Velfærdsprofeten Velfærdsprofeten

Selv om det i 25 år har været et politisk mål at reducere ulighed i sundhed, så går udviklingen desværre den forkerte vej.
 
I denne episode af Velfærdsprofeten skal du høre om 42-årige Maria, der lever med en psykisk lidelse. Siden hun i 7. klasse havde sin første kontakt med sundhedsvæsenet, har hun svinget ind og ud af forskellige psykiatriske afdelinger og botilbud – og efter en årrække fik hun tilkendt førtidspension. På den måde minder Marias historie om så mange andres.
 
Og så alligevel ikke. For efter otte år på førtidspension skete der noget, som fik Marias liv til at tage en ny og vigtig drejning. Maria fik tildelt en kontaktperson, som tog afsæt i hendes ønsker, drømme og kompetencer. Det fik Maria i gang med i uddannelse, som gør, at hun i dag har et arbejde og er blevet selvforsørgende. 
 
Desværre er det ikke alle, der er så heldige som Maria. For der er ulighed i sundhed i Danmark, selv om det er 25 år siden, at det første gang blev et erklæret politisk nationalt mål at reducere ulighed i sundhed. Alligevel bliver mennesker i sårbare udsatte positioner tidligere og mere syge end resten af befolkningen. De oplever flere komplikationer, og de dør tidligere. Det gælder mennesker med handicap, og det gælder mennesker med psykiske lidelser.
 
Hvorfor er det sådan? Og hvordan kan vi bekæmpe ulighed i sundhed?
 
Det undersøger velfærdsprofeterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i denne episode, og de har derfor inviteret to gæster i studiet: Den ene gæst er sundhedsfaglig konsulent Flemming Bøchmann Andersen fra Gentofte Kommune, som med støtte fra Social- og Boligstyrelsen har igangsat en udviklingsproces, der skal bidrage til større fokus på sundhed i de sociale tilbud.  Den anden gæst er Linn Sofie Aabling, der er specialkonsulent i sundhed og psykiatri ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Linn har erfaring fra den regionale behandlingspsykiatri, hvor hun har arbejdet som sygeplejerske i akutpsykiatrien samt fra Bedre Psykiatri, som er en landsforening til pårørende til mennesker med psykisk sygdom. 
 
I udsendelsen fortæller Linn og Flemming, hvorfor det er afgørende at styrke det tværfaglige samarbejde indenfor og på tværs af de sektorer, der skal støtte og behandle mennesker i udsatte positioner – herunder at sikre, at det pædagogiske personale på de sociale tilbud i kommunerne får tilført sundhedsfaglige kompetencer, hvis vi skal reducere ulighed i sundhed. 

Ny undersøgelse af lærernes flugt fra folkeskolen sætter fokus på skoleledelse og angiver fire vigtige roller, som skal varetages bedre.
 
Hvert år dimitterer tusindvis af nye lærere. Desværre forlader alt for mange hurtigt faget. Ifølge Fagbladet Folkeskolen siger fire ud af ti nyuddannede lærere således farvel og tak til folkeskolen inden for fem år. 
 
Det er selvsagt et alvorligt problem for det danske samfund, at – ikke alene de nyuddannede men også mange af de mere erfarne lærere – vælger at forlade faget. Hvis udviklingen fortsætter, kommer de danske folkeskoler til at mangle 13.000 uddannede lærere i 2030, viser en analyse fra Damvad Analytics.
 
Der er derfor god grund til at undersøge, hvilke forhold, der har betydning for, om lærerne vælger at blive i lærergerningen eller forlade den.
 
Og det er netop temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret to eksperter fra Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i studiet: Docent Anja Svejgaard Pors og lektor Kristian Gylling Olesen.
 
Anja og Kristian har sammen med deres kollega docent Nana Vaaben besøgt en række folkeskoler for at blive klogere på, hvilke overvejelser lærere gør sig – samt hvilke former for ledelse, det kalder det på.
 
I undersøgelsen har forskerne identificeret tre typer af overvejelser, der beskriver forhold, som har betydning for lærernes lyst til at blive i faget:
 
Den akutte og kortsigtede, som handler om magtesløshed og flugt.Det mellemlange sigte, der handler om effektivisering og udmattelse. Det lange sigte, som handler om livsovervejelser, karriere og faglige fristelser.  
Desuden peger undersøgelsen på særligt én væsentlig faktor, som går på tværs. Den handler om betydningen af at være del af et fællesskab og behovet for, at skoleledelse udøves som et værtskab. Projektet er finansieret af LB Fonden.

