perfekt Uperfekt Katrine Gisiger

Nikita har haft en lang overspisning, som var drevet af rastløshed.
Men der lå noget andet bag, nemlig at skulle tilbage efter ferie, til et arbejde hun ikke trives i.
Hun undgik lige akkurat at straffe sig selv med træning og i stedet få ro på nervesystemet.
Og da hun skal til jobsamtale efter denne session, forbereder vi den følelsesmæssig spisning, der kan komme af en afvisning (fx skuffelse, magtesløshed, vrede og sorg).

Vi dykker længere ned i Nikitas selvfortælling om at være doven. For hvis det er et karaktertræk, så er der jo ikke noget man kan gøre ved det, andet end at bebrejde sig selv.
I stedet søger vi alternative forklaringer på, at der er ting, hun ikke får gjort, så det kan ændres eller være et bevidst valg.

Nikita er meget sulten om eftermiddagen pga. mental og fysisk træthed. Hun føler sig doven fordi hun ligger på sofaen i stedet for at lave øvelser, der kan holde hendes rygsmerter nede.
Det kigger vi på og taler også om god kræsenhed, hensyns-spisning og at “sætte lofter”.

Nikita oplever forskellige udfordringer ift. mad. Vi laver et overblik over hvilke emner der er at tage fat i (bl.a. måltidsstruktur, smug spisning, trang til kompensation efter fed mad).
Vi snakker om fristelsen i at få en gastric bypass, konsekvenser af et online coach forløb, den gode veninde og den gode fys og får lavet nogle krav til det første måltid, der skal styr på.

Der er gået et år siden vi afsluttede forløbet, som handlede om uoverskuelighed.
Vi børster nogle af metoderne af, så Signe Marie kan få hul på det kaos der i køkkenet derhjemme og ender med en konkret handleplan, der er tjekket for “fælder”.

Vickis forældre drak, og hun fandt hurtigt ud af at slik virkede dulmende på ensomheden.
Hendes vægtøgning gav anledning til kommentarer og et konstant vægttabsfokus og hun lærte, at hun kun er noget værd, så længe hun er tynd.
Endelig lykkedes det, men det var med atypisk anoreksi.
Behandlingen gav modspil til spiseforstyrrelsen, men skabte to uenige stemmer, så uanset hvad hun gjorde, var det forkert (spise eller ikke spise).
I cirka 30 år havde maden kontrollen, indtil hun en dag fik nok og søgte hjælp til at få madro, og for første gang er det nu hende, der har kontrollen.
Lyt med til en snak om absurd spiseskam, mindreværd, malplaceret skyldfølelse og vigtig dovenskab.

TW: Selvmordstanker, selvskade