustríssima Conversa
Folha de S.Paulo
Clodovil do Avesso
ELLE Brasil
SOMM TV
SOMM TV