Dilemmaer og utilsigtede konsekvenser skal med i overvejelserne, når vi indfører digitale løsninger og nye teknologier på velfærdsområderne.
Danmark scorer højt på digitalisering af vores offentlige tjenester, når vi sammenligner os med resten af EU. Faktisk er vi kun overgået af Finland. Digitalisering af den offentlige sektor har da også været højt politisk prioriteret siden årtusindeskiftet – og er det fortsat.
Stat, regioner og kommuner har aftalt en fælles offentlig digitaliseringsstrategi, der beskriver, hvordan digitalisering – herunder AI – er en væsentlig del af svaret på de store samfundsudfordringer, som Danmark står over for.
Strategien udspringer altså af en forventning om, at digitalisering kan bidrage til at effektivisere og optimere den offentlige service og på den måde skabe velfærd og vækst. Det har betydet, at digitaliseringen er accelereret med rekordfart gennem løsninger som fx Digital Post, MitID, sundhed.dk og borger.dk.
 
Ambitionen om et mere digitalt Danmark er i udstrakt grad også blevet omfavnet af befolkningen. Ifølge Danmarks Statistik brugte 65 procent af borgere mellem 15 og 89 år således de offentlige, digitale tjenester mindst én gang om ugen i 2023.
Danskerne har da også en høj grad af tillid til de digitale løsninger. I 2023 svarede 78 procent i undersøgelsen it-anvendelse i befolkningen, at de er enige eller meget enige i udsagnet: ”Jeg har generelt tillid til offentlige, digitale løsninger.” 
I samme undersøgelse udtrykker 84 procent, at de er trygge ved at kommunikere med offentlige myndigheder via Digital Post og e-Boks. Det kan skyldes, at danskerne har ret gode digitale færdigheder. Det vurderes, at 70 procent af den danske befolkning har enten ’basale’ eller ’over basale’ digitale færdigheder.  
Så vi kan vel kun være begejstrerede for digitaliseringen – eller er der alligevel grund til skepsis?  
Det undersøger vi i denne episode af Velfærdsprofeten, der sætter fokus på, hvad digitalisering betyder for opgaveløsning på velfærdsområdet – og blandt andet kommer omkring ’kernefaglighed’, ’digital kompetence’ og ’teknologimæthed’.
 
Derfor har vi inviteret to eksperter fra Københavns Professionshøjskole i studiet, som begge forsker i dig digitalisering af velfærdsstaten: Docent Anja Svejgaard Pors fra området Ledelse, Organisation og Forvaltning ved Videreuddannelsen samt lektor Stella Mia Sieling-Monas fra socialrådgiveruddannelsen.

I den senere tid har vi set flere eksempler på, hvordan en række offentlige institutioner med stor betydning for vores infrastruktur har været udsat for hackerangreb.De fleste sektorer og organisationer regner i deres aktuelle beredskabsplanlægning med, at en hændelse er kortvarig og geografisk begrænset – måske fordi vi ikke har fantasi til at forestille os, at naboen eller nabobyen ikke kan hjælpe os.
Men realiteterne i dag er, at et koordineret hybridangreb mod Danmark kan skabe enorme problemer for driften af samfundskritiske funktioner i meget lang tid. Vi er nemlig dybt afhængige af de digitale velfærdsinstrumenter, fx vores digitale kommunikationssystemer – men også konkrete redskaber som fx dialysemaskiner og respiratorer, hvis hospitalerne skal fungere.
Hvordan kan vi i velfærdssektoren ruste os til det nye trusselsbillede?
Det undersøger værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor de til formålet har inviteret to eksperter i podcaststudiet: Lektor Laurits Rauer Nielsen ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole samt Anders Lolk Vestergaard, som er Sikkerheds- og Beredskabskoordinator i Odense Kommune.

De mange trivselsudfordringer på børne- og ungeområdet kalder på et fornyet fokus på omsorg og trivsel i pædagogikken.
Omsorg er et kerneområde i alle dele af det velfærdsprofessionelle arbejde, men vi mangler et fagligt sprog for den professionelle omsorg. 
Hvordan kan vi forstå omsorg som en grundlæggende kompetence for pædagogisk arbejde? 
Med andre ord: Hvorledes kan vi skabe et bedre fagligt sprog for omsorg på rød stue? 
 
Det er temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen undersøger, hvad professionel omsorg er for en størrelse. 
 
Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter i studiet til en samtale om moralsk fantasi, omsorgsetik samt fælles faglige standarder for omsorg i det professionelle arbejde og meget mere: Ditte Winther-Lindqvist (ph.d. og lektor på DPU, Aarhus Universitet) samt Anne Suhr (ph.d. og adjunkt ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole) 
Hvis du vil læse mere om professionel omsorg, kan du finde inspiration i nedenstående bøger, artikler, podcast, youtube-klip:Duncan-Bendix, J. (2023. Polyadic Caring in Early Childhood Settings. (upubliceret speciale). DPU. Aarhus Universitet.
 
Minnesota Broadcast (u.å). A Discussion of Care - Interview with Prof. Joan C Tronto. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: https://youtu.be/H-utAjZ_obc?si=o6kfB_K0GkUOgWrz
 
Nielsen, A. M., Kousholt, D., & Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Verdensomsorg i dagtilbud: grøn omstilling og opdragelse til noget andet end de fleste voksne kender er vanskeligt. 0-14, (3), 68-71.
 
Suhr, A. (Udøver), Andersen, L. (Udvikler), & Bruzelius, S. R. (Udvikler). (2023). Velfærdsprofeten #88: Godhedsmagt: når de gode intentioner tager over. Podcast, musik- og lydproduktion, KP Alumne. https://share.transistor.fm/s/785e7e71
 
Tronto, J.C. (1993). Moral Boundaries: A Political Argument for an Ethic of Care. New York: Routledge
 
Tronto, J. C. (2013). Caring democracy: markets, equality, and justice. New York: New York University Press.
Tronto, J. C. (2005), An ethic of care. In: Cudd, A E.; Andreasen, R, O. (eds.), Feminist theory: a philosophical anthology, Oxford, UK Malden, Massachusetts: Blackwell Publishing, pp. 251–263
 
Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Bæredygtighedspædagogik - Omsorg er nøglen til forandring og trivsel. Abstract fra 9. årlige småbørnskonference på DPU, Copenhagen, Danmark.
 
Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Behovet for en reformulering af den professionelle omsorg på 0-6 års området. Oplæg på konferencen.Omsorgskrise i dagtid d. 5. april 2022.https://youtu.be/7k6-zcAzVHo?si=rc3aStecgNXt21cL
 
Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Kærlighed og omsorg: for børn i professionelle og private relationer. I A. B. Sköld (red.), Kærlighedens kartotek (s. 161-197). Klim.
 
Winther-Lindqvist, D. A (2023): Omsorg i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag
 
Winther-Lindqvist, D. A. (Accepteret/In press). Omsorg. Aarhus Universitetsforlag. Tænkepauser
 
Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Omsorg i pædagogisk arbejde. (1. udg.) Hans Reitzels Forlag.
 
Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Professionel omsorg. I D. T. Gravesen (red.), Pædagogik : introduktion til pædagogens grundfaglighed (2 udg., s. 556-570). Hans Reitzels Forlag.
 
Winther-Lindqvist, D. A. (2024).  Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik – det er Pandoras æske. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: Replik: Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik - det er Pandoras æske - skolemonitor.dk
 

Hvordan bruger vi kunstig intelligens til løsning af velfærdsopgaver på en klog og etisk måde?

Regeringen lancerede tilbage i 2019 en national strategi for kunstig intelligens, der skal sikre, at Danmark går forrest med ansvarlig udvikling og anvendelse af kunstig intelligens – til gavn for den enkelte borger, virksomheder og samfundet.

Et af strategiens fire sigtelinjer er, at den offentlige sektor skal anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse. Hvad betyder det? Og hvor langt er vi nået? Kan det være en løftestang for velfærdssamfundet, hvis det bruges fornuftigt og ansvarligt? Eller er det udvikling, der truer demokrati og grundlæggende borgerrettigheder?
Det kan du blive klogere på i denne podcast, som blev udgivet første gang i april 2022.
I udsendelsen taler vi om, hvad vi kan forvente, og hvad vi skal være særlig opmærksomme på, når vi anvender kunstig intelligens til løsning af velfærdsopgaver. Vi taler med to eksperter fra Københavns Professionshøjskole: Lektor Nina Rasmussen fra Forvaltning og Organisation ved Videreuddannelsen og docent Helle Antczak fra socialrådgiveruddannelsen.